S: Relationer er alfa og omega for integrationen

Af Daniel Toft Jakobsen (S)
MF og næstformand, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Arbejde og job kan være en god vej til at få relationer for mange flygtninge. Men gode relationer kan bestemt også være en vej til at få arbejde og job.

Daniel Toft Jakobsen (S)
MF og næstformand i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Betydningen af gode menneskelige relationer kan næppe overvurderes. Det gælder generelt i livet, hvor relationerne til vores forældre, ægtefælle, børn og venner for langt de fleste af os er det vigtigste, vi har. Og det gælder i velfærdssamfundet, hvor relationen mellem elev og lærer, patient og sygeplejerske, den ældre og hjemmehjælperen eller den udsatte og socialpædagogen ofte er helt afgørende for, om tingene lykkes.

På integrationsområdet forholder det sig ikke spor anderledes: Den mest afgørende enkeltfaktor for vellykket integration er formentlig, om den enkelte nyankomne får en god relation til en af os, der er her i forvejen. Alle flygtninge skal have en dansk ven, som Røde Kors siger i deres projekt "Venner Viser Vej".

Ikke kun et spørgsmål om beskæftigelse
I dag måler vi primært god integration på, om vores flygtninge og indvandrere kommer i arbejde. Det er helt naturligt. For selvfølgelig er det vigtigt at hjælpe de nyankomne ind på arbejdsmarkedet. Det er godt at bidrage til fællesskabet, og rigtig meget god integration finder sted ude på arbejdspladserne, hvor nye og gamle danskere mødes, taler dansk sammen, lærer hinanden at kende og så videre.

Det store beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen skal derfor fastholdes – og gerne udbygges yderligere. Vi må bare ikke reducere integrationspolitik til ene og alene at handle om beskæftigelse, jobcentre og virksomhedspraktikker.

Integration handler nemlig også om det civilsamfund, der for mange danskere er omdrejningspunkt for sociale relationer. Noget af det, som civilsamfundet kan – måske endda bedre end arbejdsmarkedet – er jo netop at skabe relationer mellem mennesker. Vel at mærke relationer skabt af lyst og ikke af pligt. Det skal vi udnytte i integrationsindsatsen – også bedre end vi gør i dag.

Folkeligt engagement kan ikke fremtvinges, men understøttes
Venligboerne og lignende frivillige initiativer gør allerede en kæmpe forskel. Det folkelige engagement er stort, og rigtig mange flygtninge og danskere vil gerne lære hinanden bedre at kende. Som politikere kan vi ikke fremtvinge sådan et engagement, men vi kan understøtte det, når det er der. Med gode fysiske rammer, facilitering af aktiviteter, kobling af frivillige ressourcer med behov og i det hele taget en god dialog offentlige myndigheder og frivillige imellem. Samskabelse kalder man det vist.

Det etablerede foreningsliv skal selvfølgelig tænkes med. Flygtninge skal ikke bare hjælpes ind på arbejdsmarkedet. De skal også hjælpes ind i det lokale foreningsliv. Idrætsforeninger, de lokale folkekirker, spejdere, politiske partier, interesseorganisationer og kulturliv har alle en rolle at spille. Vi skal blive endnu bedre til at hjælpe vores flygtninge derhen, hvor vi danskere i forvejen skaber relationer og knytter venskaber.

Også vores efterskoler og højskoler skal bringes mere i spil. Disse er nemlig storproducenter af de langtidsholdbare venskaber, som vi alle sammen – og ikke mindst vores flygtninge – har brug for.

Integrationsydelsen modarbejder integration
Arbejde og job kan være en god vej til at få relationer for mange flygtninge. Men gode relationer kan bestemt også være en vej til at få arbejde og job. For nogle er civilsamfundet og de relationer, som knyttes der, den korteste vej til beskæftigelse og vellykket integration.

SR-regeringens frivillighedsudspil fra oktober 2014 med en række initiativer, der skulle gøre det lettere at være frivillig, indeholdt gode elementer i forhold til civilsamfund og frivilligt arbejde på et overordnet niveau. Men når det kommer specifikt til integrationsområdet, gør den nye lave integrationsydelse bestemt ikke tingene lettere.

Effekten af integrationsydelsen vil primært blive øget fattigdom og isolation og dermed større afstand for mange flygtninge til civilsamfund og foreningsliv. Så meget desto mere er der brug for at accelerere diskussionen om, hvilke håndtag, redskaber og økonomiske midler der skal til for, at vi bedre kan inddrage og understøtte civilsamfund, foreningsliv, efter- og højskoler med mere i integrationsindsatsen. Alle ideer er velkomne!