Jeanette Hartz forlader sin direktørstilling i Forbrugerrådet Tænk for at stå i spidsen for Dansk IT. Det skriver Dansk IT i en pressemeddelelse.
Jeanette Hartz har i Forbrugerrådet Tænk siden 2015 været direktør for medlemsområdet og digital forretningsudvikling. Her har hun arbejdet med medlemsvækst, at udvikle forretningsstrategien, introducere nye digitale medlemsfordele og indgå nye partnerskaber.
Fra 1. maj skal Jeanette Hartz hjælpe Dansk IT med at fortsætte medlemsvæksten og hjælpe med at styrke og udvikle det digitale Danmark.
"Jeg er meget optaget af, at vi skal have styrket og udviklet det digitale Danmark – og herunder ikke mindst kompetenceniveauet i den danske befolkning," siger Jeanette Hartz og fortsætter:
"Det arbejde spiller Dansk IT en helt central rolle i, så jeg glæder mig enormt meget til at skulle være en del af foreningens videre rejse i et tæt samarbejde med både medarbejdere, medlemmer og alle Dansk IT’s vigtige fagråd og udvalg.”
Dansk IT har eksisteret siden 1958 og er en uafhængig forening og interesseorganisation for danske IT-virksomheder, offentlige myndigheder og faglige organisationer. Jeanette Hartz erstatter Rikke Hvilshøj, der med udgangen af februar stoppede efter seks år på posten.
Omtalte personer
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Ny ordfører vil fremme lokalmedier og foreningsliv: “Hverdagskulturen skal styrkes”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april



























