Sådan får I Facebook til at like jer

SOME-GUIDE: Har I styr på algoritmen? Med et par simple fif når jeres Facebook-opslag ud til langt flere. Her får I to eksperters råd til, hvordan I får Facebooks algoritme til at arbejde for jer.

Facebook er efterhånden en gammel kending, men med SoMe-gigantens skift af algoritme tidligere på året er der brug for at gentænke og bryde gamle vaner. En grundlæggende forståelse for, hvordan Facebooks algoritme arbejder kan hjælpe små foreninger og ngo'er med at nå meget længere ud med deres indhold på Facebook. Vi har derfor inviteret to SoMe-eksperter til at give en introduktion til, hvordan algoritmen fungerer, og hvordan man får den til at arbejde for sig.

Astrid Haug er ekspert i digital udvikling og forfatter til flere bøger om emnet, og Louise Christine Rasmussen er kommunikationskonsulent i DGI Sydvest, hvor hun rådgiver idrætsforeninger i brugen af sociale medier. De giver her gode råd til små foreninger og organisationer, der ikke har store ressourcer til kommunikationsindsatser og SoMe-eksperter.

Råd 1: Du når længst med video
Mange foreninger tror, at hvis en bruger liker deres Facebook-side, får vedkommende alle foreningens opdateringer, men det er langt fra sikkert, forklarer SoMe-eksperterne Louise Christine Rasmussen og Astrid Haug.

Facebooks algoritme belønner sider, der formår at aktivere følgerne. Hver gang en følger liker, kommenterer, ser en video, deler eller klikker for at læse mere, bliver opslaget boosted af Facebook. På den måde bliver det spredt længere ud og når ud til flere brugere. Hvis en bruger derimod aldrig interagerer med en side – altså liker, kommenterer og deler sidens indhold – vil Facebook vise mindre fra den pågældende side til brugeren.

Der er mange måder at aktivere brugerne på uden eksplicit at bede dem om at “like eller dele opslaget”. Video er ifølge Louise Christine Rasmussen fra DGI Sydvest den bedste måde at interagere med brugerne på, da Facebooks algoritme er indrettet sådan, at man ved brug af video opnår op mod 150 procent mere spredning end ved en skriftlig opdatering.

Råd 2: Inviter brugerne til leg og debat
Hver dag kæmper et sted mellem 1.500-10.000 opslag fra venner, virksomheder og organisationer om at komme i brugernes news feeds, forklarer ekspert i digital udvikling Astrid Haug. Det betyder, at små foreninger og organisationer skal gøre sig umage for at nå ud til deres følgere.

Astrid Haug peger på, at en god måde at aktivere brugerne på er ved at skabe samtale og debat, som inddrager brugerne. Hun fremhæver et godt eksempel fra P4, der forleden inviterede brugerne til at deltage i legen "Gør et udenlandsk band dansk". Brugerne skulle oversætte udenlandske bandnavne til dansk. Det blev til en sjov leg, hvor brugerne deltog aktivt og vendte tilbage til opslaget for at se, hvad andre havde skrevet. Det britiske pop band Take That blev til Tag Den, og Coldplay blev til Kold Leg.

Astrid Haug understreger, at man skal være tro mod sig selv og foreningens arbejde, men bør tænke over, hvordan man kan levere sine budskaber på skæve måder. Hun forklarer, at foreninger med fordel kan tænke mere i ikke altid at levere færdige budskaber og svar på problemstillinger. De bør være mere åbne og nysgerrige og lade brugerne komme med input til løsninger.

Råd 3: Facebook elsker video, men hader Youtube
“Facebook elsker video, men hader Youtube,” forklarer Louise Christine Rasmussen fra DGI Sydvest. Derfor skal man lægge sine videoer direkte på Facebook og ikke gennem en Youtube-kanal, hvis man vil belønnes af algoritmen.

Kvaliteten af videoerne er mindre vigtig på Facebook. Det er dog vigtigt, at der sker noget aktivt, som lokker brugerne til at blive hængende i 45 sekunder. Talking heads er sjældent godt, forklarer Louise Christine Rasmussen. Og så er det en god idé at sætte undertekster på, understreger Astrid Haug, da 85 procent af videoerne på Facebook bliver set uden lyd.

Råd 4: Skab et godt flow
Vælger I at være aktive på Facebook, så vær aktive, lyder et råd fra de to digitale eksperter. Arbejd på at skabe, det der på Facebook-sprog kaldes et flow. En-to opdateringer om ugen er godt. Har I ressourcer og stof til at opdatere oftere, er det blot et plus. Men I skal hellere stræbe efter at have en-to gode opslag med små videoer eller gode billeder.

Hvis man ikke opnår et godt flow på sin side og kun opdaterer den hver anden måned, er man allerede lidt bagud på point i forhold til Facebooks algoritme, og man skal arbejde hårdere for, at algoritmen booster ens opslag, da algoritmen belønner de mest aktive.

Råd 5: Nedsæt en Facebook-redaktion, og analyser løbende jeres indsats
Det er vigtigt for små foreninger med begrænsede ressourcer at være sammen om indsatsen, ellers risikerer I at brænde ud. Både Astrid Haug og Louise Christine Rasmussen anbefaler foreninger, der er aktive på Facebook, at nedsætte en lille Facebook-redaktion, der kan mødes tre-fire gange om året for at sparre med hinanden og idéudvikle på gode opdateringer. Det er vigtigt, at redaktionen evaluerer indsatsen og analyserer tidligere opslag for at se, hvad der giver gode resultater.

Råd 6: Bliv inspireret af andre, og hold øje med, hvem der trender
Der findes ikke én opskrift på, hvad det perfekte Facebook-opslag er. Eksperterne råder til, at I følger andre, som I synes, gør det godt på Facebook for at blive inspireret af dem. Det er ingen skam at forsøge at kopiere andre, indtil I finder jeres egen stil.

Astrid Haug anbefaler, at I bruger Whale Free, som er en side, hvor I kan holde øje med, hvad der er mest populært på Facebook lige nu, og hvilke opslag brugerne reagerer godt på. Siden kan bruges til at undersøge om, der er en aktuel debat, I kan koble jer på og give en ny vinkel. På den måde kan I ride på andres bølger.

Råd 7: Husk linjeafstand
Det er vigtigt, at jeres opslag hurtigt fanger brugernes opmærksomhed. Derfor skal teksten være overskuelig og let kunne skimmes. Skriver I opslag, der er mere end to-tre linjer lange, anbefaler Louise Christine Rasmussen, at I husker linjeafstand og luft. Lange tekster virker meget tunge, og er der noget Facebook ikke skal være, så er det tungt, understreger hun.

Råd 8: Indgå samarbejder med lokale partnere
Louise Christine Rasmussen råder små foreninger til at samarbejde med andre lokale partnere. Det kan være biblioteket eller kulturhuset. Bed dem dele jeres Facebook-opslag på deres sider. På den måde når I ud til flere brugere, og jeres eget opslag får længere levetid på følgernes væg, da Facebook-algoritmen kan lide, når opslag bliver delt.

 

DGI har udviklet en række Facebook-værktøjskasser til idrætsforeninger, der ønsker at opruste deres Facebook-indsats. Læs DGI's guides her

Forrige artikel 5 gode råd: Sådan lykkes det at rekruttere unge frivillige 5 gode råd: Sådan lykkes det at rekruttere unge frivillige Næste artikel Sådan forankrer I verdensmålene Sådan forankrer I verdensmålene
  • Anmeld

    Alma Bekturganova Andersen · forkvinde for Verdens kvinder i Danmark

    Meget aktuelt også for indvandrer foreninger

    Meget inspirerende og godt og forståelig skrives. Emnet er også meget aktuelt for små foreninger, som samler etniske minoriteter. Jeg tror at vores Verdens kvinder i Danmark fungerer godt, men alligevel har jeg fået mange praktiske tips, jeg vil meget gerne bruge med det sammen :-)

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.