Her får skolebørn gulerødder i knolden

GRØN LÆRING: Vokser gulerødder på træerne? Foreningen Haver til Maver har fået 15 millioner kroner fra Nordea-fonden til at lære børn, hvor vores fødevarer kommer fra.

Nadine og Oliver fra Nivå er i færd med at plante solsikker på markerne ved Krogerup. 
Nadine og Oliver fra Nivå er i færd med at plante solsikker på markerne ved Krogerup. Foto: Marie Hald/Scanpix
Edris Qasimi

Det var egentlig bare Søren Ejlersens mening at sætte gang i lidt økologisk produktion og skabe noget liv på de øde marker omkring Krogerup. Men tingene tog en drejning.

“Uden at vide det havde jeg pludselig været med til at udvikle et skolehave-univers. Det havde jeg ingen anelse om på det tidspunkt,” siger Søren Ejlersen.

I dag har Haver til Maver som koncept spredt sig til mere end 30 skolehaver i 20 forskellige kommuner, og der kommer løbende nye til. For overalt i landet tænker folkeskoler på grøn omstilling, bæredygtighed og økologi.

Senest har Aalborg Kommune som en del af kommunens bæredygtighedsstrategi indgået et samarbejde med Haver til Maver om at få etableret skolehaver, hvor eleverne kan få muld under neglene og følge med i gulerøddernes vækst. Indtil videre har seks skoler grebet muligheden.

“Vi vil gerne arbejde med læring på forskellige måder. Og her er Haver til Maver et godt supplement til den traditionelle undervisning,” siger Jens Bak Rasmussen, leder af skoletjenesten i Aalborg Kommune.

Og det er nøjagtig, hvad Haver til Maver stræber efter, fortæller foreningens projektchef Tove Preisler.

“Succeskriteriet er at integrere skolehaven med selve undervisningen i skolen, så børnene lærer en hel masse om natur og fødevarer og samtidig kan bruge, hvad de ellers lærer i matematik, naturfag og dansk til noget praktisk,” siger hun.

Det startede i stilhed
Det første frø blev sået en forårsdag tilbage i begyndelsen af årtusindet, hvor Søren Ejlersen, en af stifterne af den økologiske virksomhed Aarstiderne, sad på sit nye kontor i Krogerup Avlsgaard i Humlebæk.

Når han kiggede ud over de omkringliggende tomme marker, fyldtes han ikke med indre fred og harmoni. Tværtimod gik stilheden ham på.

“Nogle mennesker fungerer bedst, når de mediterer og er alene. Jeg kan godt lide at være omgivet af planter og mennesker, og at der er liv omkring mig. Så jeg kiggede ud på markerne og tænkte, at det er spild af ressourcer, og hvordan pokker kan jeg skabe lidt mere liv?” siger Søren Ejlersen.

Han skrev en klumme, hvor han inviterede folk til at komme og opdyrke jorden, og omkring 40 mennesker tog imod tilbuddet.

Men her sluttede historien ikke. For en skole i Fredensborg henvendte sig med et ønske om at lave en såkaldt skolehave. Søren Ejlersen slog til. Og kort efter havde en stor del af eleverne i mellemskolen sorte negle.

I dag får samtlige elever i fjerde og femte klasse i Fredensborg Kommune undervisning på markerne otte gange om året.

“Vi ville gerne investere i en sundhedsindsats. Vi prøvede at tænke det ind i en ny skolemodel, hvor eleverne skulle have gulerødder i knolden og lidt jord under neglene,” siger Jesper Alstrøm, leder af Skolen i Virkeligheden i Fredensborg Kommune. Han tilføjer:

“Eleverne skulle ud på markerne og dyrke fra jord til bord i den virkelige verden.”

15 millioner fra fond
Med støtte fra Nordea-fonden laver Haver til Maver i dag undervisningsmaterialer og hjælpemidler og hjælper med opstart af haver over hele landet. Foreningen anslår, at omkring 15.000 børn drager nytte af en skolehave i dag.

Og med en ny bevilling fra Nordea-fonden på 15 millioner kroner vil Haver til Maver ekspandere. Planen er, at organisationens gennemslag om tre år er dobbelt så stort.

Udover at lave skolehaver hjælper Haver til Maver også boligforeninger og fællesskaber med at etablere og drive deres egne haver og producere økologiske fødevarer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00