Organisationer bryder i stor stil arbejdsmiljøloven

LOVBRUD: Hver tredje almennyttige organisation ignorerer den lovpligtige arbejdspladsvurdering, viser ny stikprøve fra Altinget blandt 200 organisationer. Arbejdsmiljøeksperter er kritiske og frygter, at tallet er meget større.

Danske almennyttige organisationer bryder i stor stil arbejdsmiljøloven ved ikke at udarbejde de lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV), der skal modvirke eksempelvis stress, mobning og arbejdsulykker. Det viser en stikprøve fra Altinget blandt 200 tilfældigt valgte små, mellemstore og store civilsamfundsorganisationer.

“At næsten en tredjedel af en branche ikke overholder loven. Det synes jeg, er problematisk,” siger arbejdsmiljøforsker og adjunkt ved Institut for Organisation ved Copenhagen Business School Mette Mogensen.

"Det er et nøgleredskab"
Hun bakkes op af en af landets førende forskere i arbejdsmiljø, Peter Hasle.

“APV’en er det vigtigste redskab, som loven giver arbejdsgiveren til at sikre, at de har styr på arbejdsmiljøet. Det er et nøgleredskab,” siger professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet, Peter Hasle.

Han frygter, at medarbejderne i de små organisationer kan være særlig udsatte for dårligt arbejdsmiljø.

“For de små organisationer vil det væsentligste problem være, at de formodentlig ikke har en særlig professionel ledelse. Dermed bliver det ekstra alvorligt, at de ikke får lavet en APV, for så er det en ledelse, der ikke er særlig klar over arbejdsgiveransvaret,” siger professoren.

En af de mange organisationer, der ikke har lavet en APV inden for de sidste tre år, er organisationen Danmission. De arbejder for at styrke den globale kirke og bekæmpe fattigdom gennem deres engagement i Danmark og 12 andre lande.

“Det er simpelthen en ærgerlig fejl, at vi ikke har fået opdateret arbejdspladsvurderingen inden for tidsrammen. Det er normalt noget, vi har tjek på,” siger Michael Trinskjær, kommunikationschef i Danmission.

En ærgerlig forglemmelse
Hvordan organisationen kan overse, at de som minimum skal lave en APV hvert tredje år, kan Michael Trinskjær ikke svare på.

“Det er et godt spørgsmål, og jeg ville ønske, jeg kunne svare på det. Vi har skiftet generalsekretær inden for de sidste to år og sammenlagt to afdelinger. Det burde have givet anledning til, at det blev taget op. Men vi kan ikke finde en anden forklaring, end at det er en ærgerlig forglemmelse.”

Frygter langt højere tal
Peter Hasle forstår ikke, hvorfor organisationerne ikke prioriterer overblikket over medarbejdernes trivsel højere. Og han er særlig bekymret for det mørketal, der gemmer sig i Altingets stikprøve. Ud af de 200 adspurgte organisationer har 84 organisationer valgt ikke at besvare, om de overholder arbejdsmiljøloven, selvom redaktionen gentagne gange har bedt om svar.

“Der er sikkert væsentligt flere end de 29,3 procent, der ikke har lavet APV. For dem, der ikke har haft lyst til at svare, har givetvis ikke lavet en APV,” siger professoren.

Mette Mogensen ser ligeledes dystert på de negative tal.

“Det er og bør være alarmerende,” siger arbejdsmiljøforskeren.

 

“Vi har ikke ressourcer”
Forklaringerne fra organisationerne på, hvorfor de ikke har lavet en APV, er mange.

“Det er en forglemmelse.”

“Kender det ikke.”

“Ikke relevant for os.”

“Vi har ikke ressourcer.”

“Vi er ikke en virksomhed.”

En af de organisationer, der ikke kender lovgivningen, er Operation Dagsværk.

“Jeg prøvede at finde det der lovgrundlag om, at det skal laves hvert tredje år, men kunne ikke finde det. Jeg er ikke umiddelbart særlig skarp på den lovgivning, så det vil jeg ikke udtale mig om, for jeg kender ikke loven i detaljer,” lyder det fra Anders Reimers Larsen, sekretariatsleder for Operation Dagsværk.

Forklaringerne er mange, men det giver kontorchef i Arbejdstilsynet Anette Lerche ikke meget for. For at overholde loven og få lavet sin APV behøver ikke være et stort show.

“Man kan gøre det meget simpelt, og man kan gøre det meget avanceret, men der er et hav af metoder, man kan bruge, så det burde ikke være noget problem for organisationerne. Men vi ved, at der er en del organisationer, der ikke får det gjort, og det viser jeres undersøgelse også,” siger Anette Lerche.

, , ,

Forrige artikel Danmission erkender lovbrud: Danmission erkender lovbrud: "Nu samler vi op på løse ender" Næste artikel  Trods advarsler: Red Barnet fik påbud fra Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø Trods advarsler: Red Barnet fik påbud fra Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.