Aktører: Politikere skal kunne trække på en teknologivurderingsenhed

DEBAT: Politikere mangler nødvendig viden for at tage stilling til den teknologiske udvikling. Sats på parlamentarisk teknologivurdering, skriver Stine Bosse, Bjørn Bedsted og Lars Klüver.

Af Stine Bosse, Bjørn Bedsted og Lars Klüver
Formand, TechDK Kommissionen, underdirektør, Teknologirådet, og direktør, Teknologirådet

Den teknologiske udvikling påvirker stort set alle dele af vores liv og samfund.

Bioteknologier kan øge vores sundhed og forlænge vores liv. Robotteknologier kan effektivisere vores industriproduktion. Nanoteknologier kan optimere vores energiproduktion og -lagring. Digitale teknologier kan gøre vores hverdag både lettere og mere underholdende.

Men udviklingen rejser også løbende spørgsmål til, hvor og hvordan vi gerne vil gøre brug af teknologierne – og hvor og hvordan vi ikke vil.

De digitale teknologier er i rivende udvikling og efterlader en fornemmelse af kun at kunne vælge mellem at hoppe på vognen eller blive hægtet af. Udviklingen virker og fremstilles som uundgåelig.

Det eneste personlige og politiske valg, som vi kan træffe, synes at være en stiltiende accept af en voksende og stadigt mere indtrængende digital infrastruktur, som uanset dens primære formål nærmest altid synes at have et sideordnet formål om at samle data ind om vores gøren og laden for dermed bedre at kunne undersøge, forudsige og forme vores adfærd.

Med GDPR og den nye hvidbog for kunstig intelligens har EU-Kommissionen forsøgt at tage noget af styringen med udviklingen tilbage igen, men det ændrer ikke ved, at vi halter langt bagefter udviklingen, når det angår den politiske stillingtagen til, om og hvordan vi ønsker at gøre brug af de nye teknologier. For ikke at tale om, hvordan vi gerne ser de udvikler sig.

Tag politisk stilling til udviklingen
I Danmark var Teknologirådet fra 1986 til 2012 frontløber i udviklingen af en række metoder til at strukturere teknologidebatter især ved at inddrage både politikere, eksperter, interessenter og borgere i samtalen.

Teknologirådet mistede sin bevilling i 2012, men har fortsat sit virke som Fonden Teknologirådet. Rådet har siden 2012 videreført sit virke i især europæisk sammenhæng gennem især EU's forskningsprogrammer.

Rådet repræsenterer i øvrigt Danmark i netværket European Parliamentary Technology Assessment (Epta), som er en vigtig platform for udveksling af viden, metoder og erfaringer på tværs af landegrænser.

Uanset om man er glad for eller ked af den teknologiske udvikling, må man, hvis man er demokrat, mene, at vi som samfund ikke skal acceptere fraværet af politisk stillingtagen til, hvilken udvikling vi vil have. Og med politisk mener vi politisk – ikke etisk.

En stillingtagen til reguleringen af en så grundlæggende samfundsmæssig infrastruktur bør bero på andet og mere end etiske overvejelser. Det handler om, om det er teknologien, der skal styre samfundet, eller samfundet, der skal styre teknologien.

Rapporter fra TechDK Kommissionen peger på en række problemstillinger, der kalder på politisk handling og stillingtagen, fra udfordringer med databeskyttelse og virksomhedsmonopoler til pres på vores demokrati og frie medier og vores trivsel i både arbejds- og privatliv.

Senest har Kommissionen sat fokus på overvågning i coronakrisens navn, og hvordan fokus på vores digitale krisebehov kan distrahere os fra vores kritiske sans i mødet med teknologien.

Digital udvikling er kompleks
Den offentlige debat om den digitale udvikling er særdeles levende, med stærke modpoler og er genstand for stor, politisk opmærksomhed.

Men den efterlader en tom fornemmelse af ikke at føre til noget – i hvert fald ikke i form af aktiv politisk styring af udviklingen. Det kan være, fordi man ikke ønsker at styre den og bare vælger at lade stå til.

Men det kan også være, fordi den digitale udvikling har ligesom mange andre nye teknologier en kompleksitet, der kalder på en mere struktureret, analyserende og konstruktiv demokratisk samtale, der kan give beslutningstagerne overblik over de forskellige former for viden, holdninger og handlemuligheder, der er i spil. Og som kan gøre det klart og tydeligt hvilke politiske valg, de står overfor og bør forholde sig til.

Vi oplever i netop i disse dage for åben skærm, hvor vigtigt samarbejdet mellem politikere og videnskab er. Mange områder, trusler såvel som muligheder, udvikler sig betydeligt hurtigere i dag og kræver en indgående dyb viden, som en politiker hverken kan eller skal have for at kunne navigere.

Tid til parlamentarisk teknologivurdering
Derfor er det tiden til den form for demokratisk samtale, der kaldes parlamentarisk teknologivurdering.

Den har været praktiseret siden 1970'erne, først i USA og derefter fortrinsvist i Europa, og nu spredes ideen i hastigt tempo globalt. Flere europæiske parlamenter kan trække på en teknologivurderingsenhed, når politikerne skal tage stilling til nye teknologiske udfordringer og muligheder.

Redskaberne, metoderne, til sådan en demokratisk samtale kræver en form for institutionel forankring, der kan sikre vidensopbygning og håndværksmæssig kontinuitet. Man skal både have det metodemæssige håndværk på plads, og man skal have kendskab til alle de mange teknologier, som vi omgiver os med i nutidens samfund.

I sine rapporter om teknologiens påvirkning af vores økonomi, demokrati og kultur kommer TechDK Kommissionen med en række anbefalinger, hvoraf flere kan varetages gennem en funktion som parlamentarisk teknologivurdering.

Er relevant på mange områder
Vi står overfor gigantiske udfordringer på mange felter.

Parlamentarisk teknologivurdering er relevant i forbindelse med klimaomstillingen, biodiversitetskrisen, håndtering af disruption, forbedring af udbyttet fra forsknings- og innovationsinvesteringerne, kunstig intelligens og algoritmeforvaltningen, bæredygtig transport, nye genteknologier som Crispr/cas9, forholdet arbejdsliv og andet liv, underholdningsteknologiernes påvirkning af os selv og vores kultur, konsekvensen af nye computerteknologier, droner og robotter på arbejdet og i dagligdagen, førerløs transport, beredskab og resiliens overfor pandemier, og – vi tør næsten ikke nævne det – militærets, efterretningsvæsenets og politiets udnyttelse af de alle nye muligheder.

EU-kommissær Margrethe Vestager har som sin opgave både at skabe bedre vækstbetingelser for europæiske techvirksomheder, så de kan konkurrere med kinesiske og amerikanske virksomheder, og samtidig har hun til opgave at sikre os borgere bedre i omgangen med ny teknologi.

For alle lande i unionen må det imidlertid være tydeligt, at der også er brug for viden tæt på de nationale politikere. Det er måske ikke nok med et råd. Måske skal der mere til og mange andre institutioner skal i spil.

Men der er mere brug for parlamentarisk teknologivurdering, end der nogensinde har været før.

Forrige artikel Direktør: Krisen bør være afsæt til nye digitale vaner i advokatbranchen Direktør: Krisen bør være afsæt til nye digitale vaner i advokatbranchen Næste artikel Dansk Industri: Coronakrisen viser at fremtidens sundhedsvæsen er digitalt Dansk Industri: Coronakrisen viser at fremtidens sundhedsvæsen er digitalt
Vi skal tøjle teknologien

Vi skal tøjle teknologien

INTERVIEW: I en ny bog giver to af de væsentligste danske erhvervsledere inden for udvikling og anvendelse af digital teknologi deres bud på, hvordan vi sikrer, at fremtidens teknologi bliver et gode for samfundet snarere end en trussel. ’Tech for Life’ hedder bogen.