Bliv abonnent
Annonce
Debat

Ungdomsorganisation: Folk med handicap bliver stadig ekskluderet fra civilsamfundet 

For at kunne deltage aktivt i civilsamfundet skal individer opleve, at de bliver inkluderet i det offentlige rum, skriver William Korte.
For at kunne deltage aktivt i civilsamfundet skal individer opleve, at de bliver inkluderet i det offentlige rum, skriver William Korte.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
4. marts 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et inkluderende civilsamfund er ikke alene en fordel for det enkelte individ, men også for samfundet som helhed.

Når forskelligartede mennesker med forskellige baggrunde, kroppe, hjerner, køn og så videre deltager aktivt, styrkes social sammenhængskraft, innovation og demokratisk engagement.

Et mangfoldigt fællesskab skaber bedre løsninger på komplekse samfundsudfordringer, da forskellige perspektiver bidrager til nytænkning og bæredygtige initiativer.

Derfor er det afgørende, at vi sikrer, at alle har lige adgang til at engagere sig. 

Ikke alle føler sig velkomne

Diversitet i civilsamfundet er ikke blot en idealistisk vision, men en grundlæggende forudsætning for et stærkt og inkluderende fællesskab.

Diversitet er ikke en selvfølge, men et resultat af en bevidst indsats.

William Korte
Formand, Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Men selvom vi taler åbent om værdien af diversitet, er eksklusionsmekanismer fortsat udbredte. Og det resulterer i, at bestemte grupper har sværere ved at finde deres plads i foreningslivet, arbejdslivet, nattelivet og andre civilsamfundsaktiviteter.

Spørgsmålet er, hvorfor disse barrierer eksisterer, og hvordan de kan nedbrydes? 

En af de væsentligste udfordringer er de strukturelle og sociale mekanismer, der direkte eller indirekte udelukker bestemte grupper fra deltagelse.

For personer med handicap kan dette blandt andet skyldes manglende fysisk tilgængelighed, men også sociale normer, der skaber barrierer for aktiv deltagelse.

Når individer gentagne gange oplever, at civilsamfundets fællesskaber ikke er inkluderende, kan følelsen af eksklusion blive en selvforstærkende barriere.

Erfaringer står i vejen

Men de hyppige, negative erfaringer med civilsamfundets ekskluderende mekanismer og barrierer kan også skabe forskellige indre barrierer hos individet, som kommer til at stå i vejen for deltagelse.

Det er derfor afgørende at fokusere på både fysisk, faglig og social tilgængelighed, hvor trygge rammer sikres for alle deltagere. 

For at kunne deltage aktivt i civilsamfundet skal individer opleve, at de bliver inkluderet i det offentlige rum.

Læs også

Mennesker, der let navigerer i samfundets sociale koder, finder naturligt deres plads, mens andre – eksempelvis unge med funktionsnedsættelser eller personer, der ikke har et stærkt socialt netværk, eller som har svært ved at navigere i sociale koder og spilleregler – ofte møder betydelige udfordringer.

Hvis det offentlige rum primært afspejler en bestemt gruppe, kan det blive vanskeligt for andre at forestille sig, at civilsamfundet adskiller sig herfra.

Derfor er det essentielt, at den offentlige repræsentation afspejler samfundets mangfoldighed, så det bliver en naturlig del af hverdagen at møde forskellige livsformer og perspektiver i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. 

Diversitet kommer ikke af sig selv

Flere organisationer arbejder allerede aktivt med inklusion, men det er åbenlyst, at der fortsat er behov for at gøre op med ubevidste bias i rekrutteringsprocesser og skabe større fleksibilitet i frivilligordningerne.

Temadebat: Diversitet i civilsamfundet

Hvorfor er diversiteten lav blandt ansatte og frivillige i det danske civilsamfund? Og hvad skal der til for at ændre det?

Altinget Civilsamfund sætter emnet til debat.  

Om temadebatter:

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Vil du deltage i debatten? Så skriv til debatredaktør Katja Gregers Brock på katja@altinget.dk.

Mange civilsamfundsorganisationer rekrutterer fortsat gennem etablerede netværk, hvilket kan føre til en homogen sammensætning af frivillige og medlemmer.

Her bør organisationerne og institutioner tage et kritisk blik på deres praksisser og aktivt række ud til nye miljøer – blandt andet ved at samarbejde med skoler, arbejdspladser og sociale initiativer.

Derudover må der gøres op med den symbolske inklusion, hvor diversitet udelukkende nævnes i strategidokumenter uden reel handling bag ordene.

For at sikre en reel forandring skal samfundet og deres organisationer og institutioner implementere konkrete initiativer, såsom mentorordninger, målrettet kommunikation og samarbejder med aktører, der allerede har succes med inkluderende praksisser.  

Diversitet er ikke en selvfølge, men et resultat af en bevidst indsats. Hvis civilsamfundet for alvor ønsker at være inkluderende, kræver det vedholdende engagement, handling og en kritisk tilgang til eksisterende strukturer.

Det er ikke tilstrækkeligt at have gode intentioner – der skal handles nu, hvis vi ønsker et civilsamfund, hvor alle føler sig velkomne og har mulighed for at deltage på lige fod. 

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026