Få succes med jeres folkemødeevent: Smid direktøren ud og slagt kæmpepanelet

FOLKEMØDE: Vil I have ministerbesøg ved jeres folkemødeevent, så drop den egocentriske enegang, og slå jeres events sammen med andre organisationer. Sådan lyder et af rådene fra kommunikationsbureauet Operate, der deler fem konkrete råd til det gode eventsamarbejde.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Konkurrencen om deltagerne ved Folkemødet er velkendt. Og med 3.000 events på mindre end 4 dage er det er tætpakket program, hvor kun de kløgtige får succes.

3.300 events blev fra 2017 til 2018 reduceret til 3.000 events på årets Folkemøde, og det skyldes blandt andet flere samarbejder mellem arrangørerne, fortæller Anthon A. Nødskov, kommunikationsrådgiver hos Operate og ansvarlig for 'Folkemødeanalysen', som Operate laver i samarbejde med Foreningen Folkemødet.

Analysen for 2018 viser en klar tendens til et øget samarbejde, hvor næsten hver fjerde event er lavet i samarbejde mellem to eller flere arrangører. I Operates rådgivende del af organisationen er det da også noget, man anbefaler mange af kunderne.

“De får simpelthen mere ud af at samarbejde, og det koster dem mindre,” siger Anthon A. Nødskov.

Her er Operates fem råd til det gode samarbejde om events på Folkemødet 2019:

1. Drop ene-eksponeringen, og husk kontrakten
I skal være enige om ambitionsniveauet. Skal I samarbejde om ét event af en times varighed eller en hel eftermiddag? Samarbejde betyder højere udbytte på alt andet end direkte dialog med brugerne. Et godt samarbejde kræver til gengæld, at I dropper drømmen om stor ene-eksponering. Aftal i stedet fælles rammer for beachflag, flyers, reklame fra frontpersoner osv. Ingen skal føle sig presset helt ud af scenen – eller efterladt med alt arbejdet.

Der kan være meget på spil for hver samarbejdspartner, så det er vigtigt at have en klar aftale om spillereglerne og forventninger – måske endda nedfældet på papir. Det kan være meget banale ting, såsom hvor meget I hver især reklamerer for jer selv, hvem sørger for hvad, hvad forventer vi os af tonen. Når organisationer har et interessefællesskab, kan der også let være interesseforskelle eller interessekonflikter. Derfor er tonen værd at få afklaret på forhånd.

2. Smæk døren i for direktøren: Lav en beslutningsdygtig arbejdsgruppe
Handlekraft er den vigtigste valuta i folkemødeforberedelsen. Samarbejder drukner i projektledelse, hvis ikke I skaber en effektiv arbejdsgruppe. Sørg for at få ledelsesgodkendelse på de vigtigste beslutninger, og rens derefter processen for direktører og formænd, der aldrig har tid til at mødes. Jeres arbejdsgruppe (tre-fire personer) skal have tid, mandat – og gerne engagerede studenter i lokalet.

3. Slå jer op som et bredt fællesskab: Jeres stærkeste våben er jeres multiplicerede netværk
Som fællesskab kan I skabe en fornemmelse af, at det er her, det sker i jeres branche. Ministeren skal vælge mellem mange lignende events, men vil selvfølgelig være mere tilbøjelig til at vælge det, hvor hele branchen inviterer. Med flere organisationer har I også en seriøs netværks-fordel i forhold til at samle de relevante aktører. Forpligt for eksempel hinanden på, at I hver især inviterer 50 interessenter personligt. Forhåbentligt inviteres nogle mere end én gang.

4. Død over kæmpe-panelet: Lad vær med at stille alle frontpersonerne op på en lang række
Kæmpepaneler er lige så kedelige, som de er spild af alles tid. Hvis alle skal til orde, når hver person at tale en-to gange – og sammenhængen i debatten forsvinder. Det er fint at høre mange forskellige, men så skal de ikke alle stå i panelet. Hvis I er fire organisationer, så drop panelet med minister, oppositionspolitiker, fire talspersoner og en caseperson. Alle kan sagtens komme bedre til orde i mere underholdende formater: Et 45 minutters ministerinterview, hvor der kommer forskellige spørgere ind undervejs; en quiz, hvor I deles op i to eller tre hold; eller blot ”runder” i debatten, hvor hver runde har et nyt panel af maksimalt tre personer.

5. Med større vægt følger større ansvar: Lav et reelt verdensmålsbidrag
Folkemødet har besluttet, at FN's verdensmål skal være hovedtema, og arrangører har derfor en fantastisk platform for at tænke verdensmålene ind i deres events. Så hvis I for eksempel er fem organisationer om ét event, har I et fælles ansvar for at levere et reelt bidrag til verdensmålene i det. Her kan I med fordel fokusere på at konkretisere i stedet for at hæve barren, for I kommer ikke til at redde hele verden.

Men kan I samle ny viden om ligestilling på jeres område og levere det til ministeren? Kan I kickstarte en indsats for at sætte fokus på et bestemt sundhedsproblem i jeres sektor? Kan I blive enige om at se på et gammelt konkret stridsmål med nye briller? Det gør en forskel, og det konkrete vil altid blive mere belønnet end det uhåndgribelige og gå lettere i pressen og på sociale medier. Med et større samarbejde har I kræfterne til at løfte det ud over rampen.

Forrige artikel Har I husket at kryptere jeres mails med personoplysninger? Det er faktisk et krav Har I husket at kryptere jeres mails med personoplysninger? Det er faktisk et krav Næste artikel Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.