Danmarksdemokraterne hiver europaministeren i samråd over fejl i omgangen med EU-midler

BRUXELLES: Et voksende antal fejl i udbetalinger fra EU’s pengekasser bekymrer Danmarksdemokraterne så meget, at de vil have europaminister Marie Bjerre (V) til at forklare, hvordan hun vil sikre, at europæernes skattepenge ikke ender de forkerte steder.
Det sker, efter EU’s Revisionsret tidligere på måneden kunne konstatere, at andelen af fejlbehæftede udbetalinger fra EU-budgettet er vokset på femte år.
Det er særligt de penge, der bliver udbetalt i forbindelse med EU’s flere tusinde milliarder store coronapakke, som Danmarksdemokraterne er bekymret for.
Den såkaldte genopretnings- og resiliensfacilitet, der blev vedtaget i 2020 under coronapandemien for at hjælpe især de mest udsatte lande på fode igen, får hårde ord med på vejen af revisorerne.
I omkring en tredjedel af de 23 udbetalinger til i alt 17 medlemslande, som blev udført i 2023, var reglerne og betingelserne ikke overholdt, konkluderer Revisionsretten. Her af var de seks ”væsentlig fejlbehæftede”, lød dommen.
”Det er skørt, hvordan EU slet ikke har styr på udbetalingen af genopretningsmidlerne. Det er udtryk for et systematisk svigt, når reglerne ikke overholdes i forbindelse med en tredjedel af samtlige udbetalinger. Derfor indkalder vi nu europaministeren i samråd, så vi kan få svar på, hvordan regeringen fremadrettet vil sikre, at danskernes skattekroner ikke ender i et sort hul,” skriver Danmarksdemokraternes EU-ordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, i en mail til Altinget.
Ikke helt trygge
Revisionsrettens formand, irske Tony Murphy, advarede ved rapportens fremlæggelse om det problematiske i, at udbetalinger fra den store fond, som landene i fællesskab har lånt penge til, ikke er underlagt samme kontrol fra revisorerne i Luxembourg som penge fra det almindelige EU-budget.
Dermed bliver det op til medlemslandenes egne kontrolsystemer, om de fanger problemer med svig, korruption eller interessekonflikter. Det er revisorerne ikke særligt trygge ved.
”Vi kan kun blive ved med at gentage, at genopretningsfaciliteten er problematisk fra et regnskabsmæssigt synspunkt og fra et sporbarhedssynspunkt,” lød det fra revisionsretschef Tony Murphy tidligere på måneden.
Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) havde 206 åbne efterforskninger om mulig svindel i omgangen med midler fra genopretningsfonden i ti forskellige medlemsstater ved udgangen af 2023, konstaterer revisorerne i deres årlige rapport.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne
- To ud af tre danskere vil gøre det sværere at blive valgt til Folketinget
- Folketinget tabte historisk meget erfaring ved folketingsvalget i marts
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne




























