Tænketank: Det er et sjældent lyspunkt, at EU og USA nærmer sig hinanden i tech-reguleringen

På begge sider af Atlanten er udviklingen lige nu værd at bide mærke i - især fordi den viser en sjælden enighed, der kan bringe landene tættere på hinanden i arbejdet med at beskytte unge.

Det er ikke tilfældigt, at vi ser denne bølge af regulering og initiativer netop nu. En voksende mængde forskning peger på alvorlige konsekvenser for unge, der bruger sociale medier intensivt, herunder øget forekomst af angst, depression og koncentrationsbesvær.

Det har skabt et politisk pres, som lovgivere på begge sider af Atlanten ikke længere kan ignorere. 

Presset vokser i USA

I USA har to nylige domme mod Meta tvunget befolkningen og lovgiverne til aktivt at forholde sig til børns brug af sociale medier.

Den første sag stammer fra New Mexico, hvor delstatens justitsminister anklagede Meta for at vildlede brugere om sikkerheden på Instagram, Facebook og WhatsApp og dermed muliggøre seksuel udnyttelse af børn. Et nævningeting gav forleden anklageren medhold og pålagde Meta at betale civile bøder på over 2,4 milliarder kroner.

Bliver Mette Frederiksen igen statsminister, må man forvente, at det forbliver én af hendes absolutte mærkesager.

Kezia Wexøe-Mikkelsen
Techanalytiker, Tænketanken Europa

Få dage senere faldt der dom i en sag fra Los Angeles, hvor en mor og hendes nu 20-årige datter havde sagsøgt YouTube og Meta for, at teknologien havde gjort det muligt for datteren at blive afhængig af sociale medier som barn og derved skade hendes mentale helbred.

Sagen fik stor mediebevågenhed, og også her tabte techgiganterne og skal nu betale millioner i erstatning.

På lovgivningssiden rykker det ligeledes. Der er store diskussioner i USA om at ophæve den såkaldte Section 230 i Communications Decency Act, der hidtil har friholdt virksomheder for ansvar for brugergenereret indhold. Dertil diskuteres et lovforslag kaldet KIDS Online Safety Act (KOSA), der vil opstille skærpede regler for beskyttelse af mindreårige på platformene.

Det er et tegn på, at et USA, der tidligere har været imod regulering på området, begynder at rykke sig på denne dagsorden. Dog er det en lang og sej kamp før det bliver til virkelighed, og succes vil afhænge af, hvordan lovgivningen vil se ud i sidste ende. 

Danmark fører an i Europa

Ser man mod Europa, begynder det store fokus på børns trivsel online også at udmønte sig i konkret lovgivning. Lande som Danmark, Frankrig, Spanien, Østrig, Norge og Grækenland er allerede i gang med at indføre forbud mod sociale medier for børn.

Danmark har været ét af de mest fremtrædende europæiske lande i denne debat, blandt andet da fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale til Folketinget sidste år foreslog at forbyde sociale medier for børn under 15 år.

Lovforslaget nåede ikke at blive behandlet i Folketinget inden valget, men bliver Mette Frederiksen igen statsminister, må man forvente, at det forbliver én af hendes absolutte mærkesager.

Også på EU-niveau arbejdes der på konkrete løsninger. Den helt store nyhed er, at kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU-kommissær for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati, Henna Virkkunen, forleden præsenterede en europæisk aldersverifikationsapp, som i øjeblikket testes af flere europæiske lande, heriblandt Danmark.

Selvom disse løsninger ikke er perfekte, er det i en periode med geopolitisk uro et sjældent lyspunkt.

Kezia Wexøe-Mikkelsen
Techanalytiker, Tænketanken Europa

Denne måned oprettes desuden en europæisk koordineringsmekanisme med det formål at sikre, at aldersverifikation kan udstedes nemt på tværs af EU, så man finder én fælles løsning frem for 27 nationale.

Det kommer i forlængelse af, at man under det danske EU-formandskab fik udarbejdet Jyllandsdeklarationen, der satte fokus på behovet for et europæisk lovkrav til sociale medier om effektiv og privatlivssikker aldersverifikation samt den skadelige effekt, sociale medier kan have på unge.

Bekymring blandt danskerne

Et interessant aspekt er, at størstedelen af danskerne er bekymrede over afhængigheden af amerikanske platforme. Det viser en ny meningsmåling, som Verian har lavet for Tænketanken Europa.

Bekymringen har dog ikke ændret danskernes adfærd. Kun 13 procent af de adspurgte har brugt amerikanske tech-platforme mindre i det seneste år. Ser man på den yngre målgruppe (18-35-årige), svarer 22 procent, at de endda har brugt amerikanske tech-platforme lidt eller meget mere.

Det peger på, at politiske initiativer snarere end individuelle valg er vejen frem for at ændre en adfærd, som borgerne selv er bekymrede over.

Et skridt i den rigtige retning

At sætte grænser og aldersbegrænsninger er et godt første skridt. De nævnte domme i USA viser, hvor svært det er for unge selv at navigere i et digitalt miljø.

Det betyder dog ikke, at løsningerne er uproblematiske. Flere organisationer har påpeget betydelige risici ved EU's aldersverifikationsapp, særligt hvad angår databeskyttelse. Det er en fair kritik, og den bør tages alvorligt.

Derudover er det værd at huske, at regulering og implementering ikke kan stå alene. Det er især vigtigt at huske, at virksomheder stadig skal investere i at designe deres platforme på en måde, der skaber et trygt online-miljø for børn, at digital dannelse prioriteres, og ikke mindst, at man sikrer, at unge ikke blot rykker over til mindre regulerede platforme, der kan gøre det endnu sværere at beskytte dem mod skadelig påvirkning.

Så selvom USA og Europa stadig befinder sig langt fra hinanden i den brede tech-regulering, viser de nævnte initiativer, at man på spørgsmålet om børn og unges brug af sociale medier begge leder efter løsninger til at beskytte unge.

Selvom disse løsninger ikke er perfekte, er det i en periode med geopolitisk uro et sjældent lyspunkt.