Sikandar Siddique kom i fint selskab, da han for nyligt modtog en pris ved navn Human Act Award, som sidste år blev tildelt ingen mindre end Greta Thunberg.
I år er det altså partileder af Frie Grønne, Sikandar Siddique, der modtager prisen på 100.000 dollar, som gives til en person, som har gjort en særlig indsats for FN's Verdensmål særligt indenfor ulighed, diskrimination og klimaforandringer.
Det skriver Human Act i en pressemeddelelse.
Den uafhængige udviklingsorganisation Human Act blev grundlagt af Djaffar Shalchi, som er en dansk erhvervsmand, aktivist og mangemillionær i fællesskab med hans hustru Ané. Formålet med organisationen er at skabe bevidsthed om FN's 17 verdensmål.
Selv siger Sikandar Siddique om at følge i fodsporene på Greta Thunberg:
"Det er en meget stor ære og virkelig motiverende at modtage Human Act Award – og så endda efter, at et af mine store forbilleder, Greta Thunberg, fik prisen sidste år".
Ifølge Djaffar Shalschi modtager Sikander Siddique prisen som en anerkendelse af hans målrettede indsat mod ulighed, racisme og klimaforandringer:
"Jeg er stolt over at overrække Sikandar Siddique vores årlige pris. Han er et forbillede for et mangfoldigt Danmark og en stærk stemme i debatten om ulighed, klima og det danske demokrati," siger Djaffar Shalchi.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur






















