Uretfærdighedsbekæmperen, del 2

PORTRÆT: Anden del af portrættet af Johanne Schmidt-Nielsen følger Enhedslistens politiske ordfører en dag på arbejdet.
Johanne Schmidt-Nielsen, 25 år og politisk ordfører for Enhedslisten i Folketinget.
Johanne Schmidt-Nielsen, 25 år og politisk ordfører for Enhedslisten i Folketinget.Foto: Jakob Jessen/Altinget.dk
Foto: Rasmus Nielsen/Altinget.dk
Fakta
Johanne Schmidt-Nielsen , født 22. feb 1984 i Odense. Datter af seminarielektor Dorte Schmidt-Nielsen og programleder på Risø Peter Hjuler-Jensen.

Parlamentarisk karriere
Partiets ordfører på områderne uddannelse, forskning, ligestilling, finans, integration, indfødsret og kirke.
Folketingsmedlem for Enhedslisten i Københavns Storkreds fra 13. nov. 2007.
Enhedslistens kandidat i Nørrebrokredsen fra 2007

Uddannelse og erhverv
Bachelor i socialvidenskab, Roskilde Universitetscenter, 2004 - 2007
Student, Odense Katedralskole, 1999 - 2002
Folkeskolens 9. klasse, Vissenbjerg Skole, 1999

Servicemedarbejder, Blågårdens Medborgerhus fra 2006 til 2007.
Pædagogmedhjælper, børnehave fra 2003 til 2002.

Tillidshverv
Næstformand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) 2002-2003. Fællestillidsrepræsentant i Pædagogmedhjælpernes Fagforening (PMF) 2003. Talsperson for aktionsgruppen Velfærdsmissionen 2006. Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og forretningsudvalg fra 2006.

Publikationer og andet
Har bidraget til bogen »Manifest - danske ungdomspolitikere tager ordet«, 2007.

Kilde: ft.dk
Af Anders Agner Pedersen og Anders Hein

Tre måneder efter den første artikel dukker Johanne op på sit kontor i Provianthuset på Christiansborg klokken halv ni. Det er lidt tidligere, end hun normalt plejer at møde. Hendes normale arbejdsdag går fra 9 til 23. Fem dage om ugen. Og som regel kan hun heller ikke holde sig helt væk fra arbejdet om lørdagen, hvor hun ofte tager til paneldebatter, demonstrationer og lignende.

Vel ankommet smider hun sin jakke og går straks mod køkkenet for at få sig en kop te. Mail og Facebook bliver lige tjekket, inden det er på tide at nå arbejdsdagens første Blå Kings i rygerkabinen for enden af gangen.

Fem minutter senere er hun igen tilbage på kontoret, lidt mere afslappet, men stadig oppe på dupperne. Dagens første telefonsamtaler bliver foretaget i hendes lille kontor. Hendes jakke og taske ligger stadig henslængt på sofaen. Der er ikke så meget plads i hendes sparsomme garderobeskab, hvor der i forvejen hænger en cardigan over et par udtrådte Chucks og en taske. Døren til skabet står åben, så man kan se en forside af Press fra 1996, hvor partifællen Keld Albrechtsen står i gulternet blazer, rød skjorte og solbriller.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00