Efter APV-afsløringer: Minister kræver bedre kommunikation fra Arbejdstilsynet

OPSTRAMNING: Beskæftigelsesministeren vender blikket mod Arbejdstilsynet og har bedt dem om at styrke deres eksterne kommunikation. Det sker efter Altingets APV-afsløringer.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil have, at Arbejdstilsynet skruer op for deres kommunikation og bliver bedre til at fortælle virksomheder, at de skal lave den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV).

Det sker, efter Altinget i sidste måned kunne afsløre, at Folkeuniversitetet forsømte at lave APV for sine mere end 2.700 løst tilknyttede undervisere.

“Giver dette ministeren anledning til overvejelser om at styrke informationen om APV? Vil ministeren redegøre for, hvordan Arbejdstilsynet håndterer sager, hvor der mangler APV, også for løst ansatte medarbejdere?”

Sådan lød henvendelsen rettet til beskæftigelsesministeren fra Lennart Damsbo-Andersen (S) på beskæftigelsesudvalgets vegne kort før jul. Nu giver ministeren svar.

Beskæftigelsesminister igangsætter handling
I sit svar understreger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, at "alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Det gælder også virksomheder, der helt eller delvist har løst ansatte medarbejdere".

Det tyder dog på, at en lang række organisationer slet ikke er klar over, at det er et lovkrav. Forklaringerne fra organisationerne er mange.

Det kunne Altinget berette før jul i en undersøgelse, der viste, at hver tredje almennyttige organisation, heriblandt Folkeuniversitetet, havde brudt arbejdsmiljøloven i forbindelse med APV’er. Visse organisationer “kendte ikke til det”, “mente ikke det var relevant”, eller “troede de ikke var forpligtet”. 

Det vil beskæftigelsesministeren nu handle på. Han fortæller, at Arbejdstilsynet arbejder på udviklingen af et nyt digitalt APV-værktøj, hvor brugervenlighed og anvendelighed er i fokus. Værktøjet skal overskueliggøre den lovpligtige APV for virksomheder.

“Jeg lægger vægt på, at det skal være let og enkelt for virksomhederne at leve op til kravet om at udarbejde en APV. Jeg har derfor bedt Arbejdstilsynet om at lave en kommunikationsindsats med henblik på at motivere virksomhederne til APV arbejdet, når det nye værktøj er færdigt,” skriver beskæftigelsesministeren i sit svar. 

Arbejdstilsynet oplyser til Altinget, at de er i fuld gang med at arbejde på det nye digitale APV-værktøj og regner med, at det er klar primo 2019. Indtil da henviser de til deres øvrige APV-værktøjer på deres hjemmeside. 

S-politiker tilfreds med svar
Spørgsmålene fra beskæftigelsesudvalget, som ministeren besvarede, blev stillet af Socialdemokratiets arbejdsmiljøordfører Lennart Damsbo-Andersen. Han fortæller til Altinget, at han er tilfreds med svaret og mener også, at kommunikationen fra Arbejdstilsynet skal styrkes.

“Det tyder på, at nogle organisationer tror, at de ikke skal lave APV. Dér handler det om at få dem fortalt, at det skal de rent faktisk,” siger han og fortsætter:

“En ting er, at Arbejdstilsynet går ud på tilsyn og kontrollerer en gang imellem. Men hvis det er en udbredt opfattelse, at man tror, man ikke skal lave en APV, så er det vigtigt, at man får lavet en kampagne, hvor man får fortalt alle, at APV’en er et lovkrav.”

Arbejdstilsynet har tidligere givet udtryk for, at de er presset. Når nu ministeren i sit svar fortæller, at han vil bede dem om at styrke deres kommunikationsindsats, bør der så allokeres flere ressourcer til Arbejdstilsynet for, at der kan komme handling bag det?

“Det kan godt være, at Arbejdstilsynet piver, og det kan være forståeligt, for de er pressede, men det er en opgave, de skal løse. Det må de internt prioritere nogle ressourcer til at gøre det. Det handler om, at få fremstillet noget materiale og informere alle om APV.”

Men på Arbejdstilsynets hjemmeside har de allerede tilgængelig materiale om APV og en række værktøjer?

“Det er fint, at de har oplysninger på deres hjemmeside, men når organisationer fejlagtigt tror, at de ikke skal lave APV’en, så søger de heller ikke den information. Der er Arbejdstilsynet nødt til at være mere udfarende, og det kan gøres på mange måder.”  

Arbejdstilsynet ønsker ikke at udtale sig om, hvordan de skal finde ressourcer til den kommunikationsindsats, beskæftigelsesministeren vil have dem til at lave.

Altinget har siden december dækket historier om brud på arbejdsmiljøloven blandt civilsamfundsorganisationer. Kort før jul kunne beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti fortælle, at også han ville tage sagen om Folkeuniversitetet op i arbejdsmiljøforligskredsen efter nytår.

, , ,

Forrige artikel Næsten hver tredje sportsforening bryder arbejdsmiljøloven  Næsten hver tredje sportsforening bryder arbejdsmiljøloven Næste artikel Ngo-ildsjæle brænder ud i et hårdt arbejdsmiljø Ngo-ildsjæle brænder ud i et hårdt arbejdsmiljø
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?