Professorer undrer sig: Bundsgaards exit kan være på kant med loven

Han understregede samtidig, at han ikke skifter til et andet job.

Til gengæld pegede han mere konkret på både nogle personlige motiver:

”Jeg har tænkt mig at tage noget tid til at tænke mig om i forhold til det, jeg gerne vil. Dermed også sagt, at det er en personlig beslutning, jeg har truffet.”

Men også nogle taktisk, politiske motiver

”Hvis min efterfølger skal have tid til at sætte sig i stolen, aarhusianerne skal lære vedkommende at kende, og man også skal have skabt sig en profil, så skal man bruge et års tid på det. Og det synes jeg, er den bedste måde at give det videre på. Det er baggrunden for timingen.”

Tænke baglæns

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet har det generelle indtryk, at byrådspolitiker ser ud til at have lettere ved at slippe ud af deres hverv, end lovgivningens ord umiddelbart lægger op til.

”Det kan godt virke til, at der er en stor uoverensstemmelse mellem lovens tekst, og så den praksis, der administreres efter,” siger Sten Bønsing.

En ting kan dog være, hvad en politiker stiller sig op og siger om sine beslutninger på et pressemøde.

Det juridisk afgørende i en sag som denne er ifølge professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze, hvad der står i den indstilling til byrådet, når den konkrete afgørelse skal træffes.

Han har svært ved at se for sig – rent juridisk – at argumenter om ’have lyst til at prøve noget andet’, er en rimelig og tilstrækkelig konkretiseret grund til, at byrådet uden videre kan fritage en folkevalgt fra sin pligt.

”Men mit indtryk er, at man ofte tænker baglæns. Altså at man træffer en beslutning om gerne at ville fritages fra politik, og så bagefter finder en passende begrundelse, som flugter med lovgivningens krav om rimelig grund,” siger Michael Gøtze.

Hvis et byråd nægter at fritage en politiker og der ellers foreligger en rimelig grund, så kan det ifølge ham hurtigt se politisk ud.

”Praksis er derfor, at man typisk siger ja til fritagelse,” siger Michael Gøtze.

Bundsgaard er tavs, men forvaltningen bakker op

Knap 20.000 aarhusianere stemte personligt på Jacob Bundsgaard ved valget til kommunalbestyrelsen i 2021.

Og når lovgivningen holder fast på en folkevalgt lokalpolitikers pligt til at blive på pinden, så skyldes det hensynet til "kontinuiteten i organets arbejde", som det formuleres i bemærkningerne til en lovændring fra 2015.

Altinget har spurgt Jacob Bundsgaard, om han selv vurderer, at hans begrundelse for at stoppe som borgmester og forlade lokalpolitik, holder sig inden for lovens rammer. Han er imidlertid ikke vendt tilbage på Altingets henvendelse.

Torsdag aften lagde Aarhus Kommune til gengæld byrådsdagsordenen op på sin hjemmeside for det møde, hvor Jacob Bundsgaard ønsker at blive fritaget. Her fremgår ingen yderligere eller uddybende begrundelser.

Men borgmesterens egen forvaltning vurderer, at hans anmodning om fritagelse "på grund af private årsager" opfylder lovgivningens krav.

Ulrik Kjær fra SDU føler sig mindre overbevist. Han mener i stedet, at den lidt løse omgang med lovgivningen kan give bagslag i en lidt større sammenhæng omkring hele kommunestyret.

”Hvis man gang på gang giver folk lov til bare at fravige meningen med reglerne, så gør det jo kommunestyret til lidt noget andet. Og konkret i den her sammenhæng kan det betyde, at et ellers ærefuldt hverv mister lidt af sin højtidelighed, hvis man synes, man kan skalte og valte med det," siger Ulrik Kjær.