Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Mellem Hundested og Frederiksværk ligger en lille, levende landsby med cirka 350 indbyggere. Her mødes byens borgere en gang om måneden til fællesspisning. De deler cykler og biler og bytter tøj i stedet for at købe nyt. Når støvsugeren går i stykker, smider de den ikke ud, men triller den ned på deleværkstedet, hvor tre frivillige gutter viser dem, hvordan den kan repareres. Og hver anden lørdag holder de madmarked med ‘kilometermad’, hvor man på små sedler kan læse, hvor langt den enkelte gulerod har rejst. 

Godt og vel en tredjedel af byens borgere bor i økosamfundet Dyssekilde, som får strøm fra egen vindmølle og renser spildevand i et pilerensningsanlæg. Resten bor på gårdene og i landsbyens huse.  

“Da økosamfundet Dyssekilde flyttede ind i Torup for 30 år siden, var der jo blandt den daværende kommunalbestyrelse meget opmærksomhed på, hvordan i alverden man skulle skabe liv i landdistriktet, for Torup var jo ved at dø ud ligesom mange andre småbyer,” siger Peter Plant, som er formand for Torup Ting – en borgerdrevet forening, som har til formål at udvikle Torup og omegn. 

I dag står folk på lange ventelister for at flytte til økosamfundet, og Torup er ved at udstykke jord, så der kan bygges boliger til yderligere 150 nye borgere.  

“Når Torup i øjeblikket er på vej til at udvide, så er det jo, fordi man opdagede, at de der hippier sådan set ikke var så farlige, som man havde troet,“ siger Peter Plant:

“Vi havde jo folk, også fra partiet Venstre, som sagde sådan meget venligt også i private kredse: Jeg tog helt fejl af de folk. Jeg troede, Christiania var ved at flytte på landet, og at de skulle leve på bistandshjælp allesammen. Men det viser sig jo, at det er dygtige og ressourcestærke mennesker, som er et kæmpe plus for os i hele området.”

Kåret til årets landsby
Torup er netop blevet kåret til Årets Landsby 2019, hvor temaet var “Den Bæredygtige Landsby”. I begrundelsen for valget af Torup sagde formand for bedømmelseskomitéen, tidligere minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen: 

“I år har bedømmelseskomitéen kigget efter bæredygtighed på flere niveauer – miljømæssigt, socialt, kulturelt og økonomisk. Og intet sted har vi set det så smukt eksemplificeret som i landsbyen Torup.”

Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt formanden for Torup Ting, Peter Plant, om at dele sine fire bedste råd til andre landsbyer, som ønsker at sætte skub i landsbyudviklingen ved at tænke bæredygtigt. 

Råd 1: Få styr på visionen: Hvad mener I med bæredygtighed?
“Det første, man skal prøve at forstå, er, hvad bæredygtighedsbegrebet indebærer for at få retning på ens aktiviteter. Hvis ikke man har begreb om, hvad man egentlig mener med bæredygtighed, er det svært at få samling og skabe udvikling,” siger Peter Plant. 

I Torup har de valgt at tænke bæredygtighed i fire dimensioner:

  1. Bæredygtighed som naturgrundlag
  2. Økonomisk bæredygtighed
  3. Social bæredygtighed
  4. Kulturel bæredygtighed

“Vi tænker bæredygtighed som naturgrundlag. Vi har økologiske gårde, spiser grønt og så videre. Men for os er det lige så vigtigt at tænke økonomisk bæredygtighed ind, så vi ikke er afhængige af kommunen eller af fondsmidler. De projekter, vi laver, skal være selvbærende,” siger Peter Plant. Selvom Torup er lykkedes med at skaffe midler fra blandt andet LAG Halsnæs-Gribskov, Realdania og Lokale og Anlægsfonden, er det ifølge Peter Plant vigtigt, at man ikke bare regner med, at andre kommer og hjælper:

“Det skal kunne lade sig gøre uden økonomisk støtte udefra.”

I Torup arbejder de for at skabe social bæredygtighed ved at lave steder, hvor folk kan mødes, som for eksempel på markedspladsen med ‘kilometer-gulerødderne’ eller til fællesspisning, og samtidig arbejder landsbyboerne for at skabe kulturel bæredygtighed ved at at tænke over, hvordan de kan gøre Torup til et spændende sted at være.

“Det kan være alt fra forfattertræf til badedage og musikfestivaler. Det behøver ikke at være finkulturelt. Drageflyvning er sgu også sjovt,” siger Peter Plant:

“Det er meget forskelligt fra sted til sted, hvad der i den sammenhæng er bæredygtigt. Det afhænger af menneskene, som bor der. I vores naboby, som ligger tre kilometer væk, foregår det meste af kulturlivet omkring sportshallen. Hos os er der så lidt halkultur, at vi ikke engang kan stille et fodboldhold,” siger Peter Plant: 

“Hvis man vil tænke bæredygtighed ind, er det ikke nok, at alle husene er grønne og landbruget økologisk, der er også rigtig mange andre dimensioner, man skal tænke over.”

Det er ifølge Peter Plant vigtigt, at man som landsby får talt sig frem til, hvad visionen er for byen, så man har en fælles retning. Når man taler sig frem til visionen, må man gerne hæve sig helt op i helikopteren og overveje:

“Er vi ved at forme nogle visioner, som har perspektiver, og som både er interessante for de lokale i byen og for andre? Er vi ved at skabe en vision for et rigt liv på landet – ikke pengemæssigt, men menneskeligt?” siger Peter Plant.

Råd 2: Gør det let at leve bæredygtigt på landet
Et bæredygtigt liv på landet indeholder for formanden af Torup Ting også, at det er muligt for børnefamilier at have en fornuftig ‘work-life-balance’

Det indebærer, at der er styr på de institutionelle rammer, såsom at der er en børnehave og skole i landsbyen, jævnlige togforbindelser og så videre. Men Torups indbyggere lægger også vægt på at gøre det let at leve bæredygtigt i hverdagen. Peter Plant deler her til inspiration nogle af de lavpraktiske tiltag, som Torups indbyggere har sat i værk for at gøre en grøn hverdag lettere.

Fællesspisning med mad fra lokalområdet: “Fællesspisningerne gør det nemt for børnefamilier, for det eneste, de skal gøre den dag, hvor vi har fællesspisning, er at hjælpe med at stille stole og borde op i forsamlingshuset. Vi har en frivillig, som cykler rundt på en ladcykel til de lokale gårde, køber ind og laver maden,” siger Peter Plant.

“Og så er fællesspisning jo også rigtig godt for den sociale sammenhængskraft. Vi begynder altid med at synge en ny sang, som jeg komponerer til lejligheden, og så er beskeden til folk: ‘Sæt jer nu ved siden af nogen, som I ikke lige har snakket med for nylig eller har været til fødselsdag hos i går’.”

Lav positivlister til bæredygtige byggematerialer: “Vi har en positivliste over bæredygtige byggematerialer, som vi løbende opdaterer med den nyeste viden. Så når nogen køber en byggegrund i den nye bydel, Hvideland, får de listen stukket ud.”

Støt lokalt produceret mad: “Sørg for at støtte lokal mad, så maden ikke skal transporteres så langt. Vi har gjort det med vores madmarked med ‘kilometer-mad’, som tiltrækker mange hundrede mennesker, har skabt lokale arbejdspladser og samtidig er et socialt samlingspunkt i byen,” fortæller Peter Plant. 

Genbrug gamle huse: “Vi opkøber gamle huse, som står og forfalder, og sætter dem i stand. Et eksempel er Dyssekilde Station, som vi fik vristet fra lokalbanen. Stationsbygningen havde planker for vinduerne, og rotterne løbe rundt indenfor,” fortæller Peter Plant. Ved at skaffe fondsmidler og bidrage med egenfinansiering lykkedes det at renovere bygningen, så den i dag ud over ventesalen huser et kontorfællesskab og et antikvariat. 

Find fælles bæredygtige energiforsyninger: “Vi har en mølle, som laver strøm til os, men man kan også for eksempel lave et fælles jordvarmesystem. Det vigtigste er, at man finder en løsning, der passer til ens landsby,” siger Peter Plant. 

Del tøj, biler og brugte ting: I Torup er der ud over en delebilsordning og deletrailere også et rum, hvor man kan hænge sit brugte tøj og kvit og frit gå på skattejagt i andres aflagte klæder.   

Hjælp hinanden med at reparere: Deleværkstedet i Torup drives af tre frivillige herrer, som tager imod vaskemaskiner, støvsugere og andre ting og hjælper folk med at reparere dem. 

“De siger ikke, ‘nu skal jeg ordne det for dig’, men ‘lad os kigge på det i fællesskab’, og så lader de dig selv pille tænd/sluk-knappen ud, så du selv kan gøre det næste gang. På den måde praktiserer de en slags bæredygtighedspædagogik,” siger Peter Plant:

“Idéen er at få genbrugt de ting, som ellers bare ville blive smidt ud, for du drømmer ikke om, hvad der bliver smidt ud, som kunne have fået nyt liv ved at blive repareret.“

Råd 3: Organiser jer på nye måder
“Den traditionelle foreningskultur er udfordret,” siger Peter Plant: “Det er nærmest umuligt at få nogen til at stille op som formand for en forening og endnu værre at finde én, der vil være kasserer.”

Han opfordrer derfor til, at man gentænker måden, man organiserer frivillige kræfter og projekter i landsbyen på.

“Tænk: ‘Hvad har vi brug for?’ Og er der nogle organisationsformer, som skræmmer folk væk i stedet for at samle dem? Nogle projekter har brug for en vældig stram organisering med en traditionel forenings- eller fondsstruktur, hvor spillereglerne er mejslet i granit. Andre gange er en løsere organiseringsform rigeligt,” siger formanden for Torup Ting.

I Torup har de for eksempel lavet en stram og formel fondsstruktur, når det handler om udstykning og salg af nye jordlodder. Men da de fik idéen til at lave Torup Marked (det med kilometer-gulerødderne), undlod de bevidst at lave en forening: 

“Vi spurgte os selv: Behøver vi lave en forening? Er der nogen, der gider? Nej. Hvad gør vi så? Det endte med, at vi udpegede en person som gennemgående figur, og så nøjes vi derudover med at mødes en gang om året for at planlægge,” siger Peter Plant.

Og mange aktiviteter i byen bliver organiseret endnu mere uformelt:

“Ofte er det også bare en spontan crowd, hvor én for eksempel skriver ud på Facebook: ‘I aften går vi alle sammen ned på stranden og bader’, eller ‘jeg har lige lidt mad til overs, er der nogen, der kommer og hjælper mig med at spise det?’,” fortæller Peter Plant.   

Torup Ting har også forsøgt at gentænke de årlige borgermøder, som de seneste to gange er blevet afholdt gående.  

Råd 4: Skab alliancer med både politikere og embedsværk
Når Peter Plant skal pege på, hvorfor det er lykkedes at skabe et blomstrende landsbyliv i Torup, nævner han et godt samarbejde med kommunen som altafgørende. 

“Det gode samarbejde går begge veje. Kommunen opfatter os i Torup som en seriøs og vigtig samarbejdspartner – ikke bare politisk, men også administrativt,” siger Peter Plant og understreger vigtigheden af, at man både sørger for at have en god forbindelse til lokalpolitikerne og til embedsværket.  

“Man skal Ikke kun fokusere på borgmesteren eller en enkelt politiker. Men også på de relevante udvalgsformænd. Inviter dem til begivenheder, og spis frokost med dem mindst en gang om året og gerne hvert halve år,” siger Peter Plant, som selv har en fortid som socialdemokratisk lokalpolitiker i Hørsholm. 

“Man skal også huske på, at der bag ved de politiske beslutnininger er et embedsapparat, som skal betjenes på en helt anden måde via gennemarbejdede og strukturerede notater,” siger Peter Plant: 

“Vi har for eksempel lavet et meget færdigt input til lokalplanen for den nye bydel, Hvideland. I stedet for at vi kommer med en uspecificeret ønskeliste, som stritter i 20 retninger, hjælper vi forvaltningen ved at tænke og skrive ind i en sagsbehandlingsramme. På den måde bliver vi medspillere for kommunen.”

Du kan læse mere om de bæredygtige initiativer i Torup her.

Forrige artikel Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning Næste artikel Millionomsættende impact-startup: Hvorfor starte en ngo, når markedskræfterne giver os mere impact? Millionomsættende impact-startup: Hvorfor starte en ngo, når markedskræfterne giver os mere impact?
Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.