Bestseller Foundation har valgt at gøre konstitueret direktør Jannek Hagen til direktør.
Det skriver Alt Om Ikast Brande.
Jannek Hagen har været konstitueret i stillingen siden december 2018, hvor han overtog fra Kristian Sloth Petersen.
Udnævnelsen til direktør indebærer blandt andet, at Jannek Hagen skal være med til at formulere og implementere fondens kommende femårsplan. Her vil fonden fokusere på bæredygtig vækst i Indien og lande i Afrika samt miljøet:
"Vi er nødt til i stigende grad at passe på naturen og dens ressourcer og begrænse yderligere klimaforandringer, ikke mindst for at forhindre yderligere tab af biodiversitet. Ellers kan vi ikke bæredygtigt understøtte den befolkningstilvækst, der især forventes i Afrika i de kommende årtier, og forbedre levestandarden for befolkningsgrupper med lav indkomst," udtaler Jannek Hagen.
Den fulde strategi forventer fonden at offentliggøre omkring årsskiftet.
Jannek Hagen er uddannet fra Copenhagen Business School og har været ansat ved Bestseller Foundation siden 2016.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur




























