Konsulenthus: Milliardspild af skattekroner på civilsamfundet

Af Frederik C. Boll
Direktør i konsulenthuset Ingerfair

Det er på tide at tage et opgør med den ineffektive infrastruktur, som danske skattekroner er med til at opretholde. Civilsamfundet rummer et kæmpe potentiale, men silotænkning, mangel på risikovillig kapital og offentligt finansierede organisationer hæmmer kapacitetsopbygning, samskabelse og videndeling – til gavn for de mange mærkesager og målgrupper, de 1,6 millioner danske frivillige årligt kæmper for.

Det levede demokrati
Det er, som om vi har glemt, hvor stort, livligt og beskidt civilsamfundet er. I dag taler vi mest om civilsamfundet som den pæne og polerede frivillighed. Og det er netop denne pæne udgave af civilsamfundet, som de offentlige kasser forsøger at understøtte med de mange tiltag, puljer og institutioner, der findes.

Vi må aldrig glemme det store potentiale, som civilsamfundet rummer. Et potentiale, der både findes i det pæne og i det beskidte, uenige og indignerede. Det handler ikke kun om det, vi kan gøre for hinanden. Civilsamfundet er også det levede demokrati. Det kræver en visionær, effektiv og gennemtænkt infrastruktur at understøtte et stærkt civilsamfund.

Én ting er at skabe en fornuftig og effektiv struktur, der kan understøtte civilsamfundet. Noget andet er at sikre, at medarbejdere med de rette kompetencer findes – både for foreningerne, for kommunerne og ikke mindst for de organisationer, som skal understøtte infrastrukturen.

Frederik C. Boll
Direktør for Ingerfair

Desværre er det danske civilsamfunds infrastruktur langt fra at realisere sit potentiale, når man tænker på, at der hvert år investeres 23 milliarder kroner fra offentlige kasser. Det danske civilsamfunds infrastruktur er for det første et resultat af en overprioritering af den sociale frivillige sektor.

For det andet fastholder infrastrukturen civilsamfundet i en silotankegang med vandtætte skodder imellem de enkelte sektorer. Hver sektor for sig. Med egne kompetencecentre, holdningsmejerier og analyseinstitutter.

Tre-trins infrastruktur
En ny infrastruktur skal skabe et helt andet fundament for civilsamfundet, hvor der

1) etableres ét nationalt knudepunkt for metodeudvikling, vidensopsamling og nytænkning på tværs af alle sektorer.

2) etableres fem regionale kompetence- og væksthuse, som varetager kvalitet, og kapacitetsopbygningsindsatsen er alle frivilliginvolverende organisationer.

Derudover skal

3) lokale frivilligcentre fremover varetage langt færre opgaver og stå til rådighed for alle typer foreninger. De skal til gengæld have beslutningskompetence over de utrolig mange millioner kroner, som kommuner hvert år uddeler gennem puljemidler.

Ambitionen med dette er at samle kompetencer på tværs af sektorerne, sikre en langt bedre koordinering af formålsbeskrivelser med det offentliges puljemidler samt – og måske vigtigst af alt – sikre en samlet stærk, fælles stemme fra civilsamfundet, så magtbalancen mellem civilsamfundet og det offentlige bliver mere ligeværdig.

En stærk stemme
I april 2016 besluttede Frivilligt Forum at nedlægge sig selv. Frivilligt Forum har været medlemsdrevet af frivillige sociale foreninger og et forsøg på en slags politisk stemme for de frivillige sociale foreninger.

Civilsamfundet har brug for en stemme – men det skal være en stemme, der repræsenterer alle sektorer. Én stærk stemme, og den skal ikke være politisk. Det skal være lobbyistens stemme, som advokerer for civilsamfundets ret til medbestemmelse på de områder, som angår civilsamfundet.

Det skal ikke være en stemme, der parerer ordrer fra en minister. Det skal være en stemme, som vil påvirke ministeren og ikke bare rådgive ministeren, sådan som det nationale Frivilligråd i Danmark er betalt af Socialministeriet til at gøre.

Én national tænketank
Men civilsamfundet har ikke brug for et Frivilligråd. Civilsamfundet har heller ikke brug for et nyt Frivilligt Forum. Civilsamfundet har brug for en fælles medlemsfinansieret tænketank, der påvirker den førte politik, fordi alle frivillige organisationer og foreninger er medlemmer.

Som tænketank må det også være opgaven at koordinere de mange offentlige puljers (og for såvel private fondes) iver for at afprøve "nye metoder", så den samme "nye metode" ikke finansieres flere gange. Som tænketank må det også være en opgave, at organisationen selv udvikler nye metoder, samskabelsesprojekter og organiseringsformer.

Og endeligt, som tænketank må det være opgaven at koordinere og systematisere vidensindsamlingen, for jo mindre vi koordinerer på tværs, desto oftere afprøver alle de samme ideer og laver de samme undersøgelser.

Det er et voldsomt ressourcespild. Eksempelvis undersøger både Center for Frivilligt Socialt Arbejde, DUF, idrættens organisationer og forskere frivilligheden. Der er ikke mange nuancer i undersøgelserne. De fortæller den samme historie – vinklet naturligvis – så den sektor, der betaler gildet, legitimerer sin egen eksistensberettigelse.

Fjollet. Spild af ressourcer.

Fem regionale kompetence- og væksthuse
I Danmark finansierer offentlige midler millionprojektet ’Projekt Frivillig’, som har det formål at bringe flere unge ind i foreningslivet. Samtidig har Danmark også Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), som arbejder for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. DUF får også et milliontilskud fra det offentlige.

Men hvorfor har vi to forskellige indsatser, som arbejder på at øge unges deltagelse?

Det absolut største problem for civilsamfundet i Danmark er, at det er håbløst låst i siloer. Nogle sektorer finansierer store dele af dette selv gennem tilskud fra medlemsforeninger. Andre sektorer – særligt den sociale – næres næsten udelukkende fra offentlige kasser.

Der er brug for en anden konstruktion med fem regionale kompetenceudviklings- og væksthuse. Med inspiration fra den måde, det offentlige bistår mindre virksomheder med vækstpotentiale. Disse huse skal have to formål. Det ene formål er at kompetenceudvikle alle foreninger i regionen inden for de nødvendige områder i foreningsdriften, blandt andet fundraising, kommunikation og arbejdet med frivillige. Det andet formål er at tilbyde risikovillig kapital – så foreninger og frivillige organisationer kan eksperimentere og afprøve nye indsatser, samarbejdsmetoder og ideer.

I Danmark er der ikke behov for ét Center for Frivilligt Socialt Arbejde, der er brug for fem centre for frivilligt arbejde. Ved at lukke Center for Frivilligt Socialt Arbejde frigives knap 17 fuldtidsstillinger, som ved samtidig at samle det offentliges tilskud til kompetenceudviklende og vækstinitiativer, ville skabe fundamentet for fem regionale centre.

Og ja det kan sagtens lade sig gøre at kompetenceudvikle på tværs af sektorer i langt de fleste tilfælde, men de tilbud, det offentlige finansierer i dag, er langt fra tilstrækkelige – hvorfor skulle mellemstore og store organisationer ellers selv poster mange penge i egne kursus- og uddannelsestiltag?

Tænk bare på, hvor mange organisationer der selv har interne kompetenceudviklingsafdelinger.

Ombyg frivilligcentrene til lokale forandringsfabrikker
Det sidste tandhjul i den nye infrastruktur er en redefinering af frivilligcentrenes rolle og finansiering. For det første skal alle landets 98 kommuner etablere et frivilligcenter, og frivilligcentrene skal stå til rådighed med driftsnær sparring for alle frivillige foreninger – ikke kun de frivillige sociale foreninger. 

For det andet skal frivilligcentrene fremadrettet godkende kommunens brug af §18-midler og Folkeoplysningsmidler. Selvom det forsat er embedsværket i kommunen, som forbereder indstillingen, skal det ikke længere være kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvilke projekter, der støttes.

Støtte fra puljer bør gives uafhængig af politiske overbevisninger og med øje for det største lokale forandring. Det er det, et frivilligcenter kan.

For det tredje skal frivilligcentre fremadrettet være knudepunkter og facilitator for lokal organisering (fra engelsk, Community Organising). Det er, som om at begrebet samskabelse er blevet en betegnelse for samarbejdet mellem frivillige foreninger og kommunen.

Det er det ikke, og et frivilligcenter er det oplagte knudepunkt for, at borgere, frivillige, politikere, embedsmænd, erhvervsdrivende mødes på kryds og tværs – med formålet om at forandre noget lokalt. Et frivilligcenter skal turde røre ved civilsamfundet, når det er indigneret og uenigt. Medborgerskabet og demokratiet skal også understøttes.

Og hvor skal pengene komme fra? I dag findes der 60 frivilligcentre, og ved en tilgang af 38 nye centre vil de offentlige tilskud (fra stedlige kommuner og stat) formentlig falde fra godt 70 % til cirka 50 %. Omvendt ville et frivilligcenter være nemmere at finansiere for en kommune, da der ikke også behøver at være et ’medborgerhus’, eller frivilligcenteret og det lokale bibliotek kan dele lokaler og ansatte.

Mulighederne er der.

Frivillige fortjener gode ledere
Én ting er at skabe en fornuftig og effektiv struktur, der kan understøtte civilsamfundet. Noget andet er at sikre, at medarbejdere med de rette kompetencer findes – både for foreningerne, for kommunerne og ikke mindst for de organisationer, som skal understøtte infrastrukturen.

Den frivillige sektor beskæftiger 1,6 millioner frivillige. På den måde er civilsamfundet som "arbejdsgiver" større end den offentlige sektor. Værdien af den frivillige sektor estimeres til 133 milliarder kroner. Det svarer til 9,6 % af Danmarks bruttonationalprodukt.

De frivillige fortjener god ledelse og gode rammer for deres engagement. Men den formelle uddannelsessektor understøtter kun i meget ringe grad behovet for medarbejdere, som kan lede og koordinere frivillige og samarbejdsprojekter mellem sektorer.

I Danmark er civilsamfundet heller ikke integreret som en hjørnesten i de korte og mellemlange og lange videregående uddannelser. Dette sker kun sporadisk, som eksempelvis på et tværgående modul for blandt andet sygeplejerske-, lærer- og pædagogstuderende ved Metropol i København. Det, der mangler, er en strategisk satsning, hvor samarbejdet med civilsamfundet, ledelsesopgaven over for frivillige og lønnede medarbejdere, analyseapparaturet, redskabskasser til frivilligkoordinering og samskabelse med videre bliver tænkt ind på både korte, mellemlange og videregående uddannelser.

Et civilsamfund, der stiller krav
En ny 1-5-98 infrastruktur for civilsamfundet vil hjælpe med at fokusere og koordinere den økonomiske investering, så kompetenceudvikling, nytænkning, samskabelse og det levede demokrati bliver gjort tilgængeligt for alle.

Civilsamfundet er kendt for at finde nye veje, udfordre og kritisere. En diskussion af det fundament, som civilsamfundet hviler på, vil være kærkommen.