Aktører: Sådan gør vi sundhedsvæsenet mere digitalt

DEBAT: Hvis sundhedsvæsenet skal blive mere digitalt, kræver det inddragelse af offentlige sundhedsaktører, strømlinet data-adgang på tværs af regioner og registre samt et kommercielt perspektiv på digitale produkter, skriver Radiobotics og Dansk Erhverv.

Sundhedsvæsenet har brug for en digital vitaminindsprøjtning for at klare fremtidens udfordringer, mener Radiobotics og Dansk Erhverv. Foto: Mohammad Ponir Hossain/Reuters/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Jarner Brevadt og Janus Sandsgaard
Hhv. CEO og co-founder, Radiobotics, og digitaliseringspolitisk fagchef, Dansk Erhverv

Vores sundhedsvæsen har brug for vitaminer og friske kræfter. Flere og flere ældre danskere får brug for sundhedsvæsenet, og vi genererer stadigt større mængder værdifulde data, som sundhedspersonalet skal forholde sig til.

Digitale teknologier spiller en afgørende rolle for at løse nogle af de store udfordringer og give bedre behandlingstilbud. Blandt andet kan automatiseringer gøre en afgørende forskel for at sortere og klassificere store mængder sundhedsdata i diagnosticeringen og i behandlingen.

Vi ved, at det er nemmere sagt end gjort, for ny teknologi åbner ikke bare nye muligheder; teknologierne rejser også en række udfordringer for både sundhedsvæsenet og for leverandørerne af techløsningerne.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi drukner i røntgenbilleder
Danske radiologiske afdelinger drukner i røntgenbilleder. Antallet af diagnostiske undersøgelser er siden 2010 øget med 10-15 procent per patient - et tal der ventes fortsat at stige i fremtiden, mens der kun er uddannet to til fire procent flere radiologer.

Det er et problem, fordi det traditionelt er manuelt arbejde at tolke røntgenbilleder, og sundhedsvæsenet kan derfor slet ikke følge med. Det rammer i sidste ende den enkelte patient i sundhedsvæsenet med øget ventetid på at få svar på sine røntgenbilleder.

Hvis en dansk virksomhed i et rigt samfund med et relativt højt digitaliseret sundhedsvæsen ikke kan afsætte sine produkter i Danmark, bliver det særdeles vanskeligt at overbevise resten i at investere.
Mads Jarner Brevadt og Janus Sandsgaard
Hhv. CEO og co-founder, Radiobotics og digitaliseringspolitisk fagchef, Dansk Erhverv

Radiobotics udvikler sundhedsteknologi, der har potentiale til at give radiologer superkræfter - altså gøre dem bedre og hurtigere til det de gør i forvejen.

Det drejer sig lige nu om et produkt, der gør en stor del af det grove forarbejde for radiologen, som skal undersøge, om der er slidgigt i et knæ. Kunstig intelligens foretager den første analyse af røntgenbillederne, og fremlægger det for radiologen, som laver den endelige vurdering og tjekker for bifund.

Det er på mange måder rart at være Radiobiotics, men i lighed med en række andre healthtech-startups afhænger vores succes af, at vi har et sundhedsvæsen, der er parat til at aftage teknologien. Og det kræver flere ting.

Sundhedsaktører som medudviklere
For det første får vi bedre teknologi, og dermed i sidste ende også bedre sundhedstilbud, når de enkelte offentlige sundhedsaktører er med til at udvikle de nye produkter, de skal aftage.

Det kræver ressourcer fra hospitalerne og andre aktørers side, men vil i sidste ende give bedre produkter og sikre en bedre implementering, der kommer patienterne til gode. Samtidig vil det også gavne de ansatte, fordi de får produkter, der er formstøbt til deres egne behov.

Men der er behov for forståelse fra sundhedsvæsenets side af, at små og nye leverandører ikke tilbyder fulde produktporteføljer som store koncerner. Som startup kan man ikke tilbyde et overflødighedshorn af funktioner fra starten, netop fordi man fokuserer på et nyt og ofte uopdyrket område med værdi.

Der er altså behov for villighed og de rette rammer til at teste mindre produkter af. Det er nøglen til mere innovative og værdifulde løsninger.

Dansk Erhverv foreslog tidligere på året, at regeringen i sine digitale strategier for sundhedsvæsenet sætter fokus på uddannelse af sundhedspersonale i anvendelsen af sundhedsteknologi. Det, tror vi, vil gøre personalet mere trygge og i stand til at validere, at teknologien virker og er en medspiller i det daglige arbejde.

Mere uddannelse kan også give aktørerne bedre indsigt i, hvordan teknologien bliver indkøbt, og hvordan alle sikrer, at teknologien bliver integreret ordentligt i de eksisterende systemer. Det handler igen om at skabe værdi i alle led.

Strømlinet adgang til data
En anden barriere er adgangen til kontinuerlige, standardiserede og anonymiserede sundhedsdata. Danske sundhedsdata er muligvis nogle af de mest attraktive i verden, både fordi datakvaliteten er i top, og fordi samtlige borgere er omfattet af sundhedssystemet og dermed afgiver data, hver gang vi er i kontakt med sundhedsvæsenet.

Mangel på overblik og uens ansøgningsprocedurer og krav mellem forskellige regioner og registre bliver en unødig stor barriere. Det handler ikke om slappere krav, men om regler i harmoni, som også Dansk Erhvervs aktuelle “Digital Handlekraft”-udspil peger på.

For virksomheder, der er afhængige af sundhedsdata som råstof, er det grundpensum at leve op til alle regler og krav. Men spillereglerne (eksempelvis ansøgningsprocedurer for sundhedsdata) bør være ens i hele landet, hvilket langt fra er tilfældet i dag. Det burde kunne lade sig gøre i et lille land som Danmark.

En sådan harmoniseret adgang er forudsætningen for, at vi kan begå os i konkurrencen med virksomheder andre steder i verden, der i mange tilfælde får hurtigere og nemmere adgang til data fra hospitaler via én statslig styrelse.

Anerkend det kommercielle
Endelig handler det også om, at der i sundhedsvæsenet skal være en forståelse for, at innovationspartnerskaber med aktører som Radiobotics også har et kommercielt formål, og at det ikke er spor negativt.

Det er klart, at hospitalernes primære interesse er at skabe løsninger, der tuner behandlingsmotoren og kommer patienterne til gode. Men vi er afhængige af, at samarbejderne også skaber et kommercielt produkt.

Vi har brug for forståelse for, at teknologien også skal ud på markedet, hvor det skaber eksport og indtægter, som Danmark er afhængige af.

Hvis en dansk virksomhed i et rigt samfund med et relativt højt digitaliseret sundhedsvæsen ikke kan afsætte sine produkter i Danmark, bliver det særdeles vanskeligt at overbevise resten i at investere. Danske succeser er netop afhængige af udenlandske markeder.

En måde at komme videre på kunne være at understøtte eksperimentelle indkøb i den offentlige sektor, og sikre større parathed til at indgå partnerskaber med nye og mindre spillere på markedet, som potentielt sidder med Den Næste Store Ting.

Når det kommer til sundhedsteknologi, skal vi tænke stort i Danmark. Vi skal fortsat investere i den teknologiske infrastruktur på hospitalerne, og vi skal sikre at ny teknologi ikke støder på de store barrierer, som eksisterer i dag. Danmark skal være helt fremme på dette område, og vi har gode forudsætninger. Men det kræver, at vi handler nu.

Lad os give det danske sundhedsvæsen et skud digitale vitaminer, så det giver genlyd i verden. Lad os komme i gang.

Politik har aldrig været vigtigere