Her er Danmarks mest transparente fond

“Jeg ved godt, vi skal tale om transparens i dag. Men det her er lige i overkanten,” siger Lene Skole.

30 meter væk står en håndværker på en bygning under opførelse og kigger hende direkte i øjnene. Ikke nok med at det nye etagebyggeri har frarøvet direktøren for Lundbeckfonden sin udsigt over Svanemøllebugten. Omverdenen er samtidig rykket tæt på. Meget tæt på.

“Det er i hvert fald ikke længere på mit kontor, vi skal holde fortrolige samtaler,” siger Lene Skole lakonisk.

Det er ikke tilfældigt, at vi er taget til Østerbro for at snakke om åbenhed. I sin seneste Fondsanalyse har Kraft & Partners kåret Lundbeckfonden til danmarksmester i transparens.

”Lundbeckfonden er den mest transparente fond i Danmark, fordi den har arbejdet meget systematisk med sin åbenhed og været rundt i alle kroge,” siger Markus Bjørn Kraft, som er stiftende partner i Kraft & Partners.

Det udsagn studser Lene Skole over. For det er ikke hendes egen oplevelse, at Lundbeckfonden er gået helt så systematisk til transparensen.

”Det er lidt sjovt, du siger, vi går så systematisk til værks, for sådan ser jeg ikke på det. Vi har med tiden bare tænkt åbenhed ind i vores rutiner,” siger Lene Skole.

Hullerne i osten
Ikke desto mindre opfylder Lundbeckfonden som den eneste alle de 35 parametre, Kraft & Partners bruger til at måle transparens med. Så systematik eller ej; fonden har en meget åben tilgang til sin omverden. Og det er der intet tilfældigt ved.

”Hvis man kigger lang tid frem, så tror jeg faktisk, at fondenes licence to operate er, at vi er åbne og transparente omkring det, vi gør. Det er der i dag en klar forventning om fra vores omverden og interessenter. Altså at samfundet forstår, hvad vi vil, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det,” siger Lene Skole.

Hvad giver det, når man lukker op og lader omgivelserne se, hvad der foregår?
”Det giver noget legitimitet, når vi er parate til at forklare, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Og samtidig giver det noget disciplin indadtil, for vi bliver også bevidste om, at vi skal kunne forklare og forsvare vores beslutninger,” siger Lene Skole og fortsætter:

”Det at forberede, hvordan man kommunikerer en beslutning, er et rigtig godt tjek på, om beslutningen er god. For når man skal forklare og forsvare den, så finder man ud af, hvis der er lidt huller i osten.”

Og hvad sker der så, hvis der er huller i osten?
”Hvis man ikke kan forklare sin beslutning, så må man overveje, om det er den rigtige beslutning, og ellers må man rette oplægget til.”

Fondsmodellen er fantastisk
Som en uddelende fond har Lundbeckfonden behov for at blive forstået af det omgivende samfund, forklarer Lene Skole.

”Når vi arbejder med at dele penge ud i samfundet, så skal det jo gøres på en måde, hvor både modtagerne og samfundet i bredere forstand kan se, at der er et reelt formål med det,” siger hun og fortsætter:

”Vi skal kunne forklare, hvorfor det er rigtigt at give mange penge til forskning i blandt andet hjernesygdomme og ikke til fodvorter. Og det kan vi blandt andet gøre ved at forklare, at der er et kæmpe behov,” siger hun.

Og her vil I jo typisk blive mødt med argumentet om, at I støtter forskning, som jeres medicinalselskab Lundbeck kan profitere af?
”Jo, men det gør vi ikke. Hvis Lundbeck skal blive ved med at være et sundt selskab og klare sig i konkurrencen, så skal de ikke have noget foræret. For er der en risiko for, at de bliver søvnige derude. Det dur jo ikke," siger Lene Skole og fortsætter:

”Når vi lægger penge i grundforskning, så ved vi egentlig ikke, hvor resultaterne lander. Det kan være, at de forskere, vi støtter, finder en kur, som gør, at de piller, Lundbeck sælger, ikke længere er nødvendige. Men jeg kan godt forstå spørgsmålet, og vi bliver bare nødt til at blive ved med at forklare, hvad vi gør.”

Og legitimiteten rækker videre end Lundbeckfondens egne aktiviteter. Den er en forudsætning for, at de erhvervsdrivende fonde har den fornødne opbakning fra befolkningen og politikerne, mener Lene Skole.

”Jeg synes, den danske model for erhvervsdrivende fonde er fantastisk. Der er nogle virksomheder, som skaber et overskud. Og de penge ender ikke hos nogle aktionærer, som køber flere lamborghinier, men de ryger ud i samfundet. Og det tror jeg ikke, fondene har været gode nok til at forklare,” siger hun og tilføjer:

”Måske er det startet som noget med, at man ikke praler med det, man giver. Men det er ført til, at det hele er blevet så lukket, at man måske har siddet udenfor og tænkt: 'Okay, hvad er det egentlig, de laver?'”

[Artiklen fortsætter efter grafikken.]

Fondene har rykket sig
De danske fonde er blevet markant mere åbne over de seneste år, viser analysen fra Kraft & Partners. Og det er der primært tre årsager til, pointerer Markus Bjørn Kraft.

• Fondene ønsker selv at være transparente, fordi det giver dem legitimitet
• Anbefalingerne for god fondsledelse har skabt et pres udefra
• Fondenes stigende uddelinger har skabt øget opmærksomhed på fondenes virke

”Hvis man ser på udviklingen, er fondene startet med alt det, der vedrører de eksterne processer – uddelinger, ansøgninger og lignende,” siger Markus Bjørn Kraft:

”Men der er stadig et stykke vej at gå i forhold til åbenheden om de interne processer – for eksempel evalueringer af bestyrelsens arbejde og den slags.”

Han understreger, at analysen af fondenes transparens ikke er en konkurrence. Det er ikke tanken, at alle fonde skal leve fuldt op til alle parametre.

”For nogle fonde vil det ikke give mening at leve op til alle punkter. Derimod er det en opfordring til, at alle fonde gennemtænker, hvilken transparens de vil have, og lader sig inspirere,” siger Markus Bjørn Kraft.

Lundbeck vil i dialog med ansøgerne
En konkret kilde til inspiration er ifølge Markus Bjørn Kraft Lundbeckfondens udsagn på hjemmesiden fra tidligere støttemodtagere. Fonde kunne generelt godt gå et skridt længere og mere systematisk offentliggøre erfaringer med ansøgningsprocessen.

”Det vil give en værdifuld indsigt for kommende ansøgere – og for kommende medarbejdere. Den slags tror vi, der bliver mere af blandt fondene fremover,” siger Markus Bjørn Kraft.

Lene Skole forklarer, at fonden har et stort ønske om at være i tæt dialog med sine ansøgere. 

”Vi vil jo gerne have, at forskere bliver bedre til at ansøge og sender nogle ansøgninger af høj kvalitet – og at vi omvendt kan give nogle gode svar,” siger hun.

Vil I også lægge kritiske udsagn frem?
”Det ville jeg ikke være bange for at gøre, for det er jo, når vi får de lidt kritiske bemærkninger, at vi kan blive bedre. Og vi vil gerne gøre det lettere og bedre for vores ansøgere.”

Ikke bange for møgsager
På samme måde er Lene Skole bevidst om, at fondens åbenhed kan komme på prøve, når omverdenen stiller kritiske spørgsmål.

”Der er jo ikke nogen, som har en god historie at fortælle, hver gang de træder frem. Der vil også komme kritiske historier, men så længe vi kan forklare, at vi gør det, vi mener er rigtigt, så må man tage de gode historier med de dårlige historier. Det har jeg ikke noget problem med,” siger hun.

Vil du sige det samme, hvis der kommer en rigtig møgsag?
”Ja, for hvis jeg ikke tager fat på den, så bliver den bare endnu værre. Jeg er ikke bange for at stå med en møgsag, og jeg tror virkelig på, at det er bedre at stille sig ud og forklare, hvad man gør og hvorfor end at tænke: 'Hvis jeg nu stikker hovedet i busken her, så er der nok ikke nogen, der opdager det’.”

Ifølge Markus Bjørn Kraft er I fuldt transparente. Er det også sådan, I opfatter jer selv?
”Jeg tror godt, vi kan blive bedre, end vi er i dag. Jeg tror, vi kommer til at fortælle mere om impact – altså hvad kommer der ud af de forskningsmidler, vi donerer. Der er vi ikke nået i mål endnu, men det kunne jeg rigtig godt tænke mig,” siger Lene Skole.