Corona skabte et digitalt boom: Disse indsamlingstrends vil vi se mere til

ÅRSSKIFTE: Instagramdonationer, dataindsamling forklædt som spil og mobilepay-subscription. Coronakrisen har tvunget den digitale udvikling i fart. Disse digitale tendenser vil vi se mere til i civilsamfundet.

I marts ramte mantraet om at “holde afstand” Danmark, og tusindvis af aktiviteter blev lukket fra den ene dag til den anden.

Med hjemsendte facere, lukkede genbrugsforretninger og tomme telemarketing-afdelinger fossede pengene ud af civilsamfundets pengetanke. I al hast og nødvendighed blev coronakrisen en katalysator for den digitale udvikling, da organisationerne skulle finde nye veje til at indsamle midler og rekruttere nye medlemmer.

“Krisen har gjort, at civilsamfundet har fået et mere digitalt sway,” siger Christian Sophus Ehlers, der er ekspert i digital fundraising og har fulgt den digitale udvikling i civilsamfundet i knapt et årti.

“Ligesom resten af samfundet har man været tvunget til at blive mere skarp på det digitale. Den ene ting er på kontorerne og medarbejdere, men hvad der er endnu vigtigere er, at man skulle digitalisere indsamlingsaktiviteterne. Under corona har indsamlingsorganisationerne adopteret mange af de marketingstrategier, som kommercielle virksomheder har brugt igennem nogen tid,” fortæller han.

“Digital indsamling er blevet meget vigtigere på grund af krisen. Og det kommer ikke til at gå væk, det kommer til at fortsætte.”

Her er en række digitale indsamlingstendenser, der fik luft under vingerne i det forgangne år, og som vil vokse endnu mere i 2021.

Varme leads
Med hjemsendte facere har organisationerne måtte sætte deres lid til telemarketing-afdelingerne, og derfor har det været nødvendigt at optimere telefonsalget.

“Det koster mange lønkroner at have samtaler, der ikke leder til noget. Så hvis man kan kvalificere folk, inden man ringer, så er der meget at vinde. Under corona har det været ekstra nødvendigt at optimere den her slags indsamling,” forklarer Christian Sophus Ehler.

“Derfor skal man finde dem, der har vist interesse og villighed og er klar til at donere penge.”

Og det er her, de digitale muligheder bliver interessante. For med den data, man kan få fra clicks, likes, sociale medier og personlige oplysninger, kan man spore sig ind på potentielle nye medlemmer eller donorer.

“Med de her varme leads kan man spore sig ind på folk, der har vist interesse for sagen. Og de omdannes lettere til faste støtter end folk, der bare bliver ringet op efter telefonbogen.”

 Value exchange (og gamificering)
Men hvordan skaffer man så disse data? Det er civilsamfundet blevet langt skarpere på. Eksempelvis via såkaldt value exchange, et fænomen der spreder sig med lynets hast, fortæller Christian Sophus Ehlers med evidens fra blandt andet sit eget facebookfeed.

“Man er begyndt at skabe varme leads på mere sofistikerede måder eksempelvis gennem value exchange, hvor organisationer laver forskellige små spil eller artikler, ti tips til et eller andet. Til sidst skal du så give nogle oplysninger for at få svaret eller deltage i en konkurrence.”

Til sidst giver den besøgende sit telefonnummer for eksempelvis at deltage i en lodtrækning om et gavekort eller for at få adgang til svaret på quizzen - og samtidig giver de tilladelse til at blive ringet op.

“Når en tidligere besøgende bliver ringet op - sammenlignet med en tilfældig person - er der markant flere, der ender med at sige ja til at støtte organisationen,” forklarer han.

På Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside skal man samle en ged på 3 minutter for at vinde strikkeopskrifter, mens man hos psykiatrifonden kan man teste sin viden om depression.

I virkeligheden handler det om psykologien i metoden, fortæller Christian Sophus Ehlers.

“De små spil og konkurrencer - gamificeringen - handler om spørgsmål, der relaterer sig til det emne, organisationen beskæftiger sig med. Så menneskerne investerer tid i brandet og bliver primet til sagen. Man er allerede kognitivt sporet ind på emnet, donationen går til.”

Gør onboarding nemt - og gør pengene til fast indtjening
Når så brugeren kommer til konkurrencens slutning og endelig skal til at signe up - såkaldt onboarding - handler det om at gøre det så let for hende som muligt.

“Folk har travlt, så hvis de både skal indtaste navn, telefonnummer, dankort og en lang række andre oplysninger, risikerer man, at de hopper fra. Det handler om at gøre det nemt. Inden for adfærdsdesign taler man om, at man skal tilføre friktion til uønskede handlinger og omvendt fjerne friktion og de barrierer, der står i vejen ønsket handling - her donationen,” fortæller Christian Sophus Ehlers.

“Man er begyndt at lave små tricks, hvor onboarding bliver meget lettere. Eksempelvis bruger Dansk Flygtningehjælp tjenesten Mobile Pay Subscription, så når man giver navn eller telefonnummer, henter Mobile Pay selv oplysningerne, og den enkelte skal taste mindre manuelt. Det højner også kvaliteten af de data, organisationen samler ind.”

Her er det også langt nemmere at sætte betaling op til en fast overførsel, som typisk er endemålet for NGO’er, når de henvender sig til donorer.

Æstetisk lækkert interface
I forlængelse af, at det skal være let for brugeren, skal det også være lækkert. Organisationerne skal nemlig sørge for at “se godt ud på mobilen,” som Christian Sophus Ehlers beskriver det.

“Tidligere var der en tendens til, at organisationerne skelnede mellem mobilsites og desktop sites, og man så på to kurver: Hvor mange besøgende, der kom fra henholdsvis desktop og mobil.”

Men i dag er alle mobile. Mobil-kurven har for længst overhalet desktop-kurven.

“Hvis ikke man ser skarp ud på mobiltelefonen, og det derfor er besværligt at onboarde, så opgiver de fleste. Hvis konkurrencen står mellem Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, og den ene tilbyder en god, skarp mobilwebsite, og den anden er fesen og besværlig, så vil brugerne fravælge den, der ikke fungerer. Det er det samme med alt forbrug på nettet.”

Kvalitetsfyldt e-commerce
Apropos webkøb er en anden iøjnefaldende tendens en stigning i e-commerce, fremhæver Christian Sophus Ehlers. Organisationer sælger lækre produkter gennem egen webshop.

“Både Mødrehjælpen og Dansk Flygtningehjælp er meget dygtige. De sælger eksempelvis tegninger af Line Jensen eller T-shirts i high end og lækkert design. Produkter, som køberen rent faktisk gerne vil gå i. Organisationerne bruger det til aktivt at brande sig selv,” forklarer Christian Sophus Ehlers.

Men udover at sælge produkter fungerer det også som - surprise - varme leads, hvor organisationen bagefter kan kontakte køberen med henblik på en donation.

“Man bruger salget af produkter til at skabe en dialog med danskerne. Og måske overtale dem til at støtte igen - endemålet er jo hele tiden, at de bliver faste støtter.”

Facebook og Instagramdonationer
Yderligere vil vi se en stigning i donationer direkte fra de sociale medie-platforme, spår Christian Sophus Ehlers:

“Facebook og Instagramdonationer kommer til at fylde meget i år. De er begge på vej med nye formater. Allerede i dag kan Instagrambrugere sætte donationsklistermærker på deres opslag, i stories og i liveudsendelser, hvor folk kan donere.”

De penge, der doneres via Tnstagram, bliver udbetalt hver 14. dag og medfører ingen gebyrer.

Bagsiden er dog, at der ikke følger data og leads med, fordi folk donerer anonymt.

“Grunden til, at det alligevel bliver interessant at følge, er, at det bliver muligt at skabe donationer til private, så man som privatperson kan oprette en indsamling til sig selv. Selvom det ikke er direkte knyttet til organisationerne, er der en meget interessant tendens, fordi der er så mange brugere på platformen.”

Tjek ud og støt en god sag
Endelig fremhæver Christian Sophus Ehlers en stigende tendens inden for erhvervssamarbejder på mikrodonationsniveau.

Eksempelvis har Unicef samarbejder med boghandlen saxo.com og DSB. Når køberen tjekker ud og skal betale, bliver hun spurgt, om hun vil støtte Unicefs arbejde med måske 5, 10 eller 20 kroner. 

For DSB og Saxo handler det blandt andet om CSR og om at opfylde verdensmålene. Selv beskriver Jørgen Balle, grundlægger af og tidligere direktør for Saxo, at det er en måde for Saxo at differentiere sig fra andre online boghandlere.

For NGO’en handler det igen om den psykologiske barriere:

“En af de største barrierer, der er på spil, for at folk støtter organisationerne, er, at det er besværligt. Men hvis jeg er i gang med at købe noget, jeg alligevel skal bruge - når jeg køber min bog og eller togbillet - og allerede har tastet mine kortoplysninger ind, så er det nemmere og mere tiltalende for mig at støtte den gode sag,” siger Christian Sophus Ehlers.

“Det her vil være en gamechanger, som flere private virksomheder og NGO’er vil omfavne fremadrettet. Det, som var barrieren for donationen, er nu blevet elimineret.”

Forrige artikel Tre nedslag i europæiske borgerting Tre nedslag i europæiske borgerting Næste artikel Ny nedlukning, flere restriktioner: Her er, hvad civilsamfundet skal vide Ny nedlukning, flere restriktioner: Her er, hvad civilsamfundet skal vide
Gode råd: Sådan afholder civilsamfundet events under corona

Gode råd: Sådan afholder civilsamfundet events under corona

INSPIRATION: At skabe arrangementer kan synes umuligt under coronakrisen, men det kan faktisk godt lade sig gøre. Civilsamfundets Videnscenter har fundet seks opfindsomme eksempler på events, der blev afholdt med succes i 2020.

Ældre Sagen: Her er vores erfaringer med Ældretelefonen

Ældre Sagen: Her er vores erfaringer med Ældretelefonen

DEBAT: Ældretelefon opstod under nedlukningen i foråret. Nu handler det om at se tilbage, lytte, tilpasse og afvikle, så vi kan skabe en bæredygtig tjeneste, der skaber værdi for vores brugere, skriver Christina Madsen.

Psykiatrifonden: Sådan skaber vi tryghed for bekymrede brugere

Psykiatrifonden: Sådan skaber vi tryghed for bekymrede brugere

DIALOG: Psykisk sårbare har været ekstra udsatte under corona, og det har gjort det svært at skabe trygge rammer for dem, fortæller Psykiatrifonden. En dedikeret projektleder har dog fundet en krævende, men succesfuld løsning på problemet.

Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Q&A: Lukkede grænser, nedlukning og digital omstilling har defineret 2020. Men året bød også på et boom i frivillighed og fællesskab, ekstra puljer, borgerrettighedsprotester og ikke mindst globalt sammenhold. Læs her, hvad fem af de største NGO’er tager med fra det forgangne år.