Få succes med jeres folkemødeevent: Smid direktøren ud og slagt kæmpepanelet

FOLKEMØDE: Vil I have ministerbesøg ved jeres folkemødeevent, så drop den egocentriske enegang, og slå jeres events sammen med andre organisationer. Sådan lyder et af rådene fra kommunikationsbureauet Operate, der deler fem konkrete råd til det gode eventsamarbejde.

Konkurrencen om deltagerne ved Folkemødet er velkendt. Og med 3.000 events på mindre end 4 dage er det er tætpakket program, hvor kun de kløgtige får succes.

3.300 events blev fra 2017 til 2018 reduceret til 3.000 events på årets Folkemøde, og det skyldes blandt andet flere samarbejder mellem arrangørerne, fortæller Anthon A. Nødskov, kommunikationsrådgiver hos Operate og ansvarlig for 'Folkemødeanalysen', som Operate laver i samarbejde med Foreningen Folkemødet.

Analysen for 2018 viser en klar tendens til et øget samarbejde, hvor næsten hver fjerde event er lavet i samarbejde mellem to eller flere arrangører. I Operates rådgivende del af organisationen er det da også noget, man anbefaler mange af kunderne.

“De får simpelthen mere ud af at samarbejde, og det koster dem mindre,” siger Anthon A. Nødskov.

Her er Operates fem råd til det gode samarbejde om events på Folkemødet 2019:

1. Drop ene-eksponeringen, og husk kontrakten
I skal være enige om ambitionsniveauet. Skal I samarbejde om ét event af en times varighed eller en hel eftermiddag? Samarbejde betyder højere udbytte på alt andet end direkte dialog med brugerne. Et godt samarbejde kræver til gengæld, at I dropper drømmen om stor ene-eksponering. Aftal i stedet fælles rammer for beachflag, flyers, reklame fra frontpersoner osv. Ingen skal føle sig presset helt ud af scenen – eller efterladt med alt arbejdet.

Der kan være meget på spil for hver samarbejdspartner, så det er vigtigt at have en klar aftale om spillereglerne og forventninger – måske endda nedfældet på papir. Det kan være meget banale ting, såsom hvor meget I hver især reklamerer for jer selv, hvem sørger for hvad, hvad forventer vi os af tonen. Når organisationer har et interessefællesskab, kan der også let være interesseforskelle eller interessekonflikter. Derfor er tonen værd at få afklaret på forhånd.

2. Smæk døren i for direktøren: Lav en beslutningsdygtig arbejdsgruppe
Handlekraft er den vigtigste valuta i folkemødeforberedelsen. Samarbejder drukner i projektledelse, hvis ikke I skaber en effektiv arbejdsgruppe. Sørg for at få ledelsesgodkendelse på de vigtigste beslutninger, og rens derefter processen for direktører og formænd, der aldrig har tid til at mødes. Jeres arbejdsgruppe (tre-fire personer) skal have tid, mandat – og gerne engagerede studenter i lokalet.

3. Slå jer op som et bredt fællesskab: Jeres stærkeste våben er jeres multiplicerede netværk
Som fællesskab kan I skabe en fornemmelse af, at det er her, det sker i jeres branche. Ministeren skal vælge mellem mange lignende events, men vil selvfølgelig være mere tilbøjelig til at vælge det, hvor hele branchen inviterer. Med flere organisationer har I også en seriøs netværks-fordel i forhold til at samle de relevante aktører. Forpligt for eksempel hinanden på, at I hver især inviterer 50 interessenter personligt. Forhåbentligt inviteres nogle mere end én gang.

4. Død over kæmpe-panelet: Lad vær med at stille alle frontpersonerne op på en lang række
Kæmpepaneler er lige så kedelige, som de er spild af alles tid. Hvis alle skal til orde, når hver person at tale en-to gange – og sammenhængen i debatten forsvinder. Det er fint at høre mange forskellige, men så skal de ikke alle stå i panelet. Hvis I er fire organisationer, så drop panelet med minister, oppositionspolitiker, fire talspersoner og en caseperson. Alle kan sagtens komme bedre til orde i mere underholdende formater: Et 45 minutters ministerinterview, hvor der kommer forskellige spørgere ind undervejs; en quiz, hvor I deles op i to eller tre hold; eller blot ”runder” i debatten, hvor hver runde har et nyt panel af maksimalt tre personer.

5. Med større vægt følger større ansvar: Lav et reelt verdensmålsbidrag
Folkemødet har besluttet, at FN's verdensmål skal være hovedtema, og arrangører har derfor en fantastisk platform for at tænke verdensmålene ind i deres events. Så hvis I for eksempel er fem organisationer om ét event, har I et fælles ansvar for at levere et reelt bidrag til verdensmålene i det. Her kan I med fordel fokusere på at konkretisere i stedet for at hæve barren, for I kommer ikke til at redde hele verden.

Men kan I samle ny viden om ligestilling på jeres område og levere det til ministeren? Kan I kickstarte en indsats for at sætte fokus på et bestemt sundhedsproblem i jeres sektor? Kan I blive enige om at se på et gammelt konkret stridsmål med nye briller? Det gør en forskel, og det konkrete vil altid blive mere belønnet end det uhåndgribelige og gå lettere i pressen og på sociale medier. Med et større samarbejde har I kræfterne til at løfte det ud over rampen.

Forrige artikel Har I husket at kryptere jeres mails med personoplysninger? Det er faktisk et krav Har I husket at kryptere jeres mails med personoplysninger? Det er faktisk et krav Næste artikel Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.