Sådan får I Facebook til at like jer

SOME-GUIDE: Har I styr på algoritmen? Med et par simple fif når jeres Facebook-opslag ud til langt flere. Her får I to eksperters råd til, hvordan I får Facebooks algoritme til at arbejde for jer.

Facebook er efterhånden en gammel kending, men med SoMe-gigantens skift af algoritme tidligere på året er der brug for at gentænke og bryde gamle vaner. En grundlæggende forståelse for, hvordan Facebooks algoritme arbejder kan hjælpe små foreninger og ngo'er med at nå meget længere ud med deres indhold på Facebook. Vi har derfor inviteret to SoMe-eksperter til at give en introduktion til, hvordan algoritmen fungerer, og hvordan man får den til at arbejde for sig.

Astrid Haug er ekspert i digital udvikling og forfatter til flere bøger om emnet, og Louise Christine Rasmussen er kommunikationskonsulent i DGI Sydvest, hvor hun rådgiver idrætsforeninger i brugen af sociale medier. De giver her gode råd til små foreninger og organisationer, der ikke har store ressourcer til kommunikationsindsatser og SoMe-eksperter.

Råd 1: Du når længst med video
Mange foreninger tror, at hvis en bruger liker deres Facebook-side, får vedkommende alle foreningens opdateringer, men det er langt fra sikkert, forklarer SoMe-eksperterne Louise Christine Rasmussen og Astrid Haug.

Facebooks algoritme belønner sider, der formår at aktivere følgerne. Hver gang en følger liker, kommenterer, ser en video, deler eller klikker for at læse mere, bliver opslaget boosted af Facebook. På den måde bliver det spredt længere ud og når ud til flere brugere. Hvis en bruger derimod aldrig interagerer med en side – altså liker, kommenterer og deler sidens indhold – vil Facebook vise mindre fra den pågældende side til brugeren.

Der er mange måder at aktivere brugerne på uden eksplicit at bede dem om at “like eller dele opslaget”. Video er ifølge Louise Christine Rasmussen fra DGI Sydvest den bedste måde at interagere med brugerne på, da Facebooks algoritme er indrettet sådan, at man ved brug af video opnår op mod 150 procent mere spredning end ved en skriftlig opdatering.

Råd 2: Inviter brugerne til leg og debat
Hver dag kæmper et sted mellem 1.500-10.000 opslag fra venner, virksomheder og organisationer om at komme i brugernes news feeds, forklarer ekspert i digital udvikling Astrid Haug. Det betyder, at små foreninger og organisationer skal gøre sig umage for at nå ud til deres følgere.

Astrid Haug peger på, at en god måde at aktivere brugerne på er ved at skabe samtale og debat, som inddrager brugerne. Hun fremhæver et godt eksempel fra P4, der forleden inviterede brugerne til at deltage i legen "Gør et udenlandsk band dansk". Brugerne skulle oversætte udenlandske bandnavne til dansk. Det blev til en sjov leg, hvor brugerne deltog aktivt og vendte tilbage til opslaget for at se, hvad andre havde skrevet. Det britiske pop band Take That blev til Tag Den, og Coldplay blev til Kold Leg.

Astrid Haug understreger, at man skal være tro mod sig selv og foreningens arbejde, men bør tænke over, hvordan man kan levere sine budskaber på skæve måder. Hun forklarer, at foreninger med fordel kan tænke mere i ikke altid at levere færdige budskaber og svar på problemstillinger. De bør være mere åbne og nysgerrige og lade brugerne komme med input til løsninger.

Råd 3: Facebook elsker video, men hader Youtube
“Facebook elsker video, men hader Youtube,” forklarer Louise Christine Rasmussen fra DGI Sydvest. Derfor skal man lægge sine videoer direkte på Facebook og ikke gennem en Youtube-kanal, hvis man vil belønnes af algoritmen.

Kvaliteten af videoerne er mindre vigtig på Facebook. Det er dog vigtigt, at der sker noget aktivt, som lokker brugerne til at blive hængende i 45 sekunder. Talking heads er sjældent godt, forklarer Louise Christine Rasmussen. Og så er det en god idé at sætte undertekster på, understreger Astrid Haug, da 85 procent af videoerne på Facebook bliver set uden lyd.

Råd 4: Skab et godt flow
Vælger I at være aktive på Facebook, så vær aktive, lyder et råd fra de to digitale eksperter. Arbejd på at skabe, det der på Facebook-sprog kaldes et flow. En-to opdateringer om ugen er godt. Har I ressourcer og stof til at opdatere oftere, er det blot et plus. Men I skal hellere stræbe efter at have en-to gode opslag med små videoer eller gode billeder.

Hvis man ikke opnår et godt flow på sin side og kun opdaterer den hver anden måned, er man allerede lidt bagud på point i forhold til Facebooks algoritme, og man skal arbejde hårdere for, at algoritmen booster ens opslag, da algoritmen belønner de mest aktive.

Råd 5: Nedsæt en Facebook-redaktion, og analyser løbende jeres indsats
Det er vigtigt for små foreninger med begrænsede ressourcer at være sammen om indsatsen, ellers risikerer I at brænde ud. Både Astrid Haug og Louise Christine Rasmussen anbefaler foreninger, der er aktive på Facebook, at nedsætte en lille Facebook-redaktion, der kan mødes tre-fire gange om året for at sparre med hinanden og idéudvikle på gode opdateringer. Det er vigtigt, at redaktionen evaluerer indsatsen og analyserer tidligere opslag for at se, hvad der giver gode resultater.

Råd 6: Bliv inspireret af andre, og hold øje med, hvem der trender
Der findes ikke én opskrift på, hvad det perfekte Facebook-opslag er. Eksperterne råder til, at I følger andre, som I synes, gør det godt på Facebook for at blive inspireret af dem. Det er ingen skam at forsøge at kopiere andre, indtil I finder jeres egen stil.

Astrid Haug anbefaler, at I bruger Whale Free, som er en side, hvor I kan holde øje med, hvad der er mest populært på Facebook lige nu, og hvilke opslag brugerne reagerer godt på. Siden kan bruges til at undersøge om, der er en aktuel debat, I kan koble jer på og give en ny vinkel. På den måde kan I ride på andres bølger.

Råd 7: Husk linjeafstand
Det er vigtigt, at jeres opslag hurtigt fanger brugernes opmærksomhed. Derfor skal teksten være overskuelig og let kunne skimmes. Skriver I opslag, der er mere end to-tre linjer lange, anbefaler Louise Christine Rasmussen, at I husker linjeafstand og luft. Lange tekster virker meget tunge, og er der noget Facebook ikke skal være, så er det tungt, understreger hun.

Råd 8: Indgå samarbejder med lokale partnere
Louise Christine Rasmussen råder små foreninger til at samarbejde med andre lokale partnere. Det kan være biblioteket eller kulturhuset. Bed dem dele jeres Facebook-opslag på deres sider. På den måde når I ud til flere brugere, og jeres eget opslag får længere levetid på følgernes væg, da Facebook-algoritmen kan lide, når opslag bliver delt.

 

DGI har udviklet en række Facebook-værktøjskasser til idrætsforeninger, der ønsker at opruste deres Facebook-indsats. Læs DGI's guides her

Forrige artikel 5 gode råd: Sådan lykkes det at rekruttere unge frivillige 5 gode råd: Sådan lykkes det at rekruttere unge frivillige Næste artikel Sådan forankrer I verdensmålene Sådan forankrer I verdensmålene
  • Anmeld

    Alma Bekturganova Andersen · forkvinde for Verdens kvinder i Danmark

    Meget aktuelt også for indvandrer foreninger

    Meget inspirerende og godt og forståelig skrives. Emnet er også meget aktuelt for små foreninger, som samler etniske minoriteter. Jeg tror at vores Verdens kvinder i Danmark fungerer godt, men alligevel har jeg fået mange praktiske tips, jeg vil meget gerne bruge med det sammen :-)

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Mino Danmark: Krisen modnede os

Mino Danmark: Krisen modnede os

LÆRING: Når en krise rammer, sprøjter regeringen og myndigheder essentielle informationer ud om alt fra hjælpepakker til retningslinjer. Men på grund af sprogbarrierer havde minoriteter i Danmark svært ved at følge med i strømmen af informationer under coronakrisen. Interesseorganisationen Mino Danmark tog en omfattende oversættelsesopgave på sig og den proces satte dem på sporet af den næste store indsats. 

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.