
Det konservative medlem af EU-Parlamentet, Pernille Weiss, stiller op som spidskandidat for partiet ved det forekommende parlamentsvalg.
Det oplyser hun til Ritzau.
Det sker, efter at hun er blevet indstillet af Fanø Vælgerforening.
"Jeg siger selvfølgelig ja til den opfordring fra de mennesker, der stiller sig ud i stormvejret sammen med mig," fortæller Weiss.
Udtalelsen kommer efter et kaotisk forløb i Konservatives vælgerforening i Silkeborg, der først indstillede Weiss men, efter pres fra partitoppen, senere vendte på en tallerken og trak indstillingen tilbage.
Konflikten kommer på baggrund af en intern undersøgelse i Konservative, der ifølge partiet viste et dårligt arbejdsmiljø under Pernille Weiss i EU.
Vælgerforeningerne i Silkeborg og Fanø indstillede begge Weiss, og trods tumulten i Silkeborg, der har resulteret i lokalformandens afgang, har Vælgerforeningen Fanø valgt at bryde med partitoppen.
Der er dermed lagt op til, at der skal tages stilling til Pernille Weiss' kandidatur på Konservatives landsråd til september.
Næste års europaparlamentsvalg bliver afholdt 6.-9. juni.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling




























