Organisationer bryder i stor stil arbejdsmiljøloven

LOVBRUD: Hver tredje almennyttige organisation ignorerer den lovpligtige arbejdspladsvurdering, viser ny stikprøve fra Altinget blandt 200 organisationer. Arbejdsmiljøeksperter er kritiske og frygter, at tallet er meget større.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Danske almennyttige organisationer bryder i stor stil arbejdsmiljøloven ved ikke at udarbejde de lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV), der skal modvirke eksempelvis stress, mobning og arbejdsulykker. Det viser en stikprøve fra Altinget blandt 200 tilfældigt valgte små, mellemstore og store civilsamfundsorganisationer.

“At næsten en tredjedel af en branche ikke overholder loven. Det synes jeg, er problematisk,” siger arbejdsmiljøforsker og adjunkt ved Institut for Organisation ved Copenhagen Business School Mette Mogensen.

"Det er et nøgleredskab"
Hun bakkes op af en af landets førende forskere i arbejdsmiljø, Peter Hasle.

“APV’en er det vigtigste redskab, som loven giver arbejdsgiveren til at sikre, at de har styr på arbejdsmiljøet. Det er et nøgleredskab,” siger professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet, Peter Hasle.

Han frygter, at medarbejderne i de små organisationer kan være særlig udsatte for dårligt arbejdsmiljø.

“For de små organisationer vil det væsentligste problem være, at de formodentlig ikke har en særlig professionel ledelse. Dermed bliver det ekstra alvorligt, at de ikke får lavet en APV, for så er det en ledelse, der ikke er særlig klar over arbejdsgiveransvaret,” siger professoren.

En af de mange organisationer, der ikke har lavet en APV inden for de sidste tre år, er organisationen Danmission. De arbejder for at styrke den globale kirke og bekæmpe fattigdom gennem deres engagement i Danmark og 12 andre lande.

“Det er simpelthen en ærgerlig fejl, at vi ikke har fået opdateret arbejdspladsvurderingen inden for tidsrammen. Det er normalt noget, vi har tjek på,” siger Michael Trinskjær, kommunikationschef i Danmission.

En ærgerlig forglemmelse
Hvordan organisationen kan overse, at de som minimum skal lave en APV hvert tredje år, kan Michael Trinskjær ikke svare på.

“Det er et godt spørgsmål, og jeg ville ønske, jeg kunne svare på det. Vi har skiftet generalsekretær inden for de sidste to år og sammenlagt to afdelinger. Det burde have givet anledning til, at det blev taget op. Men vi kan ikke finde en anden forklaring, end at det er en ærgerlig forglemmelse.”

Frygter langt højere tal
Peter Hasle forstår ikke, hvorfor organisationerne ikke prioriterer overblikket over medarbejdernes trivsel højere. Og han er særlig bekymret for det mørketal, der gemmer sig i Altingets stikprøve. Ud af de 200 adspurgte organisationer har 84 organisationer valgt ikke at besvare, om de overholder arbejdsmiljøloven, selvom redaktionen gentagne gange har bedt om svar.

“Der er sikkert væsentligt flere end de 29,3 procent, der ikke har lavet APV. For dem, der ikke har haft lyst til at svare, har givetvis ikke lavet en APV,” siger professoren.

Mette Mogensen ser ligeledes dystert på de negative tal.

“Det er og bør være alarmerende,” siger arbejdsmiljøforskeren.

 

“Vi har ikke ressourcer”
Forklaringerne fra organisationerne på, hvorfor de ikke har lavet en APV, er mange.

“Det er en forglemmelse.”

“Kender det ikke.”

“Ikke relevant for os.”

“Vi har ikke ressourcer.”

“Vi er ikke en virksomhed.”

En af de organisationer, der ikke kender lovgivningen, er Operation Dagsværk.

“Jeg prøvede at finde det der lovgrundlag om, at det skal laves hvert tredje år, men kunne ikke finde det. Jeg er ikke umiddelbart særlig skarp på den lovgivning, så det vil jeg ikke udtale mig om, for jeg kender ikke loven i detaljer,” lyder det fra Anders Reimers Larsen, sekretariatsleder for Operation Dagsværk.

Forklaringerne er mange, men det giver kontorchef i Arbejdstilsynet Anette Lerche ikke meget for. For at overholde loven og få lavet sin APV behøver ikke være et stort show.

“Man kan gøre det meget simpelt, og man kan gøre det meget avanceret, men der er et hav af metoder, man kan bruge, så det burde ikke være noget problem for organisationerne. Men vi ved, at der er en del organisationer, der ikke får det gjort, og det viser jeres undersøgelse også,” siger Anette Lerche.

, , ,

Forrige artikel Danmission erkender lovbrud: Danmission erkender lovbrud: "Nu samler vi op på løse ender" Næste artikel  Trods advarsler: Red Barnet fik påbud fra Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø Trods advarsler: Red Barnet fik påbud fra Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.