Efter APV-afsløringer: Minister kræver bedre kommunikation fra Arbejdstilsynet

OPSTRAMNING: Beskæftigelsesministeren vender blikket mod Arbejdstilsynet og har bedt dem om at styrke deres eksterne kommunikation. Det sker efter Altingets APV-afsløringer.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil have, at Arbejdstilsynet skruer op for deres kommunikation og bliver bedre til at fortælle virksomheder, at de skal lave den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV).

Det sker, efter Altinget i sidste måned kunne afsløre, at Folkeuniversitetet forsømte at lave APV for sine mere end 2.700 løst tilknyttede undervisere.

“Giver dette ministeren anledning til overvejelser om at styrke informationen om APV? Vil ministeren redegøre for, hvordan Arbejdstilsynet håndterer sager, hvor der mangler APV, også for løst ansatte medarbejdere?”

Sådan lød henvendelsen rettet til beskæftigelsesministeren fra Lennart Damsbo-Andersen (S) på beskæftigelsesudvalgets vegne kort før jul. Nu giver ministeren svar.

Beskæftigelsesminister igangsætter handling
I sit svar understreger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, at "alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Det gælder også virksomheder, der helt eller delvist har løst ansatte medarbejdere".

Det tyder dog på, at en lang række organisationer slet ikke er klar over, at det er et lovkrav. Forklaringerne fra organisationerne er mange.

Det kunne Altinget berette før jul i en undersøgelse, der viste, at hver tredje almennyttige organisation, heriblandt Folkeuniversitetet, havde brudt arbejdsmiljøloven i forbindelse med APV’er. Visse organisationer “kendte ikke til det”, “mente ikke det var relevant”, eller “troede de ikke var forpligtet”. 

Det vil beskæftigelsesministeren nu handle på. Han fortæller, at Arbejdstilsynet arbejder på udviklingen af et nyt digitalt APV-værktøj, hvor brugervenlighed og anvendelighed er i fokus. Værktøjet skal overskueliggøre den lovpligtige APV for virksomheder.

“Jeg lægger vægt på, at det skal være let og enkelt for virksomhederne at leve op til kravet om at udarbejde en APV. Jeg har derfor bedt Arbejdstilsynet om at lave en kommunikationsindsats med henblik på at motivere virksomhederne til APV arbejdet, når det nye værktøj er færdigt,” skriver beskæftigelsesministeren i sit svar. 

Arbejdstilsynet oplyser til Altinget, at de er i fuld gang med at arbejde på det nye digitale APV-værktøj og regner med, at det er klar primo 2019. Indtil da henviser de til deres øvrige APV-værktøjer på deres hjemmeside. 

S-politiker tilfreds med svar
Spørgsmålene fra beskæftigelsesudvalget, som ministeren besvarede, blev stillet af Socialdemokratiets arbejdsmiljøordfører Lennart Damsbo-Andersen. Han fortæller til Altinget, at han er tilfreds med svaret og mener også, at kommunikationen fra Arbejdstilsynet skal styrkes.

“Det tyder på, at nogle organisationer tror, at de ikke skal lave APV. Dér handler det om at få dem fortalt, at det skal de rent faktisk,” siger han og fortsætter:

“En ting er, at Arbejdstilsynet går ud på tilsyn og kontrollerer en gang imellem. Men hvis det er en udbredt opfattelse, at man tror, man ikke skal lave en APV, så er det vigtigt, at man får lavet en kampagne, hvor man får fortalt alle, at APV’en er et lovkrav.”

Arbejdstilsynet har tidligere givet udtryk for, at de er presset. Når nu ministeren i sit svar fortæller, at han vil bede dem om at styrke deres kommunikationsindsats, bør der så allokeres flere ressourcer til Arbejdstilsynet for, at der kan komme handling bag det?

“Det kan godt være, at Arbejdstilsynet piver, og det kan være forståeligt, for de er pressede, men det er en opgave, de skal løse. Det må de internt prioritere nogle ressourcer til at gøre det. Det handler om, at få fremstillet noget materiale og informere alle om APV.”

Men på Arbejdstilsynets hjemmeside har de allerede tilgængelig materiale om APV og en række værktøjer?

“Det er fint, at de har oplysninger på deres hjemmeside, men når organisationer fejlagtigt tror, at de ikke skal lave APV’en, så søger de heller ikke den information. Der er Arbejdstilsynet nødt til at være mere udfarende, og det kan gøres på mange måder.”  

Arbejdstilsynet ønsker ikke at udtale sig om, hvordan de skal finde ressourcer til den kommunikationsindsats, beskæftigelsesministeren vil have dem til at lave.

Altinget har siden december dækket historier om brud på arbejdsmiljøloven blandt civilsamfundsorganisationer. Kort før jul kunne beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti fortælle, at også han ville tage sagen om Folkeuniversitetet op i arbejdsmiljøforligskredsen efter nytår.

, , ,

Forrige artikel Næsten hver tredje sportsforening bryder arbejdsmiljøloven  Næsten hver tredje sportsforening bryder arbejdsmiljøloven Næste artikel Ngo-ildsjæle brænder ud i et hårdt arbejdsmiljø Ngo-ildsjæle brænder ud i et hårdt arbejdsmiljø
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.