
Der er en stigende diskussion om ejerskabet og kontrollen over data – med god grund. I de kommende år vil indsamlingen og analysen af data om alle aspekter af vores liv blive langt mere intens. Man kan frygte, at den allerede betænkeligt store ulighed i magten over data vil blive endda større.
Det er oplagt at sammenligne med det, der skete sidst, den teknologiske udvikling vendte rundt på de traditionelle magtforhold. Da industrialiseringen bredte sig i midten af 1800-tallet, endte det i nogle lande med at skabe enorm ulighed. Men i Skandinavien blev resultatet et relativt lige samfund, hvor langt de fleste nød godt af den økonomiske fremgang, som teknologien muliggjorde.
Dengang var andelsbevægelsen med til at sikre den brede deltagelse i væksten – sammen med stærke fagforeninger og en demokratisk kultur forankret i højskolerne.
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- ChatGPT er ved at ødelægge vores sprog. Vi bør skamme os over at bruge det
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på
- Imran Rashid: Brinkmann undervurderer skærmenes psykologiske magt over vores børn
- S efter nye Palantir-dokumenter: Ingen grund til kritik af Forsvarets indkøb


















