Ældre Sagen: Her er vores erfaringer med Ældretelefonen

Asfalterer mens vi kører
I den sidste halvdel af 2020 gjorde vi i Ældre Sagen, som alle andre virksomheder og organisationer, status på, hvad vi havde lært, samt hvilke tiltag og tilpasninger, der var kommet for at blive som en konsekvens af covid-19.

Når tingene etableres over natten, og vi asfalterer, mens vi kører, har det kritiske eftersyn været nødvendigt. Et eftersyn, der tør se på den grundlæggende relevans.

Vi skal turde se tilbage, lytte, tilpasse og afvikle. Vi skal turde at sætte spørgsmålstegn ved, om vi den nat i marts 2020 ramte skiven. Kan vi i 2021 fastholde værdien i vores digitale tilbud hos brugerne? Eller har det for dem været en lindring indtil det fysiske møde igen er muligt?

Skal kapaciteten justeres? Hvor mange brugere er en succes uden en pandemi? Eller skal der være et beredskab - nu forfinet, klappet og klar til, hvis en lignende situation opstår?

Det kan være en hård omgang efter et år, hvor der er kastet mange menneskelige og økonomiske ressourcer ind et projekt. Men skal vi som organisation forsat kunne agere innovativt og agilt, skal vi benhårdt skære det overflødige væk, så vi får overskud og rum til at arbejde med det, der kommer vores brugere mest til gavn.

Og det er netop diskussionen om brugernes behov og relevans, der sikrer værdiskabelsen af vores læring under covid19 – både produktsiden og de landvindinger i forhold til det digitale, evnen til nytænkning, tilpasning og udvikling.

Forandring er adfærd
Ældretelefonen har siden juni haft som mål at være værdiskabende, efter covid-19 har sluppet taget i os. Men faktum er, at dansen med corona har fortsat hele vejen gennem 2020. Og den ser ud til at fortsat have et fast tag i 2021.

Den stadige tilstedeværelse af pandemien sætter forsat krav om at eksperimentere, innovere, være forandringsparate og tilpasse løbende. Og det betyder også, at efterårets opsamling ikke fik den ønskede rolle som evaluering, men i stedet er blevet en tilbagevende aktivitet, der sikrer, at vi både er relevante, og at vi imødekommer brugernes behov.

Det er altid vigtigt, at vi er skarpe på vores brugeres behov, og at vi er tæt på dem, så vi hele tiden er der, hvor de er og tilbyder det, som giver mening og værdi for dem. Den løbende justering og tilpasning i forhold til ændringer i brugeradfærd er en eviggyldig præmis.

Alle involverede er med på, hvad vi forventer af hinanden. Og alle forstår, hvilken adfærd, der skal til for, at vi når i mål. Forandring er nemlig adfærd. Og den adfærd, vi forventer af hinanden på Ældretelefonen er, at vi samarbejder, vi følger opgaven til dørs, vi eksperimenterer og vi anerkender, at der er plads til fejl.

De rigtige løsninger opstår, når vi eksperimenterer, lytter, sparrer, fejler, lykkes - og navigerer efter det.

Kommet for at blive
En vigtig læring på Ældretelefonen har været, at når ukendte omstændigheder (en pandemi) kombineres med nybrud i form af en digital tjeneste og et fysisk adskilt frivilligt arbejdsfællesskab, så kommer de antagelser, vi har om hinanden - og som vi oftest tyer til - ikke bare til kort. De går i vejen.

Derfor forsøger vi aktivt - i alle sammenhænge - at undgå antagelser. I stedet anstrenger vi os på at være nysgerrige, gå på opdagelse, undres, stille spørgsmål og afprøve. En læring og tilgang, som vi håber, vil definere Ældre-telefonen for altid. Forhåbentligt vil denne tilgang medvirke til at sikre innovative og bæredygtige frivillige aktiviteter i Ældre Sagen.

De nye digitale tjenester og Ældretelefonen er kommet for at blive. Vi skal være i løbende dialog med brugerne og de frivillige om værdi, relevans og videreudvikling.

Det er i øvrigt ikke uinteressant, at der også er folk over 50, der melder sig til at få en telefonven. Det siger noget om behovet for et tilbud, der er fleksibelt og løsrevet fra tid og sted.

I dag er der 828 telefonvennepar. Der er fortsat langt flere, der melder sig som telefonven, end dem, der gerne vil ringes op