Folkeuniversitet retter ind efter lovbrud for tusinder af ansatte

REAKTION: Altinget afslørede i sidste måned, at Folkeuniversitetet brød arbejdsmiljøloven. Det har siden fået dem til at reagere og søge hjælp til at få styr på tingene.

Siden det kom frem, at Folkeuniversitetet ikke har lavet arbejdspladsvurderinger (APV) for deres mere end 2.700 løst ansatte, har de hver især igangsat undersøgelser for at finde en løsning på problemet.

Folkeuniversitetet i København har reageret på tiltale og har ligesom to andre Folkeuniversitetsafdelinger valgt at tage kontakt til Arbejdstilsynet.

“Vi er i dialog med Arbejdstilsynet om, hvordan vi kan gennemføre en meningsfuld APV for og med vores mange løst tilknyttede undervisere,” udtaler rektor for Folkeuniversitet i København Bente Hagelund, som ikke har lavet APV for deres cirka 600 løst tilknyttede undervisere.

København står ikke alene. Det drejer sig om manglende gennemførte APV hos de fem administrative enheder i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Odense og en mere i København.

Troels Borring, formand for Folkeuniversitetsnævnet, der er økonomisk og fagligt ansvarligt for Folkeuniversitetet i Danmark, opfordrede i forbindelse med Altingets afsløringer til, at Folkeuniversitetets afdelinger skulle reagere.

“Folkeuniversitetet skal selvfølgelig leve op til loven på APV-området. Så enkelt er det.”

De har siden hver især igangsat undersøgelser for at finde ud af, hvordan de løser problemet.   

Arbejdstilsynet er kontaktet
“Vi er i gang med at undersøge sagen og er i kontakt med Arbejdstilsynet,” fortæller sekretariatsleder for Folkeuniversitetet i Odense Annette Hansen. De har ligesom afdelingen i København valgt at inddrage Arbejdstilsynet i sagen.

Aalborg havde som den eneste afdeling heller ikke gennemført APV’en for afdelingens to fastansatte og fem studentermedhjælpere. Det har de siden Altingets historie lavet om på.

“Vi er i gang med at lave en APV for vores fastansatte. Den er færdiggjort i næste uge,” fortæller sekretariatsleder i Aalborg Kristian Møller Andersen og fortsætter:

“Med hensyn til APV for vore undervisere afventer jeg retningslinjer fra folkeuniversitetsrektor Søren Eigaard fra Folkeuniversitetets Nævnssekretariat. Han kontakter Arbejdstilsynet i nær fremtid.”  

Ph.d. og stressforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Malene Friis Andersen lægger vægt på, at det er vigtigt, at en APV ikke er et tomt ritual, der bare skal overståes. 

“APV’en er et lovpligtigt ritual, og hvis ritualer skal have en funktion, så er det rigtig vigtigt, at det gøres på en måde, så det føles meningsfuldt. Hvis man laver en APV, fordi det bare skal gøres, men at der ikke bliver reageret på de målinger, man laver, jamen så bliver det et tomt ritual,” pointerer Malene Friis Andersen.

Afventende handling
“Hvis de er ansat som undervisere, så er de omfattet af universitetets regler, og derfor er undervisere, uanset om de er ansat på 9 timer eller 15 timer, omfattet af APV-reglerne,” siger Nicole Christiansen, der har skrevet ph.d. om arbejdsmiljølovgivningen og arbejder som videnskabelig assistent på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Folkeuniversitetet i Aarhus og Komitéstyrelsen, der også fungerer som en selvstændig afdeling med ansatte og tilknyttede forelæsere, er de eneste to afdelinger, der ikke har henvendt sig direkte til Arbejdstilsynet.

Komitéstyrelsen havde ikke lavet APV for deres cirka 381 løst ansatte. “Sagen vedrørende APV for løst tilknyttede ansatte ved Folkeuniversitetet vil blive drøftet ved Komitestyrelsens førstkommende styrelsesmøde,” fortæller sekretariatsleder Carina Hellerup Vestergaard.

Også Folkeuniversitetet i Aarhus har taget kontakt internt for at få styr på tingene.

"Den ligger hos det Nationale sekretariat i Odense, som er i gang med at finde ud af, hvad der er op og ned, og hvad det er, vi skal gøre. Så vi venter svar på det," fortæller Sten Tiedemann, rektor på Folkeuniversitet i Aarhus. Aarhus havde ikke gennemført en APV for afdelingens cirka 1.100 løst ansatte undervisere.

Arbejdstilsynet kan hverken be- eller afkræfte, om de har fået henvendelser fra Folkeuniversitet.

"Da man skal kunne henvende sig til Arbejdstilsynet i fortrolighed, videregiver vi ikke oplysninger om, hvem der har henvendt sig. Vores call-center er behjælpelige med at løse de arbejdsmiljøproblemer, som virksomheder ringer ind med, også når det gælder APV, ligesom der er tilgængelig information om APV på Arbejdstilsynets hjemmeside", oplyser Arbejdstilsynet til Altinget.   

, , ,

Forrige artikel Politikere kræver handling mod organisationers brud på arbejdsmiljøloven Politikere kræver handling mod organisationers brud på arbejdsmiljøloven Næste artikel Næsten hver tredje sportsforening bryder arbejdsmiljøloven  Næsten hver tredje sportsforening bryder arbejdsmiljøloven
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.