Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jan Kjær

Journalist får prisen Årets Folkehjælper

11. september 2023 kl. 13.17

Jan Kjær er blevet tildelt prisen som Årets Folkehjælper af Dansk Folkehjælp. 

Det skriver organisationen i et opslag på LinkedIn. 

"Jan hædres som Årets Folkehjælper 2023 for sit utrættelige engagement og indsats som formidler, særligt i sammenhæng med internationalt arbejde," skriver Dansk Folkehjælp og tilføjer:

"Fra Ukraine-krigens epicenter til Ugandas slumkvarterer har Jan skildret Dansk Folkehjælps arbejde og menneskeskæbner, der er underlagt fattigdom eller katastrofer. Jan har en enestående evne til at komme tæt på mennesker og fortælle deres historie på fængende vis."

Selv skriver Jan Kjær på LinkedIn:

"Beæret og stolt. Jeg har været med til at uddele mange priser, også modtaget en pris på vegne af en forening, men aldrig selv fået en pris. Og så endda fra den organisation, der mere end nogen anden har gjort, at jeg som freelancer i ord og billeder kan fortælle de vigtige historier om udsatte, fattige, ofre for katastrofer og mennesker på flugt. Tak, Dansk Folkehjælp."

Det er 16. gang, at prisen uddeles ved Dansk Folkehjælps årsmøde.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026