Organisationer bryder i stor stil arbejdsmiljøloven

LOVBRUD: Hver tredje almennyttige organisation ignorerer den lovpligtige arbejdspladsvurdering, viser ny stikprøve fra Altinget blandt 200 organisationer. Arbejdsmiljøeksperter er kritiske og frygter, at tallet er meget større.

Danske almennyttige organisationer bryder i stor stil arbejdsmiljøloven ved ikke at udarbejde de lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV), der skal modvirke eksempelvis stress, mobning og arbejdsulykker. Det viser en stikprøve fra Altinget blandt 200 tilfældigt valgte små, mellemstore og store civilsamfundsorganisationer.

“At næsten en tredjedel af en branche ikke overholder loven. Det synes jeg, er problematisk,” siger arbejdsmiljøforsker og adjunkt ved Institut for Organisation ved Copenhagen Business School Mette Mogensen.

"Det er et nøgleredskab"
Hun bakkes op af en af landets førende forskere i arbejdsmiljø, Peter Hasle.

“APV’en er det vigtigste redskab, som loven giver arbejdsgiveren til at sikre, at de har styr på arbejdsmiljøet. Det er et nøgleredskab,” siger professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet, Peter Hasle.

Han frygter, at medarbejderne i de små organisationer kan være særlig udsatte for dårligt arbejdsmiljø.

“For de små organisationer vil det væsentligste problem være, at de formodentlig ikke har en særlig professionel ledelse. Dermed bliver det ekstra alvorligt, at de ikke får lavet en APV, for så er det en ledelse, der ikke er særlig klar over arbejdsgiveransvaret,” siger professoren.

En af de mange organisationer, der ikke har lavet en APV inden for de sidste tre år, er organisationen Danmission. De arbejder for at styrke den globale kirke og bekæmpe fattigdom gennem deres engagement i Danmark og 12 andre lande.

“Det er simpelthen en ærgerlig fejl, at vi ikke har fået opdateret arbejdspladsvurderingen inden for tidsrammen. Det er normalt noget, vi har tjek på,” siger Michael Trinskjær, kommunikationschef i Danmission.

En ærgerlig forglemmelse
Hvordan organisationen kan overse, at de som minimum skal lave en APV hvert tredje år, kan Michael Trinskjær ikke svare på.

“Det er et godt spørgsmål, og jeg ville ønske, jeg kunne svare på det. Vi har skiftet generalsekretær inden for de sidste to år og sammenlagt to afdelinger. Det burde have givet anledning til, at det blev taget op. Men vi kan ikke finde en anden forklaring, end at det er en ærgerlig forglemmelse.”

Frygter langt højere tal
Peter Hasle forstår ikke, hvorfor organisationerne ikke prioriterer overblikket over medarbejdernes trivsel højere. Og han er særlig bekymret for det mørketal, der gemmer sig i Altingets stikprøve. Ud af de 200 adspurgte organisationer har 84 organisationer valgt ikke at besvare, om de overholder arbejdsmiljøloven, selvom redaktionen gentagne gange har bedt om svar.

“Der er sikkert væsentligt flere end de 29,3 procent, der ikke har lavet APV. For dem, der ikke har haft lyst til at svare, har givetvis ikke lavet en APV,” siger professoren.

Mette Mogensen ser ligeledes dystert på de negative tal.

“Det er og bør være alarmerende,” siger arbejdsmiljøforskeren.

 

“Vi har ikke ressourcer”
Forklaringerne fra organisationerne på, hvorfor de ikke har lavet en APV, er mange.

“Det er en forglemmelse.”

“Kender det ikke.”

“Ikke relevant for os.”

“Vi har ikke ressourcer.”

“Vi er ikke en virksomhed.”

En af de organisationer, der ikke kender lovgivningen, er Operation Dagsværk.

“Jeg prøvede at finde det der lovgrundlag om, at det skal laves hvert tredje år, men kunne ikke finde det. Jeg er ikke umiddelbart særlig skarp på den lovgivning, så det vil jeg ikke udtale mig om, for jeg kender ikke loven i detaljer,” lyder det fra Anders Reimers Larsen, sekretariatsleder for Operation Dagsværk.

Forklaringerne er mange, men det giver kontorchef i Arbejdstilsynet Anette Lerche ikke meget for. For at overholde loven og få lavet sin APV behøver ikke være et stort show.

“Man kan gøre det meget simpelt, og man kan gøre det meget avanceret, men der er et hav af metoder, man kan bruge, så det burde ikke være noget problem for organisationerne. Men vi ved, at der er en del organisationer, der ikke får det gjort, og det viser jeres undersøgelse også,” siger Anette Lerche.

, , ,

Forrige artikel Danmission erkender lovbrud: Danmission erkender lovbrud: "Nu samler vi op på løse ender" Næste artikel  Trods advarsler: Red Barnet fik påbud fra Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø Trods advarsler: Red Barnet fik påbud fra Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.