
Rådgivningsfirmaet Ulveman & Børsting udvider partnerkredsen med en ekstra mand. De har udnævnt seniorrådgiver Andreas Thyrring som ny partner.
Det skriver Ulveman & Børsting i en pressemeddelelse.
Rådgivningsvirksomheden er inde i en stærk udvikling med en voksende omsætning, tiltrækning af nye kunder og udvikling af eksisterende kunderelationer.
Andreas Thyrring ser frem til at fortsat at bidrage til udviklingen – nu i rollen som partner:
“Vi oplever en stigende efterspørgsel efter vores rådgivning om virksomheders og organisationers positionering i samfundet ved at kombinere politisk interessevaretagelse og strategisk kommunikation. Jeg ser meget frem til at fortsætte den spændende udvikling, som vi er inde i,” siger Andreas Thyrring.
Administrerende direktør Michael Ulveman fremhæver Andreas Thyrrings store bidrag til Ulveman & Børstings aktuelle udvikling, når han begrunder partnerudnævnelsen.
”Andreas har en stærk evne til at omsætte sin forståelse for dansk politik, strategisk kommunikation og erfaring som 'trusted advisor' for topchefer til rådgivning af kunder på tværs af sektorer som energi, klima og miljø, infrastruktur, detail og finans," siger han og tilføjer:
”Der er få, der kender dynamikken på Christiansborg og i centraladministrationen bedre end Andreas.”
Partnerkredsen i Ulveman & Børsting består nu af Andreas Thyrring, de to founding partnere Michael Ulveman og Mikael Børsting samt Britta Birgitte Bremerstent.
Andreas Thyrring startede som seniorrådgiver hos Ulveman & Børsting i marts 2020. Han har otte års erfaring som politisk toprådgiver på Christiansborg og Slotsholmen. Han har blandt andet været chef for Venstres Center for Kommunikation og Politik og særlig rådgiver i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Indsigt
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne


































