Valget bliver en kamp om danskernes økonomiske tillid

Danmarks Statistik har i næsten 50 år målt danskernes såkaldte forbrugerforventninger.

De anvendes til at vurdere den økonomiske situation i Danmark og indeholder blandt andet spørgsmål, hvor danskerne skal vurdere både deres families og hele Danmarks økonomiske situation.

Historisk set har danske familier aldrig været mere bekymrede over familiens økonomiske situation, end de er i dag. Det viser forbrugerforventningerne, som Danmarks Statistik har offentliggjort siden 1974.

Forventningerne til familiens økonomi er i dag mere end dobbelt så lave som på noget andet tidspunkt, siden man begyndte at indsamle forbrugerforventningerne.

Et lignende billede tegner sig, når danskerne forholder sig til Danmarks økonomiske situation. Historisk er den aktuelle pessimisme kun overgået af de to oliekriser i 1970'erne samt finanskrisen. Tallene ses i figuren nedenfor.

Valgdata viser, at valgtemaet økonomi nærmest ikke har en en central rolle i danske folketingsvalg siden 1990'erne. Vi er i Danmark så rige, at økonomi- og fordelingspolitik træder i baggrunden som valgtema, når økonomien har det godt.

I disse situationer er danskerne langt mere optagede af værdipolitiske spørgsmål, herunder i særdeleshed spørgsmålet om flygtninge- og indvandrere. Valget i 2011 var dog en undtagelse. Finanskrisen – som Rangvid-udvalget i Danmark har dateret til perioden 2008 til 2010 – sad stadig i vælgere, og økonomi blev det centrale valgtema.

Sådan er det med økonomi. Det betyder som regel ikke noget, men temaet har altid potentiale til at rydde den politiske dagsorden, hvis danskerne bliver bekymrede.

Sådan var det også ved det amerikanske præsidentvalg i 1992, hvor Bill Clinton vandt over George H. W. Bush. I Clintons kampagnekontor hang et skilt med kampagnens tre hovedbudskaber. Et af dem lød "It's the economy, stupid".

Inflationen hamrer fortsat i vejret. I slutningen af 2020 lå inflationen på omkring en halv procent. I dag ligger inflationen på over ni procent.

For de politiske partier er det afgørende at vide, hvilken tankegang vælgerne er præget af, når de står i stemmeboksen. Det er regeringen yderst bevidste om.

Regeringens iver efter at hjælpe naturgas-, elpris- og inflationsramte danskere viser med al tydelighed, at Socialdemokratiet også følger med i forbrugerforventningerne fra Danmarks Statistik. Mere end 400.000 husstande har tilsammen modtaget omkring 2,4 milliarder kroner i varmecheck.

Omkring 290.000 danskere, som modtager ældrecheck, modtager en ekstra skattefri støtte på 5.000 kroner fordelt over to år. Initiativet koster næsten 1,5 milliarder kroner. Det er et tydeligt signal til vælgerne om, at Socialdemokratiet vil sikre tryghed og passer grundigt på både danske familiers og Danmarks økonomi.

Det har traditionelt været en fordel for rød blok at være i valgkamp, når arbejdsløsheden er et vigtigt tema. Men der er intet, der tyder på, at arbejdsløshed bliver et tema

Kenneth Thue Nielsen

Regeringen gør det vel vidende, at både førende økonomer og Nationalbanken advarer mod risikoen for, at dansk økonomi kan overophede med yderligere inflationsstigninger som en af de mulige konsekvenser.

Men eftersom valgtrommerne buldrer, er det advarsler, som regeringen vælger at se stort på. Ingen regering ville vælge at forsømme både kernevælgere og potentielle vælgere så tæt på et valg.

Der findes ikke noget entydigt svar på, hvilken version af temaet økonomi, som kommer til at spille den største rolle i valgkampen. Men sikkert er det, at de politiske partier hver især vil gøre deres for at vinkle temaet i partiets mest fordelagtige retning.

Indenfor valgforskningen tales der om imagekompetence. Begrebet handler om, hvilken blok vælgerne har mest tiltro til, når det kommer til for eksempel miljøpolitik, retspolitik eller ældrepolitik.

Hvis økonomi forstås som en samfundsmæssig sikring af balancen mellem skattetrykket og social tryghed, vil forståelsen klart være i en socialdemokratisk ledet regerings favør. Det viser de seneste 25 års data fra Det Danske Valgprojekt.

Hvis vælgernes forståelse i stedet går i retning af, at det handler om at løse landets økonomiske problemer i almindelighed, peger pilen tydeligt i retning af en borgerlig regering.

De værdipolitiske dagsordner som miljø, klima, flygtninge og indvandrere synes at være skubbet helt af den politiske dagsorden

Kenneth Thue Nielsen

Men hvad med arbejdsløsheden? Traditionelt hænger samfundsøkonomi og arbejdsløshed sammen. Når dansk økonomi har det skidt – så stiger arbejdsløsheden. Sådan er det ikke aktuelt.

Dansk økonomi har det fint. Beskæftigelsen bliver ved med at stige og er på et historisk højt niveau. Ledigheden falder tilsvarende og ligger på et historisk lavt niveau.

Det har traditionelt været en fordel for rød blok at være i valgkamp, når arbejdsløsheden er et vigtigt tema. Men der er intet, der tyder på, at arbejdsløshed bliver et tema.

I øvrigt havde de borgerlige partier ved valget i 2019 en marginalt højere imagekompetence, når det handlede om at bekæmpe arbejdsløshed end en socialdemokratisk ledet regering.

Hvis danskerne derimod med økonomi tænker på, hvilken regering som vil give dem det største rådighedsbeløb, vil det klart være til en borgerlig regerings fordel.