Game: Regeringen bør også lave idrætspolitik for dem, der der søger fællesskaber på gaden

I Game har vi lige været i Ringe for at lytte til, hvad de lokale unge og gadeidrætsmiljøer mener, der skal til, hvis de i højere grad skal samles i aktive og inkluderende fællesskaber. Den stod blandt andet på byvandringer, interviews, observationer og workshops med lokale unge og gadeidrætsmiljøer.

Opgaven med det hele er at forstå, hvad de unge drømmer om og hvad der skal til, for at en fremtidig gadeidræts- og streetkultur-facilitet rent faktisk bliver brugt og videreudviklet af de unge og gadeidrætsmiljøerne selv.

Noget af det, de unge bringer til bordet, er et stort ønske om at blive inkluderet, at de gerne vil være aktive i et socialt miljø, og at de gerne vil skabe noget på egen hånd uden bekymring for at møde modstand fra voksne.

Det er vigtigt for dem, at der bliver skabt alternative muligheder, for at afprøve og udvikle sig indenfor de idræts- og kulturaktiviteter, som ikke er repræsenteret i deres nuværende fritidstilbud og byrum.

Styrk sammenhængen mellem idræt og unges trivsel
Turen til Ringe var starten på en proces, hvor Game sammen med Nordea-fonden, syv kommuner, lokale unge, lokale gadeidrætsfællesskaber og visionære arkitekter skal udvikle og designe såkaldte Street Hubs.

Et Street Hub er et nyt facilitetskoncept med ungekultur, gadeidræt og streetkultur som omdrejningspunkt, og vi starter i Ringe og København. Processen, som turen til Ringe kickstarter, er typisk for gadeidrætten og streetkulturen: båret af nysgerrighed, inddragelse, medskabelse, innovation og rummelighed.

Det forudsætter ikke en forud - eller traditionsbestemt organiseringsform, men derimod en ambition om at bidrage med noget relevant for dem, der har lyst til eller brug for noget andet end den traditionelle idræt.

Processen fremkalder et godt billede af, hvordan regeringen bør lave idrætspolitik:

• Styrk bevidst sammenhængen mellem de dele af regeringsgrundlaget, der handler om idræt og unges trivsel. Det kræver blandt andet samarbejde mellem Kultur-, Sundheds- og Socialministeriet. Det vil skabe bedre sammenhængskraft, dannelse, ligestilling og muligheder for mangfoldige fællesskaber på gadeplan
• Søg bredere løsninger, der kan løfte idrættens potentiale. Blandt andet ved at understøtte nye og forskellige organiseringsformer, der udfordrer det nuværende idrætsbillede og skaber yderligere innovation og udvikling

Gadeidrætten er en dokumenteret gevinst for samfundet
Netop gadeidrætten spiller ind i ovenstående punkter. Kulturen, metoderne og miljøet har allerede bevist, at de bør være en del af regeringens forslag om "at understøtte dansk idræt i bred forstand”.

Først og fremmest er gadeidrætten i vækst. 32 procent af de danske børn og unge dyrker i dag gadeidræt, hvilket er en stigning på 77 procent siden 2011. Sandsynligvis stiger den, fordi gadeidrætten og kulturen, der eksisterer i fællesskaberne, er kendetegnet ved en uformel, men forpligtende tilgang, hvor 'do-it-yourself' er et bærende element i udviklingen og skabelsen af kulturen, fællesskabet og aktiviteten.

Dernæst kan gadeidrætten og streetkulturen løfte unges trivsel. Vi ved at positive fritidsfællesskaber kan være afgørende for unges mentale trivsel. Den nyeste fællesskabsmåling fra Vive viser dog, at deltagelse i fritidsaktiviteter ikke automatisk giver adgang til fællesskabet. Det er nemlig afgørende, at fritidsfællesskaberne reelt er inkluderende og kan rumme forskellighed.

Øvebane i demokratiske metoder
Gadeidrætten har et potentiale til at adressere mistrivsel og ensomhed hos unge. Evalueringen af Den Nationale Platform for Gadeidræt (2018-2020) konkluderer blandt andet, at ”Gadeidrætsaktørerne ser ud til at brænde for de sårbare målgrupper i en helt anden grad end eksempelvis den almene foreningsidræt i Danmark”.

Styrk bevidst sammenhængen mellem de dele af regeringsgrundlaget, der handler om idræt og unges trivsel. Det kræver blandt andet samarbejde mellem Kultur-, Sundheds- og Socialministeriet

Simon Prahm
Direktør og medstifter, Game

Evalueringen fremhæver gadeidrættens uformelle deltagelsesstruktur på tværs af køn, alder og niveau, de flydende grænser mellem at være deltager eller ikke-deltager og det at gadeidrætten er mobil og kan organiseres, hvor målgruppen er, som kvaliteter, der bidrager til at sænke barren for deltagelse og gøre det nemmere at aktivere sårbare eller udsatte målgrupper.

Det samme viser en evaluering fra Vive af Game-programmet Fællesskab på Asfalten, som er særligt målrettet børn og unge med psykosociale vanskeligheder, og som viser, at indsatsen her har en samfundsøkonomisk nettogevinst knyttet til især reduktion af omkostninger til sociale foranstaltninger og sundhedsydelser for mange af de unge i projektet.

Det er unge, hvis møder med sociale fællesskaber ofte har været svære og udfordrende, men som gennem projektet eksempelvis har brugt psykiatrien mindre.

Sidst, men ikke mindst, fremstår gadeidrætten og dens metoder som en øvebane i demokratiske metoder som medbestemmelse og medborgerskab.

Vores medarbejdere er tilbage i Ringe lige nu. Denne gang med fokus på at få de unge, som ikke melder sig til 'inddragelses-workshop' og som ikke regner med at blive hørt, men som selvfølgelig også skal med, i tale. Også gerne i regeringens idrætspolitik.