Eksperter: Civilsamfundet skal fastholde de coronadrevne digitale løsninger

Af Kasper Nizam og Ane Grubb 
Konsulent i Social Digital – en del af Implement Consulting Group og postdoc ved Aalborg Universitet

"I den seneste måned er der sket en digitalisering, der ville have taget os fem år," siger en leder af en ngo på det sociale område.

Under coronakrisen har mange frivillige sociale organisationer digitaliseret aktiviteter og etableret nye virtuelle fællesskaber for bedre at møde brugernes behov.

En del organisationer har endda skabt helt nye tilbud. De frivilliges læringskurve med digitale værktøjer har været stejl (hører vi), og læringen er sket hurtigere end nogensinde før.

Coronakrisen viser, at civilsamfundet kan være accelerator for, at nødvendige innovative og brugercentrerede tilbud udvikles og afprøves.

Kasper Nizam og Ane Grubb
Konsulent i Social Digital – en del af Implement Consulting Group og postdoc ved Aalborg Universitet

Digital aktiviteter i overhalingsbanen
Digitale strategier og projekter er på en måned blevet overhalet indenom af nye digitale aktiviteter, der gør en akut forskel.

Aktuelle eksempler tæller #SnakSammen fra Røde Kors og Boblberg.dk, som er målrettet ensomme under coronakrisen, ADHD-foreningens virtuelle mestringsgrupper og virtuel fællesspisning for unge hos Kbh+/AskovFonden.

Dertil kommer en imponerende vækst i frivillige hjælpegrupper, der dannes og trives via sociale medier såsom Facebook og Instagram.

Kort fortalt: Civilsamfundets digitale engagement blomstrer under coronakrisen.

Den vanskelige situation har mobiliseret en kreativitet og digital virkelyst, som på sigt kan forandre det frivillige landskab. Vi ser en række potentialer ved den akutte digitale innovation.

Samtidigt vil vi pege på tre punkter, hvor de frivillige organisationer skal være særligt opmærksomme, hvis akut digitalisering skal blive til varig forandring.

Erfaringer og potentialer under coronakrisen
Den "coronadrevne" digitaliseringsbølge, der lige nu ruller over Danmarks civilsamfund, består af akuttelefoner, online frivillighed, virtuelle workshops, fællesskaber og events på Zoom, Teams og Skype med mere.

Når krisen er slut, vil en del digitale tiltag formentlig forsvinde, men andre vil fortsætte som supplement til analog frivillighed.

Én vigtig erfaring fra coronakrisen er, at online frivillighed fungerer godt for mange brugere. Nogle foretrækker simpelthen at deltage via computeren, hvor man digitalt kan styre graden af nærhed og eksponering.

Dette gælder blandt andet mennesker med autisme eller psykisk sårbarhed. Samtidig kan det føles mere overskueligt at "møde op" via computeren.

Visse emner kan også være lettere at forholde sig til hjemmefra, uafhængigt af tid og sted. Vi hører også, at nogle ønsker at fortsætte med de virtuelle fællesskaber som supplement til de fysiske.

Krisens potentialer
Et potentiale ved den aktuelle krise er dermed, at organisationerne kan samle erfaringer med brugernes oplevelser af de nye platforme.

Et andet potentiale er, at den akutte digitale nytænkning kan bidrage til fornyelse og forbedring af aktiviteter på sigt.

Endelig kan digitaliseringen bidrage til, at de positive effekter af initiativerne skaleres: Digitale indsatser kan nå ud til langt flere udsatte borgere og udgør et alternativ, der ikke kræver fysisk fremmøde i lokalforeningen.

De potentielle gevinster ved digitale frivillige indsatser er blandt andet:

• Hurtigere hjælp og rådgivning via en hotline, sms, chat eller telefonisk kontakt
• Tilrettelæggelse af indsatser tilpasset brugernes behov uafhængigt af tid, sted og kontekst
• Kvalificeret kommunikation med visuelt onlineindhold, der appellerer bedre til nogle brugergrupper
• Skalering af tilbud til grupper, som tidligere har været svære at nå
• Udvikling af nye former for frivilligdrevet digitalt engagement baseret på sociale medier.

Dokumentér erfaringerne
Hvis den akutte digitale innovation skal overgå til blivende digital transformation, skal de frivillige sociale organisationer gribe muligheden for at dokumentere brugernes og de frivilliges oplevelser her og nu.

Et solidt datagrundlag giver bedre mulighed for at identificere vellykkede tiltag, som bør forankres i drift efter krisen.

Solid dokumentation vil desuden styrke muligheden for at rejse finansiering og gøre aktiviteterne permanente.

Viden om brugernes og de frivilliges oplevelser vil også bidrage til, at løsninger kan tilpasses og redesignes, så de bedst matcher begge gruppers behov – også efter krisen.

Endelig er det vigtigt, at organisationerne fortsat spreder viden om deres digitale initiativer, så de gode tilbud opfattes og anvendes af flest mulige brugere, og inspirerer andre organisationer.

Digitaliseringsbølgen bør på den måde også efter coronakrisen gavne så mange som muligt

Opmærksomhedspunkter nu og på sigt
Der er mange potentialer i den lyndigitalisering, som organisationerne står midt i. Her er tre afgørende punkter, der bør få opmærksomhed, hvis nyskabelse skal blive til permanent forandring.

For det første er det allerede nu vigtigt, at organisationerne undersøger holdbare finansieringsmodeller, så de mest virkningsfulde initiativer kan fastholdes og videreudvikles efter coronakrisen.

For det andet bør organisationerne have opmærksomhed på, hvordan de nye virtuelle interaktionsformer rammesættes formelt, juridisk og teknologisk.

Interaktionen mellem bruger og frivillig skal fortsat foregå i etisk og juridisk forsvarlige rammer.

For det tredje kan organisationerne med fordel have opmærksomhed på de teknologiske barrierer, som digital interaktion indebærer.

Nogle grupper er ikke trygge ved virtuelle fællesskaber, mens andre har begrænset adgang til computer og bredbånd.

Der skal tages hensyn til de mindre digitalt parate brugere, og der skal være en fortsat lydhørhed over for alle brugeres oplevelser og behov.

Fasthold initiativerne efter krisen
Civilsamfundet har gennem tiden ofte spillet en vigtig rolle som samfundets demokratiske laboratorium. Her er udviklet nye sociale og frivillige tiltag, som senere er blevet udbredt.

De frivillige organisationer har nemlig et særligt handlerum til at eksperimentere og skabe løsninger i samspil med frivillige og brugere, det offentlige og erhvervsliv.

Coronakrisen viser, at civilsamfundet kan være accelerator for, at nødvendige innovative og brugercentrerede tilbud udvikles og afprøves. Denne gang med digitalt fortegn.

Hvis de frivillige organisationer formår at fastholde de bedste digitale initiativer efter krisen, vil det ikke kun gavne brugere og frivillige.

Det vil også give resten af samfundet en unik mulighed for at lære om potentialerne ved digitalisering drevet af andet end effektiviseringshensyn og udefrakommende krav.