Organisationer bryder i stor stil arbejdsmiljøloven

LOVBRUD: Hver tredje almennyttige organisation ignorerer den lovpligtige arbejdspladsvurdering, viser ny stikprøve fra Altinget blandt 200 organisationer. Arbejdsmiljøeksperter er kritiske og frygter, at tallet er meget større.

Danske almennyttige organisationer bryder i stor stil arbejdsmiljøloven ved ikke at udarbejde de lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV), der skal modvirke eksempelvis stress, mobning og arbejdsulykker. Det viser en stikprøve fra Altinget blandt 200 tilfældigt valgte små, mellemstore og store civilsamfundsorganisationer.

“At næsten en tredjedel af en branche ikke overholder loven. Det synes jeg, er problematisk,” siger arbejdsmiljøforsker og adjunkt ved Institut for Organisation ved Copenhagen Business School Mette Mogensen.

"Det er et nøgleredskab"
Hun bakkes op af en af landets førende forskere i arbejdsmiljø, Peter Hasle.

“APV’en er det vigtigste redskab, som loven giver arbejdsgiveren til at sikre, at de har styr på arbejdsmiljøet. Det er et nøgleredskab,” siger professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet, Peter Hasle.

Han frygter, at medarbejderne i de små organisationer kan være særlig udsatte for dårligt arbejdsmiljø.

“For de små organisationer vil det væsentligste problem være, at de formodentlig ikke har en særlig professionel ledelse. Dermed bliver det ekstra alvorligt, at de ikke får lavet en APV, for så er det en ledelse, der ikke er særlig klar over arbejdsgiveransvaret,” siger professoren.

En af de mange organisationer, der ikke har lavet en APV inden for de sidste tre år, er organisationen Danmission. De arbejder for at styrke den globale kirke og bekæmpe fattigdom gennem deres engagement i Danmark og 12 andre lande.

“Det er simpelthen en ærgerlig fejl, at vi ikke har fået opdateret arbejdspladsvurderingen inden for tidsrammen. Det er normalt noget, vi har tjek på,” siger Michael Trinskjær, kommunikationschef i Danmission.

En ærgerlig forglemmelse
Hvordan organisationen kan overse, at de som minimum skal lave en APV hvert tredje år, kan Michael Trinskjær ikke svare på.

“Det er et godt spørgsmål, og jeg ville ønske, jeg kunne svare på det. Vi har skiftet generalsekretær inden for de sidste to år og sammenlagt to afdelinger. Det burde have givet anledning til, at det blev taget op. Men vi kan ikke finde en anden forklaring, end at det er en ærgerlig forglemmelse.”

Frygter langt højere tal
Peter Hasle forstår ikke, hvorfor organisationerne ikke prioriterer overblikket over medarbejdernes trivsel højere. Og han er særlig bekymret for det mørketal, der gemmer sig i Altingets stikprøve. Ud af de 200 adspurgte organisationer har 84 organisationer valgt ikke at besvare, om de overholder arbejdsmiljøloven, selvom redaktionen gentagne gange har bedt om svar.

“Der er sikkert væsentligt flere end de 29,3 procent, der ikke har lavet APV. For dem, der ikke har haft lyst til at svare, har givetvis ikke lavet en APV,” siger professoren.

Mette Mogensen ser ligeledes dystert på de negative tal.

“Det er og bør være alarmerende,” siger arbejdsmiljøforskeren.

 

“Vi har ikke ressourcer”
Forklaringerne fra organisationerne på, hvorfor de ikke har lavet en APV, er mange.

“Det er en forglemmelse.”

“Kender det ikke.”

“Ikke relevant for os.”

“Vi har ikke ressourcer.”

“Vi er ikke en virksomhed.”

En af de organisationer, der ikke kender lovgivningen, er Operation Dagsværk.

“Jeg prøvede at finde det der lovgrundlag om, at det skal laves hvert tredje år, men kunne ikke finde det. Jeg er ikke umiddelbart særlig skarp på den lovgivning, så det vil jeg ikke udtale mig om, for jeg kender ikke loven i detaljer,” lyder det fra Anders Reimers Larsen, sekretariatsleder for Operation Dagsværk.

Forklaringerne er mange, men det giver kontorchef i Arbejdstilsynet Anette Lerche ikke meget for. For at overholde loven og få lavet sin APV behøver ikke være et stort show.

“Man kan gøre det meget simpelt, og man kan gøre det meget avanceret, men der er et hav af metoder, man kan bruge, så det burde ikke være noget problem for organisationerne. Men vi ved, at der er en del organisationer, der ikke får det gjort, og det viser jeres undersøgelse også,” siger Anette Lerche.

, , ,

Forrige artikel Danmission erkender lovbrud: Danmission erkender lovbrud: "Nu samler vi op på løse ender" Næste artikel  Trods advarsler: Red Barnet fik påbud fra Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø Trods advarsler: Red Barnet fik påbud fra Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø
Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark. 

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

DEBAT: Medier og politikere har alt for lidt fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler. Tidligere generalsekretær i Unicef, Steen M. Andersen, kommer her med fem punkter, der kan hjælpe ledelsen gennem coronakrisen.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.