Bliv abonnent
Annonce
Om  
Martin Hjort Jensen
Thor Gunnar Kofoed
Lone Andersen

Landbrug & Fødevarer finder Thor Gunnar Kofoeds erstatning som viceformand

Martin Hjort Jensen bliver ny viceformand for Landbrug & Fødevarer, efter at Thor Gunnar Kofoed stopper på posten.  
Martin Hjort Jensen bliver ny viceformand for Landbrug & Fødevarer, efter at Thor Gunnar Kofoed stopper på posten.  Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det er Martin Hjort Jensen, der er ny viceformand for Landbrug & Fødevarer.

Det oplyser landbrugets erhvervsorganisation

Den nye viceformand blev valgt ved afstemning blandt de delegerede på et delegeretmøde.

Læs også

Valget stod mellem Martin Hjort Jensen og modkandidaten Torben Povlsen.  

"Jeg ser personligt frem til at tage arbejdshandskerne på for det arbejde, der nu skal i gang. Jeg håber, vi alle kan arbejde sammen fremadrettet mod de udfordringer, vi står over for," siger Martin Hjort Jensen.

Med sejren træder Martin Hjort Jensen et skridt op ad stien, da han kommer direkte fra stillingen som formand for Landbrug & Fødevarer Fjerkræ.   

Klar til at tage over

Martin Hjort Jensen overtager, efter at Thor Gunnar Kofoed valgte ikke at genopstille som viceformand for Landbrug & Fødevarer efter seks år. 

Thor Gunnar Kofoed røg tidligere på året rundt i medierne efter at have kaldt professor Stiig Markager for "sindsforvirret" i et interview til Altinget.

Som ny viceformand skal Martin Hjort Jensen stå i spidsen for medlemmerne i Landbrug & Fødevarer sammen med formand Søren Søndergaard og viceformand Anders Lynge Kjær.

Ud over Thor Gunnar Kofoed stopper Lone Andersen også som viceformand og formand for Familielandbruget.

"Mit sidste delegeretmøde, som en del af formandskabet i L&F, er netop afviklet, og det har været en stærk og bevægende oplevelse at repræsentere vores medlemmer for sidste gang," skriver hun på Linkedin.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026