Kommentar af 
Carsten Mai

Carsten Mai: Trods blodigt had er Enhedslisten igen inde i varmen på Københavns Rådhus

Som et lyn fra en klar himmel har Enhedslisten meldt sig konstruktivt på banen og er nu med i årets budgetaftale i København. Det er en overraskelse af dimensioner, skriver Carsten Mai.

Det lå ikke i kortene, at Enhedslisten skulle være med i årets budgetaftale.
Det lå ikke i kortene, at Enhedslisten skulle være med i årets budgetaftale.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Carsten Mai
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fungerende overborgmester Lars Weiss (S) har gjort det igen: Landet en bred budgetaftale på Københavns Rådhus.

Det er konklusionen, efter det står klart, at byens største parti, Enhedslisten, er med i aftalen om byens pengepung til næste år. 

Det var der ikke mange, der havde set for sig.

Der er da også tale om en overraskelse af dimensioner, da der forud var indgået en principaftale mellem alle partier uden om Enhedslisten og Alternativet, som netop gik på byens budget i år og til næste år samt kommuneplanen. 

Om skribenten

Carsten Mai er ejer af lobbybureauet Carsten Mai & Co., der hovedsageligt i hovedstadsområdet arbejder med interessevaretagelse, PR og stakeholder management inden for en række brancher, herunder byggeri og ejendomme, medico og public utility.

Han var fra 1993 til 2001 pressechef og særlig rådgiver for tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S). Han har desuden været pressechef og særlig rådgiver for daværende finansminister Thor Pedersen (V) fra 2001 til 2005.

Han er uddannet cand.scient.soc. og bor med sin familie i København.

Fra kold til varm

Det handlede om at isolere Enhedslisten og give dem en ordentlig begmand, efter de havde holdt Socialdemokratiet ude af budgetaftalen året før.

Hadet mellem parterne har længe været blodigt og levende. Beskyldningerne er suset gennem luften, og tonen har både været personlig og hadsk. 

Carsten Mai

Hadet mellem parterne har længe været blodigt og levende. Beskyldningerne er suset gennem luften, og tonen har både været personlig og hadsk. 

Men som et lyn fra en klar himmel har Enhedslisten nu meldt sig konstruktivt på banen, og står bag budgettet for næste år.

Årsagen er ganske klar: Enhedslisten vil vise, at de kan indgå kompromiser og opnå resultater i København, før Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er valgt som spidskandidat for Socialdemokratiet, og igangsætter en kostbar kampagne. 

Det må siges at være lykkedes med en flot budgetaftale, hvor Enhedslisten blandt andet kan henvise til en ekstra halv milliard kroner til socialområdet og forstærket fokus på klimaet i byen.  

Konservative ikke med

Eneste parti, udover Alternativet, der ikke er med, er de Konservative.

Her har borgmester Jakob Næsager (K) sagt nej til aftalen, fordi han mener, at de andre partier fedtede med pengene til de lovede parkeringskældre. 

Læs også

Det er højt spil fra de konservatives side, og det at stå udenfor en budgetaftale med Alternativet i hånden, vil næppe vække glæde hos de helt store erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Organisationer som normalt spytter i den konservative bøsse, når valget nærmer sig. 

Dyrere parkering

Hvad angår parkering viser forligspartierne en ny og dyrere vej for bilisterne, men det er værd at lægge mærke til, at det først og fremmest bliver dyrere for de bilister, der ikke bor i København, men som hver dag parkerer i byen.

En model de fleste københavnere vil nikke anerkendende til. 

Der er andre perspektiver i den brede aftale, som får stor betydning for arbejdet på rådhuset til næste år.

Forligspartierne vil have flertal i alle kommunens politiske udvalg, og dermed forsvinder der megen politisk dramatik, når de enkelte sager skal behandles i udvalgene. 

Lars Weiss bliver overborgmester

Med aftalen er der også kæmpe flertal for, at Lars Weiss kan konstitueres som overborgmester frem til valget – det sker på onsdag.

Hele 43 ud af 55 mandater i Borgerrepræsentationen har allerede nu nikket til, at Lars Weiss på ny træder ind i det fine kontor på rådhusets anden sal.

Læs også

Rådhuset har leveret store nyheder i de seneste dage. Det er gaven, der giver og giver.

Først kom meddelelsen om, at Sophie Hæstorp Andersen (S) forlod overborgmesterkontoret til fordel for jobbet som social- og boligminister.

I samme ombæring blev det lanceret, at den hidtidige social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil skal være Socialdemokratiets spidskandidat. Hun bliver formelt valgt om et par dage. 

Som foreløbig seneste overraskelse kom Enhedslistens deltagelse i budgetforliget.  

Der er flere vindere i budgetsagen: Enhedslisten har gjort sig politisk spilbar, Venstre fremstår som det største borgerlige parti, der vil opnå resultater, og Lars Weiss har endnu engang slået fast, at han er byens dygtigste politiske forhandler. 

Lars Weiss vil blive båret ind på overborgmesterkontoret med en hidtil uset opbakning fra partierne på rådhuset.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carsten Mai

Ejer, lobbybureauet Carsten Mai & Co, fhv. særlig rådgiver, finansminister Thor Pedersen (V), fhv. pressechef, overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S)
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 1991)

Lars Weiss

Konstitueret overborgmester, medlem af Borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune
økonom (Københavns Uni.), kommunikation (Journalisthøjskolen i Århus)

Pernille Rosenkrantz-Theil

MF (S), fhv. social- og boligminister (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024