
24. februar 2024 kl. 09.53
Efter ni år i spidsen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) træder Laura Auken Larsen tilbage som centerchef.
Det skriver hun på LinkedIn.
"Efter ni år og en del overvejelser er jeg kommet frem til, at jeg har lyst til at prøve kræfter med noget nyt. Det skal gerne være i sammenhænge, hvor jeg kan trække på mine erfaringer fra både staten, kommuner og civilsamfund," skriver hun.
Tidligere har Laura Auken Larsen blandt andet været kommunikationschef i Ankestyrelsen og kontorchef for presse og kommunikation i Fødevareministeriet, inden hun kom til CFSA som chef i 2015.
1. juni træder hun tilbage og giver nøglerne til centeret videre. Et center, der i finansloven for 2024 er blevet beskåret med 70 procent.
Læs også
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Foreningsleder: Giv alle danskere fri på grundlovsdag
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april




























