Få succes med jeres folkemødeevent: Smid direktøren ud og slagt kæmpepanelet

FOLKEMØDE: Vil I have ministerbesøg ved jeres folkemødeevent, så drop den egocentriske enegang, og slå jeres events sammen med andre organisationer. Sådan lyder et af rådene fra kommunikationsbureauet Operate, der deler fem konkrete råd til det gode eventsamarbejde.

Konkurrencen om deltagerne ved Folkemødet er velkendt. Og med 3.000 events på mindre end 4 dage er det er tætpakket program, hvor kun de kløgtige får succes.

3.300 events blev fra 2017 til 2018 reduceret til 3.000 events på årets Folkemøde, og det skyldes blandt andet flere samarbejder mellem arrangørerne, fortæller Anthon A. Nødskov, kommunikationsrådgiver hos Operate og ansvarlig for 'Folkemødeanalysen', som Operate laver i samarbejde med Foreningen Folkemødet.

Analysen for 2018 viser en klar tendens til et øget samarbejde, hvor næsten hver fjerde event er lavet i samarbejde mellem to eller flere arrangører. I Operates rådgivende del af organisationen er det da også noget, man anbefaler mange af kunderne.

“De får simpelthen mere ud af at samarbejde, og det koster dem mindre,” siger Anthon A. Nødskov.

Her er Operates fem råd til det gode samarbejde om events på Folkemødet 2019:

1. Drop ene-eksponeringen, og husk kontrakten
I skal være enige om ambitionsniveauet. Skal I samarbejde om ét event af en times varighed eller en hel eftermiddag? Samarbejde betyder højere udbytte på alt andet end direkte dialog med brugerne. Et godt samarbejde kræver til gengæld, at I dropper drømmen om stor ene-eksponering. Aftal i stedet fælles rammer for beachflag, flyers, reklame fra frontpersoner osv. Ingen skal føle sig presset helt ud af scenen – eller efterladt med alt arbejdet.

Der kan være meget på spil for hver samarbejdspartner, så det er vigtigt at have en klar aftale om spillereglerne og forventninger – måske endda nedfældet på papir. Det kan være meget banale ting, såsom hvor meget I hver især reklamerer for jer selv, hvem sørger for hvad, hvad forventer vi os af tonen. Når organisationer har et interessefællesskab, kan der også let være interesseforskelle eller interessekonflikter. Derfor er tonen værd at få afklaret på forhånd.

2. Smæk døren i for direktøren: Lav en beslutningsdygtig arbejdsgruppe
Handlekraft er den vigtigste valuta i folkemødeforberedelsen. Samarbejder drukner i projektledelse, hvis ikke I skaber en effektiv arbejdsgruppe. Sørg for at få ledelsesgodkendelse på de vigtigste beslutninger, og rens derefter processen for direktører og formænd, der aldrig har tid til at mødes. Jeres arbejdsgruppe (tre-fire personer) skal have tid, mandat – og gerne engagerede studenter i lokalet.

3. Slå jer op som et bredt fællesskab: Jeres stærkeste våben er jeres multiplicerede netværk
Som fællesskab kan I skabe en fornemmelse af, at det er her, det sker i jeres branche. Ministeren skal vælge mellem mange lignende events, men vil selvfølgelig være mere tilbøjelig til at vælge det, hvor hele branchen inviterer. Med flere organisationer har I også en seriøs netværks-fordel i forhold til at samle de relevante aktører. Forpligt for eksempel hinanden på, at I hver især inviterer 50 interessenter personligt. Forhåbentligt inviteres nogle mere end én gang.

4. Død over kæmpe-panelet: Lad vær med at stille alle frontpersonerne op på en lang række
Kæmpepaneler er lige så kedelige, som de er spild af alles tid. Hvis alle skal til orde, når hver person at tale en-to gange – og sammenhængen i debatten forsvinder. Det er fint at høre mange forskellige, men så skal de ikke alle stå i panelet. Hvis I er fire organisationer, så drop panelet med minister, oppositionspolitiker, fire talspersoner og en caseperson. Alle kan sagtens komme bedre til orde i mere underholdende formater: Et 45 minutters ministerinterview, hvor der kommer forskellige spørgere ind undervejs; en quiz, hvor I deles op i to eller tre hold; eller blot ”runder” i debatten, hvor hver runde har et nyt panel af maksimalt tre personer.

5. Med større vægt følger større ansvar: Lav et reelt verdensmålsbidrag
Folkemødet har besluttet, at FN's verdensmål skal være hovedtema, og arrangører har derfor en fantastisk platform for at tænke verdensmålene ind i deres events. Så hvis I for eksempel er fem organisationer om ét event, har I et fælles ansvar for at levere et reelt bidrag til verdensmålene i det. Her kan I med fordel fokusere på at konkretisere i stedet for at hæve barren, for I kommer ikke til at redde hele verden.

Men kan I samle ny viden om ligestilling på jeres område og levere det til ministeren? Kan I kickstarte en indsats for at sætte fokus på et bestemt sundhedsproblem i jeres sektor? Kan I blive enige om at se på et gammelt konkret stridsmål med nye briller? Det gør en forskel, og det konkrete vil altid blive mere belønnet end det uhåndgribelige og gå lettere i pressen og på sociale medier. Med et større samarbejde har I kræfterne til at løfte det ud over rampen.

Forrige artikel Har I husket at kryptere jeres mails med personoplysninger? Det er faktisk et krav Har I husket at kryptere jeres mails med personoplysninger? Det er faktisk et krav Næste artikel Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet
Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

UDDRAG: Efter aftale med Hans Reitzels Forlag bringer Altinget en smagsprøve fra bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017. Uddraget er skrevet af professor Lars Skov Henriksen og lektor Klaus Levinsen og handler om udviklingen i frivilligt arbejde.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Sådan leder du frivillige under valget

Sådan leder du frivillige under valget

LEDELSE: Identificer interesser, søg motivationen, og mæng dig med de frivillige. Frivilligeksperter og partisekretærer giver deres bud på god ledelse, når både partisoldaten og mor melder sig som frivillig i valgkampen.

Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne

Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne

FOLKEBEVÆGELSE: Siden hundeloven blev indført i 2010, er næsten 3.000 hunde blevet aflivet. Lige så længe har en “hundelobby” bekæmpet loven. Bevægelsen udnytter mediernes spilleregler og låner lidt af Linse Kesslers stjernedrys. Men den virkelige kamp bliver ført uden for rampelyset bag Christiansborgs mure.

Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo

Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo

FOLKEBEVÆGELSE: Da #Metoo rullede, stod græsrodsbevægelser i Sverige klar. I Danmark blev #Metoo modtaget mere afdæmpet. Men uanset hvilket land, sagen ramte, satte den dagsorden. Til inspiration for alle, som drømmer om at få deres mærkesag øverst på den globale dagsorden, er her historien om, hvordan #Metoo blev til den perfekte storm.

Overblik: Her er fordelene ved robotteknologi

Overblik: Her er fordelene ved robotteknologi

TEKNOLOGI: Mange civilsamfundsorganisationer kan med fordel overlade mange administrative opgaver til robotter. I denne artikel giver en ekspert fra Dansk Industris ekspertpanel dig overblik over fordelene ved at bruge robotteknologi i jeres organisation.

Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa

Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa

Udfordringerne for det europæiske civilsamfund hober sig op, fastslår en af forskerne bag det hidtil største studie af civilsamfundet i Europa. Mangel på frivillige, fokus på målbar effekt og ansættelse af mindre fagligt kompetente personale er blot nogle af de tendenser, der presser den såkaldte tredje sektor, mener Bernard Enjolras.