Valgkampsstemning går ud over folkeskolen

Socialdemokraterne kom i deres eget udspil fra før december selv til at afsløre, at de sådan set ikke havde i tankerne, at der skulle ske ret meget før et valg. Men det er stadig min målsætning, og derfor arbejder mine folk intensivt på at få møderne på plads.

Tina Nedergaard (V)
Undervisningsminister

Intet er sket, siden regeringen lancerede sit folkeskoleudspil i december, og et forlig er ikke rykket tættere på. Og det er ikke at tage folkeskolen alvorligt, lyder kritikken af politikere fra både rød og blå fløj fra flere sider, for der er behov for forandringer lige nu.

Siden sidste forår har folkeskolen ellers være udsat for en enorm offentlig opmærksomhed, men folkeskoleforligskredsen, bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, har kun holdt ét sættemøde, siden regeringens udspil kom. Foreløbig er det ikke lykkes parterne at blive enige om flere møder. Og den udtalte forventning blandt flere af undervisningsministerens regeringskollegaer er endda, at der ikke kommer et folkeskoleforlig på denne side af et valg, forlød det i juleferien fra erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Og det er ikke godt nok, mener Anders Balle, formand for Skolelederne.

"Politikerne prioriterer valgkamp og deres eget genvalg højere end at klare folkeskolens problemer. Og det er ærgerligt, for der er masser at tage fat på, når der sker voldsomme ting ude i kommunerne og på skolerne, som ligger utroligt langt fra den politiske skole-diskussion, som foregår på nationalt plan, og som ligger stille nu," siger han.

Lærernes tålmodighed er opbrugt
Men det er ikke kun skolelederne, som er utålmodige. Også DI efterlyser handling i folkeskolen lige nu.

"Det er vigtigt, at der nu bliver lavet reformer af folkeskolen nu, for PISA-resultaterne viser med al tydelighed, hvad problemet er. Der er alt for få af de rigtig dygtige elever og alt for mange af de dårlige. Det betyder, at der bliver nødt til at blive igangsat nogle initiativer nu," siger Mads Eriksen, uddannelsespolitisk konsulent i DI, og tilføjer:

"Det er vigtigt, at vi har en konstruktiv debat og prøver at komme med fremadrettede forslag, frem for at folkeskolen bliver genstand for en valgkamp."

Også formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener, at den begyndende valgkampsstemning er skadelig for folkeskolen.

"Selvom jeg er begejstret for, at folkeskolen er i politikernes tanker, så griber de det forkert an. Vi har ikke brug for flere populistiske forslag, som er baseret på øjeblikkets meningsmålinger. Vi har brug for, at skolepolitikken bygger på den viden, vi har fra forskningen og fra de fagprofessionelle," siger han og tilføjer, at man kan altid frygte, at en valgkamp kan forstærke den tendens til populisme.

Og lærernes tålmodighed med politikerne er opbrugt, forklarer Anders Bondo Christensen, som i dag, tirsdag, lancerer en ny national læse-kampagne, som med opbakning fra forskere, forældre, kommuner og lærerne selv skal højne elevernes læsning. Foreningen bruger fem millioner kroner af foreningens egne midler på projektet, og tanken er, at projektet udover konkrete læse-resultater også sender et klart signal til politikerne om, at de skal til at tænke skolepolitik på en ny måde og reelt samarbejde om at forbedre skolen.

S og V skændes om møder
Striden står især mellem Socialdemokraterne og undervisningsminister Tina Nedergaard (V). Uddannelsesordfører Christine Antorini (S) har tidligere anklaget ministeren for med vilje at lægge møderne på umulige tidspunkter, men den køber ministeren ikke.

"Mit ministersekretariat kæmper på højtryk for at få arrangeret et møde. Vi har kontaktet partierne bilateralt for at få et møde i stand, og det er ikke os, der er problemet. Vi kan simpelthen ikke få kredsen til at komme samtidig," siger hun og forklarer, at ingen i forligskredsen ligesom hende eksempelvis er villige til at holde møder klokken seks om morgenen eller vende tilbage fra KL's kommende skolerigsdag i Aalborg et par timer tidligere.

"Jeg er temmelig frustreret over, at det ikke kan lade sig gøre at få indkaldt kredsen. Jeg er jo nødt til at være der, og det ved Socialdemokraterne godt," lyder fra ministeren.

Ministeren tror stadig på aftale
Ifølge Christine Antorini er det "dødssygt", at et valgkampsår skal påvirke folkeskoleforhandlingerne, og hun erkender, at hun selv bærer en del af ansvaret, som politiker. Men belært fra tidligere folkeskoleforlig er hendes forslag at dele forhandlingerne op, sådan at de dele, som parterne kan enes om, kan omformes til konkret lovgivning hurtigst muligt, mens de større knaster må vente til efter et valg. På den måde kunne der sættes gang i flere af parternes fælles ønsker, som eksempelvis flere obligatoriske linjer i udskolingen, forklarer ordføreren.

En tanke, som ministeren hverken vil af- eller bekræfte.

"Jeg ser sådan på det, at nu mødes jeg med forligskredsen, også taler vi om det. Det er jo sådan i et dansk demokrati, at man må forsøge at bruge argumenterne til at overbevise folk, og min ambition er stadig at få mest muligt af regeringens udspil igennem i videst muligt omfang. Det giver sig selv, at der er nogle steder, hvor der skal fires, men det giver også sig selv, at det gør jeg ved forhandlingsbordet og ikke i medierne," siger hun.

Hvad siger du til, at dine regeringskollegaer ikke mener, at der kommer et folkeskoleforlig på denne side af et valg?

"Jeg kan sige det på den måde, at det her jo er uhyre komplicerede forhandlinger. På den ene side har vi 60 sider med gode initiativer fra regeringen, som er gennemarbejdede og fuldt finansierede. Og på den anden side har vi Socialdemokraterne, som har hægtet sig op på en opposition, som ikke er en del af forligskredsen. Og i deres fire siders udkast til udspil fremgår det, at de sådan set bare kan vente til efter et valg og så indkalde til forhandlinger," siger Tina Nedergaard.

"Socialdemokraterne kom i deres eget udspil fra før december selv til at afsløre, at de sådan set ikke havde i tankerne, at der skulle ske ret meget før et valg. Men det er stadig min målsætning, og derfor arbejder mine folk intensivt på at få møderne på plads," siger hun.

Undervisningsministeriet oplyser, at forligspartierne igen er blevet kontaktet af ministeriet med forslag til fire nye potentielle mødedatoer i de næste to uger.