
Folketingsmedlem Torsten Gejl, der er politisk ordfører for Alternativet, er sygemeldt på grund af stress med fysiske efterfølger.
Det skriver han i et opslag på Facebook.
Efter længere tid med et højt arbejdspres og vedvarende smerter i skuldre og ben har Torsten Gejl i samråd med sin læge valgt at tage pause for at genoprette sit helbred.
"Jeg lyttede ikke til det, som både kroppen og mine nærmeste forsøgte at fortælle mig. Det har en pris, og den betaler jeg nu. Min krop protesterer på det kraftigste mod det, jeg har udsat den for. Derfor skal jeg have en pause," skriver han i opslaget.
Under Alternativets nedsmeltning i forrige valgperiode, blev han som den eneste ud af fem folketingsmedlemmer i partiet. Det resulterede i, at han i tre år sad alene med 52 ordførerskaber. I dag består folketingsgruppen af seks medlemmer, men Torsten Gejl fortæller, at han har haft svært ved at skrue tilsvarende ned for arbejdet.
"Når så miraklet sker, og partiet overlever, skal der findes en landingsbane for at komme ned i et forsvarligt tempo igen. Det har været svært for mig – faktisk fortsatte jeg bare i fuld fart," skriver han.
Under sygemeldingen vil Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen træde til og repræsentere Alternativet i Folketinget som hans stedfortræder.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet



























