Rettighedsalliancen: Det er Davids kamp mod Goliat, når AI-tjenester systematisk stjæler kreativt indhold

De værker, som flyder ulovligt på pirattjenesterne, er attraktive, fordi udviklingen af den bedste AI-model kræver massive mængder indhold af høj kvalitet.

Film, musik, bøger, billeder og artikler er AI-teknologiens svar på litium. Værdifulde metaller, udvundet af internettets kriminelle fildelere og derefter mast sammen i de datasæt, som lærer AI-tjenesten det, den er skabt til: at handle menneskeligt.

Når AI-udbydernes krænkelser af ophavsretten er systematiske, kan og skal rettighedshavernes vej til respekt ikke alene være retssager. Det er et styrkeforhold, der får Davids kamp mod Goliat til at blegne.

Kodas og andre rettighedshaveres søgsmål mod AI-udbydere er uden nogen tvivl vigtige skridt mod retfærdighed. Men de afgørende slag skal stå i EU, hvis vi skal sikre regulering, som giver rettighedshaverne kontrollen over deres indhold tilbage.

Big Tech skal ikke regulere sig selv

EU's nuværende forpligtelser til udbydere af kunstig intelligens giver imidlertid ikke rettighedshaverne reel kontrol over rettighederne til deres indhold.

Det er der to væsentlige årsager til.

Vi har talrige beviser for, at AI-udbyderne anvender kreativt indhold ulovligt i træningen af deres tjenester.

Maria Fredenslund
Direktør, RettighedsAlliancen

For det første er AI-udbyderne kun forpligtet til at overholde reglerne, hvis de har underskrevet AI-forordningens frivillige praksiskodeks for AI-udbydere.

Men at forlade sig på big techs gode vilje er, ifølge årtiers mislykkede forsøg på at lade de sociale medier regulere sig selv, ikke en passende strategi til at forhindre krænkelser af ophavsretten. Slet ikke nu, hvor kreativt kvalitetsindhold spiller en central rolle i at kunne udvikle den bedste AI-tjeneste.

For det andet er kravene til, hvornår og i hvilket omfang AI-tjenesterne skal dokumentere indholdet i deres træningsdata så mangelfulde, at rettighedshaverne ingen kontrol har.

Transparenskravene er så utilstrækkelige, at AI-udbyderne med lethed kan udgå at give rettighedshaverne de informationer, som er afgørende for at håndhæve reglerne.

Samtidig ser vi beviser for, at de forbehold, som rettighedshaverne kan tage, ikke overholdes af AI-udviklere, der har tilgået indhold bag betalingsmure og omgået de tekniske forbehold, der ellers skal forhindre, at hjemmesiders indhold bruges til træning af maskinerne.

Selv når rettighedshaverne kan bevise den ulovlige brug og kræve indholdet fjernet, møder vi en mur. Et eksempel er webcrawleren Common Crawl, der endnu ikke har indfriet vores anmodning om at fjerne danske mediers indhold fra deres datasæt.

En proces, som Common Crawl forsikrer os om, er i gang, alt imens Common Crawls administrerende direktør Rich Skrenta har udtalt, at det er umuligt at slette indhold fra deres datasæt.

Vi har talrige beviser for, at AI-udbyderne anvender kreativt indhold ulovligt i træningen af deres tjenester. Men, som ovenstående eksempler viser, er der ingen indikationer på, at AI-udbyderne har tænkt sig at stoppe af sig selv.

Danmark har løsningerne

De nævnte udfordringer kan kun løses, hvis vi sikrer en reel lovgivning, der giver rettighedshaverne kontrol over deres indhold, danner forudsætninger for at indgå fair aftaler. Løsningerne har vi lige ved hånden.

Med anbefalingerne fra den ekspertgruppe om ophavsret og kunstig intelligens, som kulturministeren nedsatte sidste år, har Danmark EU's stærkeste bud på tiltag, der balancerer hensyn til både ophavsretten og teknologien.

Udfordringerne kan kun løses, hvis vi sikrer en reel lovgivning, der giver rettighedshaverne kontrol over deres indhold, danner forudsætninger for at indgå fair aftaler.

Maria Fredenslund
Direktør, RettighedsAlliancen

Her kan anbefalingerne om at sikre effektiv transparens, og ægte forbehold for tekst og datamining bringe os langt. Samtidig viser forestående danske implementering af anbefalingen om at indføre en beskyttelse mod deepfakes, at Danmarks tiltag mod AI bliver bemærket i Europa.

Kulturministeren har udtalt, at "vi skal sikre, at vores kunstnere ikke ender som tabere, mens techfirmaer som en flok ansvarsløse gribbe spiser af værker, rettigheder og kreativitet." 

Den gode kurs, han har lagt for beskyttelsen af ophavsretten, bør fastholdes, når EU-formandskabet om lidt vandrer videre.

Her bør Folketingets partier, regeringen, og de danske EU-parlamentarikere tage et aktivt ejerskab over at finde de nødvendige løsninger i EU – både ny regulering og tiltag, der bringer eksisterende regulering i spil.