Læger uden Grænser: Det er ngo'ers egen opgave at sikre mangfoldighed i deres organisation

Jeg blev lidt forpustet, da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive et indlæg om Læger uden Grænsers arbejde for at skabe en mere mangfoldig organisation.
Det er ikke fordi, vi ikke beskæftiger os med emnet. Det gør vi i den grad.
Men fordi jeg ved, at det er endnu en anledning til at gøre status; tage et godt, selvkritisk blik på, hvad vi gør nu i organisationen – og ikke mindst, hvad vi mangler at gøre. Og det kan give lidt forhøjet puls at erkende, at vi stadig har mange og store opgaver, som venter.
Hvorfor er diversiteten lav blandt ansatte og frivillige i det danske civilsamfund? Og hvad skal der til for at ændre det?
Altinget Civilsamfund sætter emnet til debat.
Om temadebatter:
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.
Vil du deltage i debatten? Så skriv til debatredaktør Katja Gregers Brock på katja@altinget.dk.
Det er netop en pointe i sig selv, som jeg kan give videre: Begynd med at erkende, at det er et krævende arbejde, som ingen andre end dig og dit team kan klare. Eksterne konsulenter kan give rådgivning og inspiration, men arbejdet skal ejes og drives internt af alle – arbejdet skal normaliseres.
Ingen lette løsninger
Det er lidt som at have ondt i skulderen. Du går til lægen og håber, at du kan få et skud et-eller-andet i armen, så smerterne forsvinder.
Men i stedet bliver du henvist til en fysioterapeut og skal selv igennem en længere periode lave øvelser derhjemme. Og problemet går ikke væk, så længe du undlader at lave dine øvelser. Ingen lette løsninger. Fokuseret arbejde.
I Læger uden Grænser har vi gennem en årrække arbejdet på at gøre organisationen mere mangfoldig. Og vi bevæger os langsomt i den rigtige retning, men vi er ikke i mål. Hvis vi skal nå tættere på at lykkes, kræver det netop det fokuserede arbejde. Skulderøvelserne skal laves igen og igen.
EDI (Equity, Diversion and Inclusion) er en global prioritet på tværs af alle de lande, som vi arbejder i. En prioritet, som skal gennemsyre alle beslutninger, projekter og prioriteringer.
I Danmark begyndte vi tilbage i 2019 formelt at arbejde fokuseret med opgaven. Vi har siden trænet personale, arbejdet med begrebet "Active allyship", udviklet politikker og lavet handlingsplaner.
Vi har siden 2021 fokuseret på fem områder: Rekruttering, tryg og kontinuerlig dialog, ekstern kommunikation, ansvarlighed over for hinanden og kontinuerlig læring.
Mere konkret kan jeg nævne:
- Vi bruger anonymiserede ansøgningsprocedurer for at mindske bias fra ansættelsesudvalg.
- Vi har en sprogpolitik, som sikrer et inkluderende sprog, både i jobannoncer og i kommunikationen om vores medicinske, humanitære arbejde.
- Vi bevæger os væk fra at portrættere "White saviours" – den vestlige læge/ansat som helten i fortællingen af vores arbejde. Over 80 procent af vores ansatte er lokale, og det skal fremgå klart i vores kommunikation.
- Vi skal kommunikere om patienter som hele mennesker – ikke som ofre. Vi har altid et vågent øje på, hvordan vi viser patienter, børn og alle vores ansatte.
- Vores interne arbejdsmiljørepræsentanter varetager "safeguarding": En måde, hvorpå vi sikrer, at chikane, udnyttelse og/eller diskrimination bliver rapporteret og taget alvorligt.
Små skridt vil sende os på rette spor
Det er små skridt, der konstant flytter os i den rigtige retning. Men det vigtigste og absolut sværeste er den kontinuerlige læring.
En mangfoldig organisation skabes ikke blot med en ny rekrutteringspolitik eller ændret sprogbrug. Det lykkes kun, hvis vi igen og igen kigger kritisk på arbejdsgange, procedurer, politikker.
Malin Palmér
Direktør, Læger uden Grænser
Udfordringen er ofte, at vi holder fokus på en specifik del af det inkluderende arbejde i en kortere periode ved for eksempel workshops eller foredrag. Prioriteringen af det lange, seje træk er sværere, og i øjeblikket mangler vores interne EDI-arbejdsgruppe både deltagere og et klart mandat.
En mangfoldig organisation skabes ikke blot med en ny rekrutteringspolitik eller ændret sprogbrug. Det lykkes kun, hvis vi igen og igen kigger kritisk på arbejdsgange, procedurer, politikker – og ja, os selv, vores organisation og dens historie. Er det let og ligetil? Nej. Er det nødvendigt? Ja.
Men det bliver lettere med tiden. Jo mere vi beskæftiger os med det og sætter ord på vores mangler, jo mere vokser vi som personer og organisation, så vi nærmer os den kulturændring, der skal til.
Hvis vi slipper fokus, er det helt sikkert, at de gode intentioner drukner i travlhed, uopmærksomhed, mangel på selvindsigt og så videre.
Vi har haft blikket stift rettet mod en mangfoldig organisation i flere år, og vi ser resultater.
Det eneste rigtige for os er at blive ved. Flere snakke blandt kolleger. Flere retningslinjer. Flere evalueringer af vores arbejde. Flere udfordringer af vores blind spots og bias. Kort sagt flere skulderøvelser.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Amnesty: Vores frihed kan ikke længere tages for givet
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Foreningsleder: Giv alle danskere fri på grundlovsdag
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Krige og katastrofer kan forene forsikringsbranchen, fonde og civilsamfundet i nyt interessefællesskab























