Debat

Aarhus: Fra nødkald til tryghedskald

DEBAT: En bredere dækning af nødkald kan gøre personer i målgruppen mere mobile og give øget tryghed. Det mener velfærdsteknologichef i Aarhus Ivan Kjær Lauridsen, der samtidig gerne vil have de pårørende mere på banen.

<span>Et nødkald, der kun virker inden for
hjemmet og terrassen, kan være&nbsp;en hindring for flere aktiviteter, pointerer Ivan Kjær Lauridsen i dagens debat. 
</span>
Et nødkald, der kun virker inden for hjemmet og terrassen, kan være en hindring for flere aktiviteter, pointerer Ivan Kjær Lauridsen i dagens debat. Foto: Aarhus Kommune
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ivan Kjær Lauridsen
Velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune

Skal det altid være kommunen, der stiller med et nødkald, når der opleves behov for det, eller kunne pårørende inddrages?

Og er det egentlig tidligt nok til at give reel tryghed, at man venter med at få en anden kaldemulighed end mobiltelefonen, til de kommunale visitationskriterier for tildeling af nødkald er opfyldt?

Hvad er nødkald?
Et nødkald er et apparat, som tilsluttes til elnettet og telefonnettet, hvor man ved at trække i en snor eller trykke på en knap kan komme i forbindelse med en central, der kan sørge for, man får hjælp.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Et nødkald bliver man berettiget til, hvis man ikke kan bruge en mobiltelefon, og man har brug for hjælp i akutte situationer. Det kan for eksempel være, hvis man en lidelse, som medfører behov for akut hjælp, eller man har brug for hjælp i forbindelse med personlig pleje - typisk opgaver, der ikke kan planlægges fast.

Er dækningen god nok?
Spørgsmålet er bare, om det er tidligt nok at få en anden kaldemulighed end en mobiltelefon - eller om der er situationer, der kalder på tryghed før?

Spørgsmålet er vel også, om en anden og bredere mulighed for at skabe tryghedskald skal være en kommunal opgave?

Ivan Kjær Lauridsen
Velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune

I hvert fald er et nødkald, der kun virker inden for hjemmet og terrassen en hindring for flere aktiviteter. Der er så småt løsninger på vej, som gør det muligt kunne afsende tryghedskald fra for eksempel sommerhuset, båden og campingvognen - men hvem skal så besvare kaldet?

Spørgsmålet er vel også, om en anden og bredere mulighed for at skabe tryghedskald skal være en kommunal opgave?

Kan vi inddrage de pårørende?
I Skotland har man i flere år arbejdet med at få pårørende til at være de første, der modtager kald. Kunne det være en model, vi kan se på i Danmark også?

Kunne det blive udgangspunktet for en anden tænkning i forhold til nødkald, så man i stedet ser dem som tryghedskald - tryghed i hjemmet, tryghed i livet - en ny måde, vi tager os af hinanden på mellem generationer?

Kunne den fremtidige kommunale opgave blive at være bagvagt for tryghedskald, der går til pårørende, men hvor pårørende er forhindret i at tage kaldet, og modtager af tryghedskald for de, der ikke har pårørende?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ivan Kjær Lauridsen

Velfærdsteknologichef, Center for Frihedsteknologi, Aarhus Kommune
sygeplejerske (Aarhus Amts Sygeplejeskole 1987), HD (Handelshøjskolen i Aarhus 2003), MPM (SDU 2008)

0:000:00