Ngo'ernes valg: Skal man gå ind i kampen, eller skal man bare spille død?

Så kom valget. Og nærmest inden statsministerens finger fik trykket valgknappen i bund, havde partiernes propagandamaskiner lavet hjulspin og var brølet ud af startboksene med kurs mod et valg, der med statsgaranti heller ikke denne gang kommer til at handle om civilsamfundet.

Paradoksalt nok mangler der ikke fokus på de emner, der optager civilsamfundet. Klima, sundhed, ældre, udsathed og fællesskab er alt sammen emner, som de civile organisationer vier hele deres eksistens til. Men i en valgkamp er de politiske ører stoppet med valgvoks, og sandsynligheden for at få ørenlyd er omtrent lige så lav, som hvis man gav sig til at synge julesalmer midt under en Metallica-koncert.

Lobbyeksperter: Kampagnetoget er kørt
Så hvad stiller man op som ansvarlig ngo, der er sat i verden for at fremme et givent formål? Skal man afsætte betydelige ressourcer på at forsøge at kile sit budskab ind mellem de håndplukkede emner, politikerne på forhånd har besluttet, at de gider at tale om? Eller skal man bare spille død?

”Hvis man som ngo ikke har gjort sit hjemmearbejde, så er det for sent. Man skal have noget liggende i skufferne. Ellers kan man lige så godt spille død,” siger Peter Mose, partner i kommunikationsfirmaet Hegelund & Mose.

Det er i tiden op til valgkampene, man har et hul til at presse sine dagsordener ind. Nu er vi i valgkamp, og de fire uger går meget hurtigt.

Peter Strauss Jørgensen
Partner, Borgen

Og Peter Strauss Jørgensen fra kommunikationsfirmaet Borgen er på samme linje.

”Det er i tiden op til valgkampene, man har et hul til at presse sine dagsordener ind. Nu er vi i valgkamp, og de fire uger går meget hurtigt. Så det vil være ekstremt krævende, hvis man for alvor vil forsøge at stoppe et emne ind i dagsordenen nu,” siger han.

Den politiske opmærksomhed kommer ikke af sig selv, men kræver langsigtet strategisk forarbejde, pointerer Peter Mose. Han nævner, hvordan DI dygtigt har lanceret kampagnen Made by Denmark, hvor man fremhæver virksomhedernes betydning for den danske velfærd. Tilsvarende peger han på, hvordan Fagbevægelsens Hovedorganisation over længere tid har sat fokus på uligheden i Danmark.

”Pointen er, at de er gået tidligt i gang og har arbejdet i måneder, måske halve år på disse kampagner. Som ngo skulle man have lavet et strategisk papir allerede for et år siden,” siger Peter Mose.

Følg debatten – og drej den
Det betyder imidlertid ikke, at spillet er ude. For selv om man ikke har sat den store lobbykampagne i værk, kan man stadig varetage sine interesser.

Peter Strauss Jørgensen fremhæver, at det er vigtigt at følge debatterne på ens eget område nøje og skubbe fakta og holdninger ind i de diskussioner, der opstår. Ikke mindst på sociale medier, der spiller en stigende rolle i valgkampen.

Herudover kan det til tider lade sig gøre at tone nogle af emnerne i valgkampen, så de drejer over på de temaer, man selv arbejder med, mener Peter Strauss Jørgensen. Det gælder for eksempel en problematik som unges psykiske sårbarhed, som en række ngo’er med stort held har fået talt ind i den offentlige dagsorden.  

”For de ngo’er er det væsentligt at holde liv i den debat, så valgkampen ikke kun bliver et spørgsmål om udlændinge eller nogle af de andre dagsordener,” siger han.

Skab rammer, hvor politikerne ser lækre ud
Og så er det vigtigt at sætte sig i politikernes sted, pointerer Peter Mose. Politikerne har et oplagt behov for opmærksomhed – og det gælder ikke mindst de politikere, der befinder sig under det øverste lag i partierne. De får mindre hjælp fra partikontorerne. Og her kan man som ngo få en ren foræring, hvis man skaber rammerne for en politiker.

”I en valgkamp vil politikere gerne ud på institutionsniveau og tale med hverdagens eksperter og få taget en selfie, der kan blive lagt ud på sociale medier. Her har de brug for, at nogen servicerer dem, og ved at levere den nødvendige ramme kan man skabe opmærksomhed om politikeren og sin egen sag samtidig,” siger Peter Mose.

Han tilføjer, at også toppolitikere har blik for de muligheder, ngo’erne kan levere. Under en EU-valgkamp fik Reden på Vesterbro besøg af daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V), som efterfølgende ikke forsømte en lejlighed til at sætte strøm til begivenheden på sociale medier.

”Så på en god dag med en heldig hånd kan du også få en toppolitiker,” siger Peter Mose.

Den kreative – og vanskelige – event
Den kreative event – som da Christiania i sensommeren 2016 selv besluttede at rydde Pusher Street – kan det også godt betale sig at spekulere i, mener Peter Mose.

”Sådan en politisk event skaber selvfølgelig opmærksomhed, og samtidig flytter den spillepladen. Ved at rydde Pusher Street lagde christianitterne presbolden over på politikerne og rykkede sig selv ud af en meget fastlåst situation,” siger Peter Mose.

Peter Strauss Jørgensen pointerer dog, at den kreative event er en både krævende og usikker satsning.

”Alle vil jo gerne finde den der silver bullet, hvor man får så stor opmærksomhed, at politikerne er nødt til at forholde sig til det. Og man godt være dygtig og finde en måde at blive en afgørende stemme i valgkampen. Men det er vanskeligt og kræver både ressourcer og en stor grad af held,” siger han.

Brug valgkampen til intern læring
Peter Mose medgiver, at der er en risiko for, at man spilder sine ressourcer på en valgsatsning, ingen opdager. Alligevel giver det god mening at gå ind i kampen, mener han. For der er bunkevis af organisatorisk læring at hente i de intensive valgkampe.

”Man kan aktivere sine ansatte og medlemmer og skabe nogle aha-oplevelser, der giver dem blod på tanden i forhold til at arbejde med lobbyisme i hverdagen,” siger Peter Mose.

Han mener, man skal benytte anledningen til at skabe et møde mellem ansatte og frivillige og landspolitikere.

”Der ligger meget læring i at få skabt nogle mødepunkter, hvor man taler med politikerne og får skabt nogle relationer, som man kan bygge videre på efterfølgende,” siger Peter Mose.

For det er immervæk i perioderne mellem valgene, de vigtigste slag skal slås – ikke under valgkampene. Eller som Peter Strauss Jørgensen udtrykker det:

”Man kan godt være til stede i debatten og gøre et godt stykke arbejde. Men det er en fejltagelse at tro, at det er i de få ugers valgkamp, man for alvor skal skabe opmærksomhed om sin organisation eller sin sag.”