Om  
Rasmus Paludan

Stram Kurs præsenterer kandidat i Sønderjylland

Det netop opstillingsberettigede parti Stram Kurs præsenterede på valgudskrivelsesdagen sin nye folketingskandidat i Syd- og Sønderjylland. Kandidaten er tidligere medlem af Dansk Folkeparti. 

Claudia Steenhard

Den tidligere DF'er Kim Holmgaard Madsen fra Esbjerg skal repræsentere det islamkritiske parti Stram Kurs ved folketingsvalget.

Det skriver JydskeVestkysten.

"Jeg stiller op for Stram Kurs, fordi de har en meget stærkere indvandrerpolitik end Dansk Folkeparti, da jeg forlod dem. Der lovede man en masse ting, men der skete ikke rigtig noget," siger Kim Holmgaard Madsen. 

Kim Holmgaard Madsen besluttede sig for igen at gå ind i politik efter Stram Kurs-leder Rasmus Paludans demonstrationer og de efterfølgende uroligheder på Nørrebro 14. april 2019. Han havde ellers trukket sig fra dansk politik i 2017, da han med sin far, Freddie Madsen, forlod partiet Liberalt Folkeparti, som de havde stiftet sammen. 

Kim Holmgaard Madsens vigtigste mærkesag er at få alle muslimer udsendt af Danmark. Stram Kurs ønsker at forbyde religionen islam og inddrage muslimers statsborgerskab. 

Kim Holmgaard Madsen fortæller, at han stiller op i Sydjyllands storkreds, men det er endnu ikke bestemt, om han får spidskandidaturet. Rasmus Paludan overvejer nemlig fortsat at tage kampen direkte op imod Pernille Vermund (NB) og Kristian Thulesen Dahl (DF) i kredsen. 

Den nyligt opstillede kandidat er tidligere tiltalt for grov vold efter at have smidt en barstol i hovedet på en kvindelig bargæst, skriver TV 2 i en artikel fra 2011. 

*rettelse 11:56: Kim H. Madsen har dags dato meldt sig ud af partiet efter mindre end 24 timers medlemskab.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Paludan

Stifter, Stram Kurs, advokat
cand.jur. (Københavns Uni. 2008)

0:000:00