Bliv abonnent
Annonce
Debat

S-ordfører og unge-formænd: Alle kommuner bør have et ungeråd 

Vi skal sørge for, at de også har adgang til mikrofonen, plads ved bordet og taletid. Ungeråd kan både hjælpe med at forklare unges perspektiver på lokale spørgsmål, men også selv skabe politisk opmærksomhed på ungelivet lokalt, skriver Birgitte Vind (S), Marcus Melau og Leonora Würtz Bøhm.
Vi skal sørge for, at de også har adgang til mikrofonen, plads ved bordet og taletid. Ungeråd kan både hjælpe med at forklare unges perspektiver på lokale spørgsmål, men også selv skabe politisk opmærksomhed på ungelivet lokalt, skriver Birgitte Vind (S), Marcus Melau og Leonora Würtz Bøhm.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
22. maj 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi ved det godt. Demokratiet har aldrig været en selvfølge, og det bliver det aldrig. Det skal opbygges, vedligeholdes og overleveres. Generation for generation.

Men vi halter bagefter i dag. Ikke fordi unge ikke vil engagere sig, men fordi der ikke altid har været sørget for, at rammerne for deltagelse faktisk er til stede.

De voksne siger, at unge skal være med, men der glemmer, at det kræver mere end ord. Det kræver tid, rammer og reel adgang.

I dag mangler over en tredjedel af kommunerne at etablere et organ, som lokale unge kan være repræsenteret i.  

Birgitte Vind (S), Marcus Melau og Leonora Würtz Bøhm
Hhv. MF og formænd for ungeråd

Når en elev bliver trukket i fravær for et møde med sin borgmester, eller når ungdomspartier bliver afvist ved gymnasieporten, så sender vi dem et helt andet signal: I må gerne bruge jeres stemmer, men kun på bestemte tidspunkter og arenaer.

Et ungeråd er en stemme for de unge

Vi ser det igen og igen i mødet med alle de unge. Unge vil noget. Unge har holdninger og idéer.

Men unges engagement støder alt for ofte ind i stive strukturer og regler, som spænder ben – regler, der ikke hjælper, og som viser, hvordan man har ladet unges politiske engagement blive taget for givet.

Derfor er vi flere, der nu efterlyser et strukturelt opgør. I Netværket af Ungdomsråd (Nau) mener vi, at alle unge i Danmark skal have et ungeråd i deres kommune, uanset hvor man bor.

I dag mangler over en tredjedel af kommunerne at etablere et organ, som lokale unge kan være repræsenteret i, så det er bare om at komme i gang.

Et ungeråd skal være en stemme for og af de unge. Det skal skabe et reelt sted for unge at deltage i det nære demokrati.

Læs også

Ungerådene kan benyttes som høringspart i sager, der er relevante for unge. Flere steder i landet er der også gode erfaringer med indstillingsret til ungerådene.

De kan både hjælpe med at forklare unges perspektiver på lokale spørgsmål, men også selv skabe politisk opmærksomhed på ungelivet lokalt.

Desuden sætter ungerådende gang i byen, og er med til at skabe aktiviteter for unge.

Fraværsmur går imod demokratiske forestillinger

Et ungeråd skal give et talerør og sænke barrieren for at engagere sig lokalt.

Demokrati er ikke smarte overskrifter om Christiansborg. Det er at deltage og engagere sig. 

Birgitte Vind (S), Marcus Melau og Leonora Würtz Bøhm
Hhv. MF og formænd for ungeråd

Det fortjener, at man kommunalt giver rum og tid til, at et råd kan mødes. Politisk- og demokratisk engagement skal muliggøres i hele Danmark.

Vi mener, at unge skal have en frihed til at indrette deres kommunale ungeråd – én model passer ikke alle. Derfor ønsker vi en ramme, der sikrer, at unge får en stemme lokalt.

Samtidig ser vi, at unges engagement uden for skolen – i ungdomsråd, politiske ungdomsorganisationer og frivillige fællesskaber – alt for ofte bliver registreret som unødvendigt fravær i stedet for at blive anerkendt som læring.

Ungdomsringens ungeråd peger på, hvor paradoksalt det er, at vi i Danmark bryster os af et stærkt demokrati, men at vi samtidig møder en fraværsmur, når vi gerne vil deltage i politiske konferencer, møder og events i skoletiden.

Måske er tiden kommet til at spørge: Burde vi ikke gøre det lettere for unge at tage ansvar?

Mulighed for politisk fravær 

I Norge har man allerede indført mulighed for "politisk fravær", og det virker. Unge får fri til at deltage i demokratiet. Demokratiet skal også være indrettet sådan, at det kan rumme unges livspræmisser.

Vi mener, at demokratiet kun lever, hvis alle føler sig som en del af det. Det må aldrig blive et projekt for de få.

Læs også

Og lige nu ser vi tegn på, at unge fra bestemte uddannelser, baggrunde og dele af landet i stigende grad føler sig koblet af.

Vi skal sørge for, at de også har adgang til mikrofonen, plads ved bordet og taletid. Vi mener, deres stemme er vigtig og skal med på råd.

For både ungdomsråd og ret til politisk fravær handler i sidste ende om at gøre demokratiet levende.

Ikke bare på valgdagen, men hver dag. Demokrati er ikke smarte overskrifter om Christiansborg. Det er at deltage og engagere sig.

Hvis vi ønsker, at den næste generation skal tage endnu større ansvar i demokratiet, må vi i dag sikre unge mulighederne for det. 

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026