Bliv abonnent
Annonce

Stor analyse: Mød partiernes vælgere ved folketingsvalget

Partiers typiske vælgere er vidt forskellige målt på blandt andet køn, uddannelse og indkomst. 
Partiers typiske vælgere er vidt forskellige målt på blandt andet køn, uddannelse og indkomst. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
26. august 2019 kl. 02.50

Hvordan ser den typiske Enhedslisten-vælger ud? Hvad adskiller Socialdemokratiets og Venstres vælgere? Og hvem var det egentlig, der satte deres kryds ved Stram Kurs? 

De spørgsmål kan du få svar på her. Længere nede kan du klikke dig vej gennem vælgerprofilerne på samtlige opstillede partier ved folketingsvalget.

Profilerne er baseret på en valgundersøgelse foretaget af valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen. 

Partiernes vælgerprofiler er præsenteret i detaljer længere nede. Nederst kan du se et kort over, hvor i landet partiernes stemmer faldt.

Se tallene bag partiernes vælgerprofiler her (brug pilene) 

Enhedslisten (6,9 procent af stemmerne ved fv19)

  • Den typiske Enhedslisten-vælger er kvinde (57 procent).
  • Næsten hver anden af Enhedslistens vælgere har en videregående uddannelse (49,5 procent).
  • Enhedslisten har den største andel arbejdsløse vælgere af alle partier (7,4 procent). 
  • Der er langt mellem Enhedslisten-vælgere med en årsindkomst på over 600.000 kroner (1,4 procent).
  • Næsten hver tredje af Enhedslistens vælgere er ansat i den offentlige sektor (31,9 procent).
  • Partiet klarer sig bedst i Aarhus, i København og på Sydfyn.
     

Alternativet (3 procent af stemmerne ved fv19)

  • Alternativets vælgere er oftest kvinder (66,4 procent).
  • Over halvdelen af Alternativets vælgere har en videregående uddannelse (52 procent).
  • Næsten hver tredje Alternativet-vælger har en årlig indtægt på mellem 300.000 og 399.999 kroner (30,6 procent). 
  • Hver fjerde Alternativet-vælger er  mellem 18 og 24 år (24,9 procent), og over en fjerdedel (27,1 procent) af partiets vælgere er studerende.
  • Alternativet har blandt alle partier den laveste andel vælgere med en erhvervsuddannelse (14,3 procent).
  • Partiet klarer sig bedst i Aarhus, København og nord for København.

SF (7,7 procent af stemmerne ved fv19)

  • SF-vælgeren er typisk kvinde (59 procent).
  • SF har en moden vælgergruppe (40 procent mellem 50 og 69 år).
  • Der er forholdsvis mange med en videregående uddannelse blandt SF-vælgerne (41 procent). 
  • Omkring hver fjerde SF-vælger har en årsindkomst på mellem 300.000 og 399.999 kroner (24 procent).
  • SF klarer sig bedst i og omkring hovedstaden.

Socialdemokratiet (25,9 procent af stemmerne ved fv19)

  • Den typiske socialdemokratiske vælger ved folketingsvalget var kvinde (57,2 procent).
  • Partiet har den ældste vælgerprofil af alle partier. Næsten to tredjedele (64,9 procent) af S-vælgerne var over 50 år gamle, og næsten hver fjerde (24,4 procent) over 70 år.
  • Omvendt havde Socialdemokratiet den næstlaveste andel vælgere mellem 18 og 24 år (5,7 procent).
  • Næsten to tredjedele af S-vælgerne havde enten en erhvervsuddannelse eller folkeskolen som højeste uddannelsesniveau (64,5 procent).
  • Partiet havde af alle partier den største andel vælgere uden for arbejdsmarkedet (51,4 procent).
  • Partiet klarer sig bedst på Lolland-Falster, Fyn, Vestsjælland og i Nordjylland.

Kristendemokraterne (1,7 procent af stemmerne ved fv19)

  • Kristendemokraterne har en lille overvægt af mandlige vælgere (52,5 procent).
  • Partiets vælgere er overvejende ældre (63,3 procent over 50 år), og relativt mange er pensionister (33,8 procent).
  • Næsten en femtedel af partiets vælgere er mellem 18 og 24 år gamle (18,1 procent).
  • Bopæl er det tydeligste karakteristika for den kristendemokratiske vælger. Partiet hentede en stor del af sine stemmer i Vestjylland i området øst for Ringkøbing Fjord. 


Radikale Venstre (8,6 procent af stemmerne ved fv19)

  • Radikale Venstre har et lille flertal af kvinder blandt sine vælgere (55,7 procent).
  • Over hver anden R-vælger har en videregående uddannelse (55,9 procent).
  • Radikale har den mindste andel ufaglærte vælgere af alle partier (9 procent).
  • Partiet har af alle partier den største andel vælgere med en årsindkomst på mellem 300.000 og 399.999 kroner (20,6 procent).  
  • Partiet klarer sig bedst i de store studiebyer Aarhus og København. 

Klaus Riskær Pedersen (0,8 procent af stemmerne ved fv19)

  • Klaus Riskær Pedersen har en meget markant overvægt af mænd blandt sine vælgere (77,3 procent).
  • Klaus Riskær Pedersen-vælgeren har et lavt uddannelsesniveau, hvor næsten tre fjerdedele (70,7 procent) enten har folkeskolen eller en erhvervsuddannelse som højest afsluttede niveau.
  • Partiet har den laveste vælgerandel med en videregående uddannelse (13,4 procent).
  • Omkring hver anden KRP-vælger er ansat i den private sektor (48,4 procent).
  • Partiet har få pensionister blandt sine vælgere (12 procent).

 

 

Venstre (23,4 procent af stemmerne ved fv19)

  • Venstre-vælgeren er oftere mand end kvinde (52,4 procent).
  • Næsten seks ud af ti Venstre-vælgere er over 50 år gamle (59,7 procent).
  • Venstres vælgere er ofte ansat i det private erhvervsliv (42 procent).
  • De tjener relativt ofte en god løn på over 500.000 kroner om året (22,6 procent).
  • Venstre har sammen med Stram Kurs den laveste andel vælgere med ansættelse i det offentlige (10,4 procent). 
  • Venstre har den laveste andel arbejdsløse blandt sine vælgere (0,4 procent).
  • Venstre samler sine vælgere over hele landet, men oftest i de nordlige, sydlige og vestlige dele af Jylland samt på Midtsjælland.

 

Dansk Folkeparti (8,7 procent af stemmerne ved fv19)

  • Dansk Folkepartis vælgere er nogenlunde lige ofte mænd (50,7 procent) og kvinder (49,3 procent). 
  • De er oftest midaldrende eller ældre (62,2 procent over 50 år).
  • Partiet har en meget lav tilslutning af de helt unge vælgere mellem 18 og 24 år (3,3 procent).
  • DF-vælgeren er ofte enten ufaglært (38,7 procent) eller erhvervsuddannet (35,3 procent).
  • DF-vælgeren står relativt ofte uden for arbejdsmarkedet (46,1 procent).
  • Mange DF-vælgere er pensionister (39,4 procent).
  • Dansk Folkeparti samler flest stemmer i Nordjylland, Sønderjylland og på Lolland og Vestsjælland.

 

Konservative (6,6 procent af stemmerne ved fv19)

  • Konservative har en lille overvægt af kvindelige vælgere (51,3 procent).
  • De er relativt ofte over 70 år gamle (24,5 procent).
  • Konservatives vælgere har typisk en videregående uddannelse (47,5 procent).
  • Konservatives vælgere er meget sjældent ansat i det offentlige (10,8 procent). 
  • Over en fjerdedel  af Konservatives vælgere tjener over en halv million kroner om året (25,6 procent).
  • Konservative klarer sig bedst i Nordsjælland og omkring Viborg, hvor partileder Søren Pape Poulsen er opstillet.

 

 

Liberal Alliance (2,3 procent af stemmerne ved fv19)

  • Liberal Alliances har en markant overvægt af mandlige vælgere (76,3 procent) i første halvdel af livet.
  • Over otte ud af ti af partiets vælgere er under 50 år gamle (84,8 procent).
  • Liberal Alliance har relativt mange unge vælgere mellem 18 og 24 år (23,2 procent).
  • Liberal Alliance har af alle partier den største vælgerandel med en videregående uddannelse (55,9 procent).
  • Mange af partiets vælgere har ansættelse i det private (48,4 procent) og relativt få vælgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet (35,7 procent).
  • Liberal Alliance samler flest stemmer i Midt- og Østjylland samt Nordsjælland.

 

Nye Borgerlige (2,4 procent af stemmerne ved fv19)

  • Nye Borgerliges vælgere er oftest mænd (65,6 procent).
  • Over halvdelen af Nye Borgerliges vælgere har en erhvervsuddannelse (51,9 procent).
  • Nye Borgerliges vælger er oftere end i noget andet parti arbejdere (24,8 procent) og sjældnest af alle vælgere uden for arbejdsmarkedet (32,8 procent).
  • Nye Borgerlige samlede store mængder stemmer i Sønderjylland og fik også pæn opbakning i Nordsjælland.

 

Stram Kurs (1,8 procent af stemmerne ved fv19)

  • Stram Kurs-vælgere er oftest mænd (67,9 procent).
  • Partiets vælgere er relativt ofte mellem 18 og 24 år (27,1 procent). 
  • Stram Kurs har den højeste andel ufaglærte vælgere af alle partier (40,7 procent).
  • Næsten hver anden af partiets vælgere er uden for arbejdsmarkedet (49,4 procent).
  • Stram Kurs-vælgeren tjener typisk ikke ret mange penge. Næsten ni ud af ti tjener under 299.999 kroner (86,3 procent).
  • Stram Kurs fik flest af sine stemmer på Sjælland og Lolland-Falster.

Se hvor partierne henter flest stemmer her (brug pilene)

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026