
Endnu en borgmester trækker stikket og stiller ikke op til næste års kommunalvalg.
Bornholms borgmester, Jacob Trøst (K), vil nemlig ikke være at finde på stemmesedlen til kommunalvalget i 2025.
Det oplyser han i et opslag på Facebook.
"Dét politiske arbejde fortsætter vi naturligvis med, indtil der om et år er kommunalvalg. Til den tid er jeg selv kommet til det sted i mit arbejdsliv, hvor jeg skal prøve kræfter med nye udfordringer. Kompasset skal lige kalibreres og jeg skal finde ud af, hvad jeg skal bruge resten af mit arbejdsliv på. Derfor vil jeg ikke være at finde på stemmesedlen til kommunalvalget næste år," skriver han.
Jacob Trøst fortsætter dog som borgmester, indtil der bliver valgt en ny til næste år.
"Jeg har brug for at melde det ud allerede nu, så den konservative gruppe kan få de bedste vilkår for at blive genvalgt og fortsætte det gode politiske arbejde, som vi har arbejdet for de seneste tre år. Desuden har jeg det bedst med at være åben og ærlig, også når jeg bliver mødt af spørgsmålet om, hvorvidt jeg genopstiller," skriver han i opslaget.
Den konservative borgmester blev valgt i 2021. Her fik han 1.999 personlige stemmer, mens Konservative på Bornholm fik 12,3 procent af stemmerne og oplevede en fremgang på 11,5 procent.
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling






























