
Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix
Alternativets tidligere politik- og kampagnechef Allan Lindemark er blevet udpeget som medlem af Rådet for Menneskerettigheder.
Det oplyser Allan Lindemark på LinkedIn.
Allan Lindemark arbejder i dag som rådgiver for Malerforbundet. Han er udpeget til rådet af Alternativet, som er blandt de otte politiske partier, der er repræsenteret i rådet.
"Jeg vil arbejde for, at menneskerettighederne ikke blot forbliver en juridisk forpligtelse, men en aktiv del af den politiske og samfundsmæssige samtale. Det kræver, at vi sikrer synlighed, legitimitet og handling – og at vi skaber reel forandring for de mennesker, det handler om," skriver Allan Lindemark på LinkedIn.
Rådet for Menneskerettigheder hører under Institut for Menneskerettigheder, og har til opgave at vurdere udformningen og afviklingen af instituttets aktiviteter.
Rådet består af repræsentanter for en række civilsamfundsorganisationer, politiske partier og myndigheder. Kun de medlemmer, der repræsenterer civilsamfundsorganisationer, har stemmeret ved afgørelser i rådet.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen



































