Alternativet: Fire forslag skal sikre en ny, stærk andelsbevægelse

Af Uffe Elbæk (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)
Hhv. Politisk leder og folketingsmedlem samt kandidat til Europaparlamentet og politisk ordfører for Alternativet

I et historisk perspektiv kan nøglen til Danmarks frem­gang i høj grad tilskrives vores evne til at forløse fæl­lesskabets skaberkraft.

Det var også sådan, andelsbevægelsen startede, og det var sådan, højskolebevægelsen startede.

Ja, det var på mange måder sådan, at vi skabte et af verdens bedste lande.

For velfærdssamfundets styrke og succes kan jo i høj grad tilskrives fællesskaberne – stærke, opfindsom­me og meningsfulde fællesskaber, som har formået at samle og frisætte mennesker, og som samtidig har formået at skabe værdi for både den enkelte og helheden. 

Fald i antallet af demokratiske virksomheder
Så meget desto mere kan det undre, at vi i nyere tid er gået mere og mere væk fra tanken om, at vi præsterer godt, når vi arbejder sammen og i fællesskab.

I Alternativet ønsker vi at bruge de gode erfaringer til at sætte gang i en ny innovations- og andelsbevægelse her i landet. Mulighederne for at etablere, eje og drive forskellige former for forbruger-, medlems- og medarbejderejede virksomheder skal forbedres.

Uffe Elbæk og Rasmus Nordqvist
Hhv. Politisk leder og folketingsmedlem samt kandidat til Europaparlamentet og politisk ordfører for Alternativet

Hvor man i lande som blandt andet Sverige, Spanien og Italien har oplevet en stigning i antallet af demokratiske virksomheder, har vi i Danmark oplevet det modsatte.

Erfaringerne fra de lande, hvor antallet af demokratiske virksomheder øges, er ellers gode; kooperativerne klarer sig godt og stabilt, og det viser sig også, at medarbejdernes tilfredshed vokser, når de selv får andel i virksomhedens værdiskabelse.

Derudover viser undersøgelser gennemført af Tænketanken Demokratisk Erhverv i samarbejde med analysebureauet Analyse & Tal, at virksomheder, som ejes af medlemmer, ansatte, forbrugere eller foreninger har en høj produktivitet: ”Ser man på de overordnede produktivitetsmål for demokratiske virksomheder og øvrige virksomheder, er demokratiske virksomheder mellem 9 og 38 procent mere produktive, afhængigt af om produktiviteten måles på bruttofortjeneste, ordinært resultat eller resultat efter finansielle omkostninger og skat pr. beskæftiget årsværk.”

Lettere at eksperimentere 
I Alternativet ønsker vi at bruge de gode erfaringer til at sætte gang i en ny innovations- og andelsbevægelse her i landet.

Mulighederne for at etablere, eje og drive forskellige former for forbruger-, medlems- og medarbejderejede virksomheder skal forbedres.

Adgangen til rådgivning og finansiering skal styrkes.

Og samtidig skal det gøres lettere at eksperimentere med nye strukturer, modeller og ejerskabsformer, der udfordrer og potentielt forbedrer de systemer og modeller, vi har i dag.

Alt det præsenterer vi nu fire konkrete forslag til, som også er at finde i vores nye erhvervspolitik:

Forslag 1: Ny kooperativlov
En af de største udfordringer for kooperativer og demokratiske virksomheder i dag er, at vi mangler en decideret kooperativlov i Danmark.

Alt for ofte står regler og retningslinjer i vejen for etableringen af et kooperativ.

Derfor foreslår vi, at der skal udvikles en decideret kooperativlov, som gør det lettere og mere overskueligt, hvordan man starter og driver en fællesejet virksomhed.

Samtidig bør det overvejes, om der skal indføres en skattebegunstigelse på den del af overskuddet, som geninvesteres i virksomheden.

Forslag 2: Bedre rådgivning og støtte til demokratiske virksomheder
Udover at lette muligheden for at sprede ejerskabet ud på flere hænder, skal det gøres mindre bureaukratisk at etablere nye hybridmodeller og -virksomheder, hvor private, civile og offentlige kræfter træder sammen og deler ejerskabet mellem sig.

Det forudsætter bl.a., at der etableres nye støtteordninger og skabes bedre muligheder for økonomisk, organisatorisk og juridisk rådgivning til nye typer andelsinitiativer.

Derfor foreslår vi, at der øremærkes 150 millioner kroner om året, som skal gå til at styrke rådgivning og adgangen til opstartskapital, som kan hjælpe mennesker, der ønsker at starte et kooperativ med at gøre drømmen til virkelighed.