Anne Sophie CallesenTidligere folketingsmedlem stopper hos Dansk Standard

Anne Sophie Callesen takker af som public affairs-seniorkonsulent hos organisationen Dansk Standard.
"Det har været sjovt, lærerigt og spændende at lære både standardiseringsverdenen og byggebranchen at kende," skriver hun i et opslag på Linkedin.
Anne Sophie Callesen har været hos Dansk Standard, der varetager national og international standardisering, siden november 2023, hvor hun har beskæftiget sig med byggeri-, energi- og transportsektoren. Inden da var hun en kortere periode ansat hos Danske HF & VUC.
Anne Sophie Callesen var folketingsmedlem for Radikale fra juni 2019 og frem til valget i november 2022, hvor hun blandt andet var familieordfører, ordfører for udviklingssamarbejde og ungdomsuddannelsesordfører. I 2024 var hun kandidat til europaparlamentsvalget.
Hvad Anne Sophie Callesen nu skal, vil hun melde ud senere, lyder det i opslaget, hvor hun dog antyder, at det vil dreje sig om børneområdet.
I 2024 var hun med til at tage initiativ til en tværpolitisk alliance for kvinders sundhed, der skal sætte fokus på kvindesygdomme.
- Se stemmeprocenten i dit område: Stor demokratisk ulighed i naboområder
- Det er en sensation, at Jordskreds kandidater blev valgt ind. Bevægelsens næste kapitel bliver afgørende
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Ventetid er ikke altid sød. I ngo'erne bides der negle, mens man venter på regeringsdannelsen
- Fagbevægelsens udviklings- og bistandsorganisation skifter navn






























