Lobbyist: Gør verdensmål til forretningsmål, hvis du vil handle med det offentlige

DEBAT: Det er blevet et afgørende parameter for landets kommuner, at virksomhederne, de handler med, prioriterer og arbejder med FN’s verdensmål, skriver Per Ørum Jørgensen, der er kommerciel direktør i lobbyvirksomheden Influenter.

Af Per Ørum Jørgensen
Kommerciel direktør, Influenter og tidligere folketingsmedlem for Konservative og Kristendemokraterne

Covid-19-krisen har tvunget næsten alle virksomheder til at gennemgå deres forretningsplan og optimere driften mest muligt for at komme så nådigt ud af sundhedskrisen som muligt.

I den forbindelse er det vigtigt at tænke bæredygtighed og FN's verdensmål ind i den reviderede forretningsplan. Ikke bare ud fra et samfundsmæssigt hensyn i forhold til det ansvar, vi alle bærer på, når det gælder klimaet og ansvaret for verdens svageste borgere. Men også ud fra et konkurrencemæssigt hensyn er det nødvendigt at tænke verdensmålene ind sammen med virksomhedens forretningsmål.

Hvis man ikke har taget en seriøs vurdering omkring, hvordan man som virksomhed arbejder med FN's verdensmål, så sender man et signal til både kunder, medarbejdere og omverdenen, som kan koste dyrt på ordrebogen, da flere og flere virksomheder prioriterer dette område ganske højt, når de skal vælge samarbejdspartnere.

Halvdelen af alle kommuner nævner dem
Hvis man handler med det offentlige eller har intention om at gøre det, er det nok endnu mere presserende at få styr på penalhuset i en grøn kontekst.

Influenter har lavet en undersøgelse af alle kommuner i Danmarks budgetaftaler, og den afslører at hele 52 af 98 kommunerne nævner FN’s verdensmål. Kommunerne nævner dem i forskellige sammenhænge – undervisning, cirkulær økonomi, borgerinddragelse, grønne områder.

Og kommunernes tilgang til FN's verdensmål er meget forskellige. Nogle er meget ambitiøse, andre går mere roligt til opgaven. Men interessen og markedet er der. Hele 39 kommuner nævner bæredygtighedsstrategi i budgetaftalerne, og strategierne vil blive implementeret i de kommende år. Mon ikke kommunalvalget i november 2021 bliver et klimavalg, som Folketingsvalget i juni 2029 blev det? 

Jeg har i min aktive politiske karriere deltaget i FN's Generalforsamling, der hvert år finder sted i New York, og deltaget ved flere af FN's klimatopmøder med det ultimative antiklimaks i København 2009, hvor kineserne blokerede for en international klimaaftale.

Med al respekt for FN's institutioner så er det ikke meget realpolitik, der er kommet ud af den for verdensfreden ellers så vigtige institution. Med verdensmålene forholder det sig anderledes.

Vi kan enes om verdensmål
Verdensmålene er blevet et folkeligt og decentralt projekt, hvor skoler, foreninger, virksomheder og offentlige aktører er med til at skabe forbedringer i bred forstand, idet at verdensmålene har et sigte, der ikke bare rummer klima og miljø, men også bæredygtighed på mange vigtige indsatsområder. 

Den succes er livsnødvendig for FN. Som institution har FN siden sin oprindelse haft en væsentlig opgave i at sikre en fælles forståelse i hele verden i forhold til, hvad der er ret, og hvad der er vrang.

Det er ikke en given sag eller på nogen måde en let opgave at løse al den stund, at interesser hos verdens nationer selvsagt går i flere retninger. Det grundlæggende, og det man kan kalde FN´s dybe baggrund, er skrevet ned i konventionerne, og aldrig har disse konventioner været under større pres på grund af et politisk skred i store dele af verdenen.

Ikke mindst en højreradikal bølge i den vestlige verden udfordrer helt fundamentale dele af konventionerne, hvilket er en udfordring, man må tage meget alvorligt. Også her til lands i vores egen ellers så fredelige andedam.

FN's verdensmål trækker heldigvis i en anden retning, og på nationalt plan, men også i det nære i vores virksomheder, bør man tage et vigtigt og godt afsæt i forhold til konkurrenterne, og gå i gang med at implementere og udbrede de gode intentioner i FN's verdensmål.

Forrige artikel Konsulent: Ligestilling for LGBT+-personer er et uerkendt problem med en kendt løsning Konsulent: Ligestilling for LGBT+-personer er et uerkendt problem med en kendt løsning Næste artikel Radikale: Borgere og civilsamfund skal løfte verdensmålene i København Radikale: Borgere og civilsamfund skal løfte verdensmålene i København
IT-startup: Vi vil give en milliard mennesker adgang til uddannelse

IT-startup: Vi vil give en milliard mennesker adgang til uddannelse

IMPACT: Alle har ret til ordentlig uddannelse, mener Andreas Piculell. Han har bygget en læringsplatform, der retter sig ind efter elevernes niveau. Nu beder han ngo'er om hjælp til at brede platformen ud på steder, hvor der ikke er adgang til uddannelse.