Efter APV-afsløringer: Minister kræver bedre kommunikation fra Arbejdstilsynet

OPSTRAMNING: Beskæftigelsesministeren vender blikket mod Arbejdstilsynet og har bedt dem om at styrke deres eksterne kommunikation. Det sker efter Altingets APV-afsløringer.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil have, at Arbejdstilsynet skruer op for deres kommunikation og bliver bedre til at fortælle virksomheder, at de skal lave den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV).

Det sker, efter Altinget i sidste måned kunne afsløre, at Folkeuniversitetet forsømte at lave APV for sine mere end 2.700 løst tilknyttede undervisere.

“Giver dette ministeren anledning til overvejelser om at styrke informationen om APV? Vil ministeren redegøre for, hvordan Arbejdstilsynet håndterer sager, hvor der mangler APV, også for løst ansatte medarbejdere?”

Sådan lød henvendelsen rettet til beskæftigelsesministeren fra Lennart Damsbo-Andersen (S) på beskæftigelsesudvalgets vegne kort før jul. Nu giver ministeren svar.

Beskæftigelsesminister igangsætter handling
I sit svar understreger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, at "alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Det gælder også virksomheder, der helt eller delvist har løst ansatte medarbejdere".

Det tyder dog på, at en lang række organisationer slet ikke er klar over, at det er et lovkrav. Forklaringerne fra organisationerne er mange.

Det kunne Altinget berette før jul i en undersøgelse, der viste, at hver tredje almennyttige organisation, heriblandt Folkeuniversitetet, havde brudt arbejdsmiljøloven i forbindelse med APV’er. Visse organisationer “kendte ikke til det”, “mente ikke det var relevant”, eller “troede de ikke var forpligtet”. 

Det vil beskæftigelsesministeren nu handle på. Han fortæller, at Arbejdstilsynet arbejder på udviklingen af et nyt digitalt APV-værktøj, hvor brugervenlighed og anvendelighed er i fokus. Værktøjet skal overskueliggøre den lovpligtige APV for virksomheder.

“Jeg lægger vægt på, at det skal være let og enkelt for virksomhederne at leve op til kravet om at udarbejde en APV. Jeg har derfor bedt Arbejdstilsynet om at lave en kommunikationsindsats med henblik på at motivere virksomhederne til APV arbejdet, når det nye værktøj er færdigt,” skriver beskæftigelsesministeren i sit svar. 

Arbejdstilsynet oplyser til Altinget, at de er i fuld gang med at arbejde på det nye digitale APV-værktøj og regner med, at det er klar primo 2019. Indtil da henviser de til deres øvrige APV-værktøjer på deres hjemmeside. 

S-politiker tilfreds med svar
Spørgsmålene fra beskæftigelsesudvalget, som ministeren besvarede, blev stillet af Socialdemokratiets arbejdsmiljøordfører Lennart Damsbo-Andersen. Han fortæller til Altinget, at han er tilfreds med svaret og mener også, at kommunikationen fra Arbejdstilsynet skal styrkes.

“Det tyder på, at nogle organisationer tror, at de ikke skal lave APV. Dér handler det om at få dem fortalt, at det skal de rent faktisk,” siger han og fortsætter:

“En ting er, at Arbejdstilsynet går ud på tilsyn og kontrollerer en gang imellem. Men hvis det er en udbredt opfattelse, at man tror, man ikke skal lave en APV, så er det vigtigt, at man får lavet en kampagne, hvor man får fortalt alle, at APV’en er et lovkrav.”

Arbejdstilsynet har tidligere givet udtryk for, at de er presset. Når nu ministeren i sit svar fortæller, at han vil bede dem om at styrke deres kommunikationsindsats, bør der så allokeres flere ressourcer til Arbejdstilsynet for, at der kan komme handling bag det?

“Det kan godt være, at Arbejdstilsynet piver, og det kan være forståeligt, for de er pressede, men det er en opgave, de skal løse. Det må de internt prioritere nogle ressourcer til at gøre det. Det handler om, at få fremstillet noget materiale og informere alle om APV.”

Men på Arbejdstilsynets hjemmeside har de allerede tilgængelig materiale om APV og en række værktøjer?

“Det er fint, at de har oplysninger på deres hjemmeside, men når organisationer fejlagtigt tror, at de ikke skal lave APV’en, så søger de heller ikke den information. Der er Arbejdstilsynet nødt til at være mere udfarende, og det kan gøres på mange måder.”  

Arbejdstilsynet ønsker ikke at udtale sig om, hvordan de skal finde ressourcer til den kommunikationsindsats, beskæftigelsesministeren vil have dem til at lave.

Altinget har siden december dækket historier om brud på arbejdsmiljøloven blandt civilsamfundsorganisationer. Kort før jul kunne beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti fortælle, at også han ville tage sagen om Folkeuniversitetet op i arbejdsmiljøforligskredsen efter nytår.

, , ,

Forrige artikel Næsten hver tredje sportsforening bryder arbejdsmiljøloven  Næsten hver tredje sportsforening bryder arbejdsmiljøloven Næste artikel Ngo-ildsjæle brænder ud i et hårdt arbejdsmiljø Ngo-ildsjæle brænder ud i et hårdt arbejdsmiljø
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.