Ekspert: De nye Facebook-grupper ødelægger gode fællesskaber med flodbølger af spam

Mindst 3,3 millioner danskere er aktive i en Facebookgruppe. De har navne som: "Vild med Vilje", "Stop spild lokalt", "Sundhedsvæsenet skal også indebære tandbehandling", "Info fra borger til borger i Esbjerg by", "Åbne transpersoner i Danmark", "Dansk Ornitologisk Forening", "Litteraturklubben", "MC mod mobning", "Fyns Døveforening" og tusindvis flere.

Grupperne er opmuntrende at studere, hvis man som mig beskæftiger sig med sociale medier til hverdag. I grupperne er tonen i debatten bedre end på mediers og politikeres facebooksider, tilliden og hjælpsomheden er tårnhøj, videns- og idéudvekslingen stor og den følelsesmæssige support tilgængelig døgnet rundt.

Det ved vi, fordi vi har udarbejdet en større kortlægning af Danmarks digitale medborgerhuse i samarbejde med TrygFonden.

Men Facebookgrupperne lever på Metas nåde. En gruppe kan uden videre lukkes med reference til brud på Metas retningslinjer. På samme måde kan små ændringer i infrastrukturen omkring grupperne hurtigt få store konsekvenser for millioner af danskeres digitale hverdagsfællesskaber.

I grupperne er tonen i debatten bedre end på mediers og politikeres facebooksider, tilliden og hjælpsomheden er tårnhøj, videns- og idéudvekslingen stor og den følelsesmæssige support tilgængelig døgnet rundt. 

Mikkeline Thomsen
Partner, Analyse & Tal

Aktuelt har vi set, hvordan Metas "nye gruppeoplevelse" implementeres i nyoprettede grupper og gradvist udrulles i de eksisterende. Det inkluderer nye værktøjer, men ændringerne har også givet de frivillige administratorer og ordstyrere noget at slås med.

Det medfører blandt andet fri tilgang for nye medlemmer i de offentlige Facebookgrupper. Én af de funktioner, der især har sikret grupperne mod spam, reklamer og bots, er netop administratorers mulighed for at screene nye medlemmer og godkende dem.

Den åbne tilgang har resulteret i, at grupperne i flere tilfælde oversvømmes med bot-medlemmer og spambegivenheder.

Ovenstående billede er fra gruppen "Vild Med Vilje", der i løbet af få timer fik adskillige nye medlemmer, der formentlig ikke kommer til at bidrage til biodiversiteten i Danmark lige foreløbig.

Hvis ikke administratorerne er hurtige til at justere deres indstillinger for medlemmernes aktivitet, kan de inautentiske profiler spamme medlemmerne med invitationer til pornografiske whatsapp-grupper og religiøse vækkelsesevents.

"Det er frygteligt, jeg har forladt et par grupper hvor admins nærmest har givet op overfor at der er pornoopslag hele tiden."

Facebookbruger

”Det er frygteligt, jeg har forladt et par grupper hvor admins nærmest har givet op overfor at der er pornoopslag hele tiden. Facebookgrupperne ender med at gå helt i stykker og det er urimeligt meget ekstraarbejde for admins," skriver en Facebookbruger om problemet med botmedlemmer.

”Din gruppe vokser nemmere” og ”vores vækst og engagement er steget” lyder det i Metas lanceringsvideo til ”den nye gruppeoplevelse”. Og her er måske kerneproblemet: ”Engagement” er og bliver den primære driver for en privat virksomhed, der tjener sine penge på at, at flere folk konsumerer annoncer og betalt indhold på platformen.

Engagement bliver igen og igen prioriteret over kvaliteten i samtalen. Det ser vi både i form af algoritmer, der booster kontroversielt og hadefuldt indhold, og Metas nye satsning på korte og underholdende videoer, som får os til at blive hængende på platformen bare en time eller tre længere.

Aktuelt også, når det gælder en lille justering i en gruppeadministrators værktøjskasse, som tillader uhæmmet medlemstilgang i de offentlige grupper.

Administratorerne kan stadig vælge at ville godkende et medlems første opslag eller kommentar. De kan også vælge at ville godkende alle opslag og kommentarer. "Den nye gruppeoplevelse" kommer med mange gode værktøjer.

Især de mest digitalt kompetente og dem med mest tid på hånden skal nok få fod på ”Den nye gruppeoplevelse”. Men administratorer arbejder allerede benhårdt og frivilligt med at forvalte deres grupper.

Selvom de talrige botmedlemmer kan forhindres i at deltage, så gør den åbne medlemstilgang stadig, at man ikke i samme grad kan regne med, at 55.678 medlemmer i en offentlig gruppe faktisk er mennesker af kød og blod. Medmindre administratorerne løbende går medlemslisten igennem og rydder ud.

Især de politiske protestbevægelser har interesse i at vise, at de er mange. Men deres agens svækkes, hvis en stor del af gruppens medlemmer er bots.

Det er muligt for offentlige grupper at blive "private". På den måde kan administratorerne bevare kontrollen med medlemstilgangen i gruppen. Alt indholdet og debatten i de private grupper er dog kun synligt for godkendte medlemmer.

Så en konvertering til privatindstillingen forhindrer den åbne udveksling af information, viden og protest mellem borgere, medier og magthavere. Færre offentlige aktører vil nok melde sig aktivt ind i private grupper for at orientere sig og forstå deres budskab.

Det er helt sikkert ikke i Metas interesse, at de offentlige grupper bliver dårlige, og at borgerne melder sig ud. Men det er heller ikke i Metas interesse, at de bliver så gode, som de overhovedet kan blive, hvis det medfører mindre engagement og mindre tid brugt på platformen.

Hvad med at bygge en infrastruktur, der løber rundt ved, at brugerne selv vælger, hvilke data om dem der må bruges i forsknings- eller kommercielt øjemed?

Mikkeline Thomsen
Partner, Analyse & Tal

Situationen med ”den nye gruppeoplevelse” understreger igen alvoren – og skrøbeligheden – ved, at det er en kommerciel techgigant, der, uden nævneværdige krav om transparens, ekstern auditering og support til de mindre sprog, sidder på den digitale infrastruktur i store dele af civilsamfundet og den demokratiske debat.

Hvad ved vi egentlig om, hvordan Facebook prioriterer visninger af politikeres og mediers opslag i indeværende valgkamp? Det korte svar er ”ikke noget”. Udover de svar som forskere ad mere eller mindre snørklede og begrænsede veje kæmper for at give os.

Måske kan vi regulere os ud af problemerne. Men i denne omgang vil jeg hellere tænke større: Forskere på Columbia University undersøger lige nu muligheden for alternativer til platforme baseret på den noget ældre protokolteknologi. Eller kan I huske de gamle bbs-systemer – bulletin board systemet? En lignende simpel infrastruktur ligger til grund for det sociale medie 4chan.

Hvad hvis vi bygger en tilgængelig infrastruktur, hvorunder borgerne – og politikere og medier – kan oprette deres egne fællesskaber. Hestenettet 2.0, om man vil. Eller nærmere flere tusinde Hestenet under samme infrastrukturparaply.

Hvad med at bygge det helt uden private midler? Hvad med at få gang i noget medieinnovationsstøtte? Eller hvad med at gå til EU og bede om 100 millioner til at bygge fundamentet?

Jeg siger ikke, at det bliver nemt. Hvad gør vi med moderation? Hvad med formelt ejerskab? Hvordan skal det økonomisk løbe rundt? Men nu vi er i gang med at tænke stort, hvad så med at lade brugerne eje det? Hvad med at drive det som en demokratisk virksomhed?

Hvad med at bygge en infrastruktur, der løber rundt ved, at brugerne selv vælger, hvilke data om dem der må bruges i forsknings- eller kommercielt øjemed? Måske med blockchain. Måske ikke.

Hvad med at teste det i Danmark? Hvad hvis vi annoncerede og demonstrerede vores Hestenet i bedste sendetid og fik medierne og politikerne til at flytte med? Hvad hvis vi fik gang i netværkseffekten med det samme?

Hvad hvis vi sidst, men ikke mindst, fik de frivillige administratorer og ordstyrerne fra de tusindvis af eksisterende Facebookgrupper med, så de kunne fortsætte deres store arbejde som forvaltere af vores digitale medborgerhuse i mindre engagement-fikserede rammer?