
Efter 14 år på TV 2 tog Lise Mailand i 2020 springet og forlod sin redaktørstol til fordel for at træde ud i pressemanegen som mediedirigent for Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Karrieren på pressefronten for ministeriet er dog blevet et noget kortere kapitel for Lise Mailand. Efter knap to år fratræder hun nu sin stilling som presse- og kommunikationschef som led i en omorganisering i ministeriet. Det skriver hun på LinkedIn.
Ministeriets omlægninger indebærer, at kommunikations- og presseafdelingen deles op på ny og i den forbindelse har åbnet op for flere muligheder for afdelingschefen. Hun valgte en fratrædelsesordning og efterlader dermed nu en ledig chefstilling for den nystrukturerede afdeling.
Lise Mailand står dermed klar til at slå hul på et nyt ukendt kapitel med erfaringer fra en karriere som journalist, livereporter og redaktør på mediefronten samt med besøg på den anden side af presselinjen i kommunikationsrækkerne for ministerier.
Gennem 14 år har Lise Mailand været ansat TV 2 som blandt andet redaktør for programmet "Presselogen" og News Skole, hvor hun havde ansvar for produktion, udvikling og budget. Senest var hun redaktør for TV 2 News' magasinafdeling.
Forinden da har Lise Mailand været ansat som trainee hos Udenrigsministeriet. Hun har en bachelor i historie og statskundskab fra Københavns Universitet, og er derudvoer uddannet i journalistik fra Roskilde Universitet.
Emner i denne artikel
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet




























