Frygt driver i stigende grad politikernes ønske om overvågning. Det underminerer vores frihed og tillid

Tillid er en værdi. Ytringsfrihed er en værdi. Retten til privatliv er en værdi. Uskyld indtil andet er bevist er et værdifuldt princip.

De er ikke pynt på demokratiet. Det er selve demokratiets bærende konstruktion, og de er alle hårdt tilkæmpet.

Men det er de samme værdier, som vi gang på gang udhuler, underminerer og fortynder – fordi vi bombarderes med potentielle trusler og ting, vi bør frygte.

Det gælder desværre i stigende grad når det kommer til overvågning i den digitale verden. Om det så er chatkontrol, opgør med end-to-end-kryptering, systematisk brug af data til overvågning eller et ønske om forbud mod VPN.

Ironisk eller tragisk nok sker det samtidig med, at få globale techgiganter har fået et næsten totalt fripas til at udnytte, bruge og tjene astronomiske beløb på almindelige mennesker data, kreative produktioner og følelsesliv.

I stedet for at lade tilliden til borgerne være udgangspunktet, har vi opbygget omfattende kontrolapparater for at fange de få, der snyder.

Niels Bertelsen

Vores største styrke er, at vi er et tillidssamfund. Vi har tillid til vores nabo, vores skolelærer og vores offentlige myndigheder og politikere.

Når kun 18 procent af generation Z amerikanerne har tillid til AI, skyldes det netop, at de ikke har tillid naboer og myndigheder.  Altså at der vil blive passet på dem, når bølgen af chatbots, autonome systemer, overvågning og AI-agenter skyller ind over deres liv, arbejdsplads og økonomi.

Sådan er det ikke i Danmark og store dele af EU. Vi tror på, at vores lovgivere, regeringsinstitutioner, stærke fagforeninger med mere vil passe på os. At uddannelse og folkeoplysning vil have noget at sige.

Vi har tillid. Det er en af vores stærkeste valutaer. Så lad være med at udvande den.

Vi kender mekanismen fra velfærdsdebatten. I stedet for at lade tilliden til borgerne være udgangspunktet, har vi opbygget omfattende kontrolapparater for at fange de få, der snyder. Selvfølgelig skal snyd stoppes. Men når undtagelsen får lov til at definere systemet, betaler alle prisen.

Men vi falder oftere og oftere i den fælde, fordi det er et magtfuldt politisk værktøj at agere på frygt, og vise handlekraft over for snydere.

EU's chatkontrol er et godt eksempel. Den bliver solgt på en frygt, som ingen anstændige mennesker kan være ligeglade med: bekæmpelse af overgreb mod børn. Men netop derfor bør vi være ekstra varsomme.

For når et indgreb pakkes ind i det mest uangribelige formål, bliver det næsten umuligt at diskutere midlerne uden at blive mistænkeliggjort.

I stedet får vi nu reelt endnu et værktøj, hvor vi kun kan bevise vores uskyld via overvågning.

Selvfølgelig skal pædofile og kriminelle bekæmpes. Selvfølgelig skal CSAM stoppes. Selvfølgelig skal grooming føre til efterforskning og retssager.

Når et indgreb pakkes ind i det mest uangribelige formål, bliver det næsten umuligt at diskutere midlerne uden at blive mistænkeliggjort.  

Niels Bertelsen

Men det betyder ikke, at staten skal kunne kræve adgang til privat kommunikation hos alle borgere. Det betyder ikke, at kryptering skal undermineres. Det betyder ikke, at retten til fortrolig kommunikation skal gøres betinget af, at en algoritme først har kigget med.

Og så er der jo VPN som EU beskriver som "A loophole that needs closing."

At omtale VPN som et hul, der skal lukkes, er dybt bekymrende. VPN er ikke kun noget, kriminelle bruger. VPN er også et værn for journalister, whistleblowere, aktivister, oppositionelle, fagligt aktive og almindelige borgere, der ikke ønsker, at deres færden på nettet skal kunne kortlægges.

VPN er en friheds-ventil, som vi også kan have til beskyttelse af demokrati og ytringsfrihed. Skaden er større end gevinsten.

Det samme gælder tvungen aldersverifikation på sociale medier. Tvang er aldrig et godt udgangspunkt.

Det gælder også sociale medier. Jeg anerkender fuldt ud, at sociale medier kan skade børn og unge. Jeg anerkender også, at platformene bliver brugt til overgrebsmateriale og grooming.

Men der er stor forskel på at ville have aldersgrænser og bedre beskyttelse – og så at ville gennemtvinge det med drakoniske midler, hvor alle borgere skal identificere sig med legitimation eller biometriske data.

Vi kan kræve af techgiganterne, at det bliver let for forældre at slå filtre til. Vi kan kræve bedre anmeldelsesmuligheder.

Vi kan give forældre reelle værktøjer, og opfordre til, at forældre i en klasse sammen tager en beslutning om, hvordan værktøjerne skal bruges.

Vi kan oprette hotline og hjælp til forældrekredse, skoler og foreninger, så teknologien kan bruges uden at staten skal se med i alles kommunikation.

Det afgørende er valgfriheden. Muligheden for at beskytte børn uden at gøre overvågning til standardindstillingen for hele samfundet.

At angribe VPN, er at slutte sig til en broget flok af overvågnings-diktaturer og militærjuntaer.

Niels Bertelsen

Vi vil have det EU tilbage, som gav os GDPR. Som gav os EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, hvor artikel 7 siger "Enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance."

At angribe VPN er at slutte sig til en broget flok af overvågnings-diktaturer og militærjuntaer.

VPN er begrænset i Nordkorea, Belarus, Irak, Nordkorea, Belarus, Turkmenistan, Iran, Rusland, Myanmar (Burma), Oman, Forenede Arabiske Emirater.

Lyder det som en klub, som EU skal være medlem af? Nej, vel? Vi skal have tilliden og valgfriheden tilbage. Det er nemlig fundamentet under vores demokrati.