ArbejdsmarkedFrivilligrådet: Mere diversitet i civilsamfundet er ikke nemt, men det starter med god ledelse
Anna Bjerre
Formand for Frivilligrådet
Selvom vi har talt om det i mange år, så halter det stadig med sikre en mangfoldig sammensætning blandt frivillige og ansatte i civilsamfundet. Det kan man blandt andet se i de seneste rapporter om frivillighed fra Vive og Center for Frivilligt Socialt Arbejde.
Jeg har derfor med stor interesse fulgt med i Altingets debatserie om denne udfordring. Tak til skribenterne i serien for at dele deres viden og erfaringer til det fortsatte arbejde for mere mangfoldighed.
I Frivilligrådet mener vi, at vi i civilsamfundet både kan og skal blive bedre til at skabe mere mangfoldige fællesskaber med plads til alle. Det er der også enighed om blandt skribenterne.
SUMH og Det Centrale Handicapråd peger for eksempel på, at mennesker med handicap er underrepræsenteret i civilsamfundet. De fremhæver konkrete løsninger og inspirerende eksempler på, hvordan denne skævhed kan mindskes – og hvorfor det er vigtigt.
Hvis vi vil et reelt mangfoldigt civilsamfund, kræver det, at vi er villige til at yde netop den indsats.
Anna Bjerre
Formand i Frivilligrådet
Den samme underrepræsentation gør sig gældende for andre minoritetsgrupper for eksempel baseret på etnicitet. Fælles for minoritetsgrupperne er, at det ikke er umuligt at få dem med, men at det ofte kræver en ekstra indsats af organisationerne. Og hvis vi vil et reelt mangfoldigt civilsamfund, kræver det, at vi er villige til at yde netop den indsats.
Epinion fremhæver risikoen for ekkokamre, hvis det altid er de samme typer frivillige og ansatte, der rekrutteres til organisationerne. Det er en vigtig pointe. Ud over de konkrete opgaver de ansatte og frivillige løser i deres organisationer, så har fællesskaberne, de skaber, et vigtigt potentiale for at øge gensidig forståelse og respekt i vores samfund på tværs af køn, etnicitet, alder, handicap, seksualitet med videre.
Det potentiale forbliver uforløst, hvis ikke vi skaber mangfoldige fællesskaber.
Kræver god ledelse
Men selvom vi godt ved, at der vigtigt, så er det ikke nemt.
Det kender jeg til fra mit daglige arbejde som direktør i en organisation, hvor vi løbende forsøger at rekruttere mere mangfoldigt blandt medarbejdere og frivillige. En erfaring fra det er, at trods fokus på udfordringen, så er det ikke noget, vi bare lige ændrer.
Vaner og kultur tager tid at forandre, og vi skal som organisation fortsat have fokus på, hvordan vi tiltrækker andre end dem, som ligner os mest.
Der er altså hverken et ”quickfix” eller en ”one size fits all” til at løse udfordringen, hvilket også pointeres af flere af skribenterne i debatserien. Men det betyder naturligvis ikke, at vi ikke skal gøre noget. Tværtimod.
Organisationernes bestyrelser og ledelser har ansvaret for, at der handles. Det hører under den paraply af opgaver, der kaldes for ”god ledelse”. Og til den opgave kan man finde inspiration i Frivilligrådets Anbefalinger for god ledelse i den frivillige sektor.
Kort forklaret er anbefalingerne en metode til at systematisere arbejdet med god ledelse. De består af 17 anbefalinger fordelt på seks temaer, der kommer omkring de vigtigste dele af god ledelse – herunder også mangfoldighed.
Et af temaerne i anbefalingerne er at sikre, at organisation lever op til sit formål. Det flugter med nogle af pointerne fra Læger uden Grænser, Børns Vilkår og Bureau M, der fremhæver, at der skal tages hensyn til kerneopgaven – og til behov for særlige kompetencer, når man arbejder med mangfoldighed.
Én ting er sikkert: Al handling starter i bestyrelsen.
Anna Bjerre
Formand i Frivilligrådet
En anbefaling under temaet om formål er, at organisationerne bør sikre inddragelse af sine målgrupper i alt fra til tilrettelæggelsen af indsatser og aktiviteter – til evalueringen af dem. Det er supervigtigt – blandt andet for mangfoldigheden, men også supersvært. Derfor bør bestyrelsen løbende have fast fokus på det.
Også temaerne ”Trivsel og arbejdsmiljø” og ”Bestyrelsens sammensætning og kompetencer” indeholder anbefalinger om at arbejde for mangfoldighed – både blandt ansatte og frivillige – og i bestyrelsens sammensætning. Begge noget bestyrelsen løbende bør fokusere på.
Følg anbefalingerne eller forklar
For at sikre, at organisationen lever op til sit formål, kan der som nævnt være behov for at rekruttere særlige kompetencer og fagligheder. Det kan i nogle tilfælde betyde, at man må gå på kompromis med anbefalingen om at øge mangfoldigheden.
I andre tilfælde kan det være omvendt: At en bestyrelse vælger at gå på kompromis med noget for at prioritere mangfoldigheden.
Til at navigere i den type valg kan bestyrelsen anvende anbefalingernes følg- eller forklar princip. Det er et værktøj til at skabe bevidsthed om, hvorfor man fraviger en anbefaling – for eksempel om at øge mangfoldighed.
Hvordan man konkret fremmer mangfoldighed, vil variere fra organisation til organisation.
Der findes ikke én rigtig måde – men én ting er sikkert: Al handling starter i bestyrelsen.
Jeg foreslår, at man gør det med anbefalingerne for god ledelse i den ene hånd – og følg-eller-forklar-skemaet i den anden.
Artiklen var skrevet af
Anna Bjerre
Formand for Frivilligrådet
Omtalte personer
Navnenyt
Nyeste job
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Politisk kalender
